Jeg skal være ærlig og sige, at jeg havde glædet mig til denne bog og derfor nok også havde stillet en vis spændingsforventning i vente, men den lod vente på sig i et godt stykke tid. Erhard lever til dagen og vejen som taxachauffør på en kanarisk ferieø og pludselig en dag finder han et køretøj, hvori der ligger en lille afdød dreng, som ingen savner, i en papkasse. Det lokale politi forsøger at lukke sagen ned ganske hurtigt, idet øen har brug for turister for at overleve og en uopklaret sag som denne vil skabe et utrygt ferieparadis. Men Erhard kan ikke så let give slip på sagen og starter sin egen efterforskning, som fører til opdagelser han ikke ventede. Ideen er vældig fint sat op til et afsides og isoleret miljø, hvor mistanken automatisk vil indskrænke sig til øboerne. Erhard er en ældre herre, som foretager sig meget lidt udover at køre taxa og være klaverstemmer og her begynder det så også allerede at halte. Det virker utroligt langsomt hele processen for jeg opbygger ikke lysten til at ville vide mere om hovedpersonen eller andre for den sags skyld, for der sker meget lidt og specielt når man skal så langt ind i bogen før der sker bare en smule. Han bliver den triste eneboer, der har kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og har opgivet livet og så tvinger fundet af denne døde dreng, Erhard tilbage til livet. Den naturlige spænding man ønsker skal fylde i en roman, som denne lader vente på sig i alt for lang tid og gør det svært at bevare interessen. Jeg manglede en særlig gnist der tændte op under en og kunne fastholde interessen hen mod plottet og afsløringen, men det virkede ikke for karaktererne sagde mig intet. Jeg sad desværre med en lidt tom følelse efterhånden og havde håbet på meget mere. Smagsmæssigt befandt denne bog sig langt fra hvad der kunne fastholde mig, hvilket min karakter om bogen viser. Det er yderst sjælden at jeg tildeler 1 stjerne, for bogen skal nok have et publikum derude, men bogen mangler selve startskuddet, som gør læseren afhængig af at vil læse mere og jeg følte desværre at tingene haltede bagefter og personerne virkede for uinteressante. Derfor skal du læse bogen: Det er måske lidt svært for dig som kommende læser - ud fra min vinkel på bogen - at vurdere om det er en bog for dig. Jeg vil fastholde, at den faldt ikke lige i min smag, men hvis du kan lide ideen om et komplot på et isoleret ferieparadis og du vil have en god snert af realisme og en hovedkarakter som for en gangs skyld ikke er betjent, men stadig har viljen og drivkraften i sig til at finde ud af sandheden på trods af han har givet op på livet, så er det måske en bog for dig.

Erhard bor på Fuerteventura, hvor han tjener til livets ophold som taxachauffør og klaverstemmer. En dag finder man en bil på stranden, og på bagsædet i en papkasse ligger liget af en 3 måneder gammel dreng. Politiet mener, at sagen er opklaret, efter at en luder har indrømmet, at det er hendes barn, men Erhard mener noget andet, og så går han i gang med sin egen efterforskning. Det er en laaaang bog, mindst 300 sider for lang, og da jeg kom til s.150, og der stadig ikke var sket noget, var jeg lige ved at opgive den, men min stædighed og mangel på anden underholdning i en stillekupé fik mig til at fortsætte, selv om ikke engang personerne var særligt spændende. Han kører og kører og kører og fører indbildte samtaler med Drengemanden, og der sker bare ikke noget. Jeg har en fornemmelse af, at anmelderne giver stjerner/hjerter alt efter, hvor anderledes en bog er. MEN derfor behøver den jo ikke være god. En spændingsroman skal vel for pokker være spændende!