Hildegard af Bingen (1098-1179) hører til middelalderens mest spændende og
inspirerende personligheder. Hendes viden og erfaring inden for det, man
dengang forstod ved lægevidenskab, var på et meget højt niveau. Hun interesserede
sig for fysik, skrev digte og komponerede musik; men først og fremmest
var hun en spirituel, religiøs begavelse af usædvanlig stort format. Allerede fra sin
tidlige barndom havde hun forbløffende visioner af store temaer fra den kristne
tradition: Skabelse og syndefald, Guds frelsesplan centreret om Kristi forløsergerning,
kosmos og mikrokosmos. Fra 1141 begyndte hun at nedskrive disse åndelige åbenbaringer, hvilket resulterede i tre store teologiske værker. Det er et af disse, der præsenteres i nærværende bog: Scivias, dvs. ”Kend Vejene”, fra 1141-50. Omkring 1165 fremstilledes en illumineret udgave af Scivias i Hildegards eget kloster og under hendes opsyn. Uddrag af Hildegards egen tekst og samtlige 35 bogmalerier publiceres
hermed i kommenteret form. Nogle af illustrationerne gengiver et hændelsesforløb i  tegneserielignende form, men andre har en mere fortættet, grundsymbolsk karakter og kan bedst anskues som meditations- eller kontemplationsbilleder. Alle bæres de af en dyb erfaring af Guds faderlige og moderlige omsorg for og kærlighed til skaberværket. De er i ét og alt i overensstemmelse med de fundamentale kristne trosartikler,
men har derudover en så universel karakter, at de kan være til inspiration for mennesker med vidt forskellig kulturel baggrund – også og ikke mindst i dag.