Litografien eller stentryk er det mest anvendte kunstmedium i Danmark og alligevel er det omgærdet med mystik. Det blev længe anset for blot et reproduktionsværktøj indtil anerkendte kunstnere tog det til sig og udformede enestående værker i litografi. Historien starter i Danmark i1807, hvor den unge kobberstikker, tyskeren Henrich Wenzler, under et studieophold i Danmark bliver inddraget i forsvaret af København under Englandskrigen. Som belønning for hans indsats modtager han et stipendium fra kongen til at studere den nye teknik hos opfinderen, Alois Senefelder, i München.

Tilbage i København etablerer han det første værksted for stentrykkeri i København og udgiver de første litografier - broderimønstre. Værkstedet overtages af musikforlægger Lose, der begynder at udgive noder i stentryk og Kunstakademiets lærer, professor J. L. Lund fatter interesse for teknikken og øver sig sammen med sine elever på at bruge litografien til kunstneriske billeder. Dermed igangsætter Lund en udvikling, der fortsætter de næste 200 år og uden tvivl endnu længere. 

Litografiens vej som kunstformidler er snoet og sket i spring, som skyldes udviklingen af teknik og ikke mindst økonomi. Litografisk kunst forudsætter en kunstner, en litograf, et værksted og et forlag og bogen følger udviklingen fra 1812, hvor Wenzlers første litografi udkom, frem til i dag, hvor danske litografiske værksteder har opnået international berømmelse blandt de største og de bedste i Europa.

Bogen, der er rigt illustreret med billeder gennem alle litografiens epoker, kan med udbytte læses af alle. Med lidt held kan man genfinde det billede eller den kunstner, man selv har hængende på væggen og nu se det i en historisk sammenhæng.