Prøv lige at se hvor mange stjerner der er på forsiden af den her bog 💫 Det er ikke tilfældigt, for den er virkelig godt skrevet. Først og fremmest er jeg på halen over forfatterens måde at formidle på. Wauw mand ! Det er længe siden jeg har læst en forfatter, der formår at levendegøre sine karakterer med en sådan dybde og indlevelse at jeg som læser føler at jeg har kendt dem personligt. Noget andet jeg har svært ved at få armene ned over, er det sprog forfatteren helt bevidst har valgt at fortælle med. Bogen er så velskrevet, med så stor respekt for datidens sprogbrug, at jeg måtte kluk le lidt af fryd hele vejen igennem over alle de finurlige og vidunderlige udtryk, der engang prægede vores modersmål. Jeg elsker det ! Kæmpe respekt for at ære historien i historien på så raffineret vis 👌🏼 Men nu er det jo ikke kun fortælleteknik og sprogbrug der udgør en god bog. Selve fortællingen har lige så stor indflydelse på den samlede oplevelse, og lad mig sige det som det er. Det her var en virkelig god oplevelse 👏🏼 At følge Ida og Vilhelm gennem et helt liv sammen, har været den fineste rejse. Jeg har moret mig over Idas kløgt, hendes humor og den rebelskhed hun med blandet succes forsøger at tøjle, og jeg har følt den gensidige loyalitet, samhørighed og kærlighed der gennem alle årene prægede ægteskabet mellem Ida og Vilhelm Hammershøi. Hvordan de sammen udfordrede konventionerne og altid havde hinandens ryg, giver helt ny mening til den Hammershøi jeg hidtil har kendt, og på en lettere poetisk måde måske også lidt til motiverne af Ida set fra ryggen. Hammershøis malerier har for mig altid været lidt kedelige. Det er de ikke mere. Jeg ser dem nu med helt nye øjne, og jeg vil nok aldrig kunne se på dem igen, uden at tænke på Ida og trække på smilebåndet, og føle at jeg engang har kendt hende. Af hjertet tak til forfatteren for en gennemført smuk fortælling, og for at åbne mine øjne 🙏🏻

Jesper Wung-Sung har skrevet en fortælling over Ida Hammershøj, som vi ikke ved meget om i dag. Sproget er malerisk og beskrivende, hvilket passer godt til Idas temperament og de omtalte malerier. Ligesom malerierne viser mange nuancer af grå, så er det også det man ser gennem Idas øjne. Der er heller ikke den store handling i romanen, ligesom i malerierne. I forhold til "En anden Gren" skuffer denne bog. Der er flere problemstillinger der går igen, men på en måde hvor de føles som om Jesper Wung-Sung ikke kunne finde på noget. Bogen kunne med fordel have været 100 sider kortere. Hen mod slutningen virker det som om handlingen er kørt fast. 2, 5 stjerne fra mig.

Bogen om Hammershøi parret er mit første møde med Jesper Wung-Sung. Til gengæld er jeg meget fortrolig med Vilhelm Hammershøis kunst. Sprogtonen rammer lige ind i det langsomme, hverdagsagtigt grå, og alligevel indimellem forunderligt lysstærke billedsprog, der kendetegner Vilhelm Hammershøi. Det er mesterligt ramt. Selvom der er to hovedpersoner, er perspektivet mest på Ida, og hendes udvikling fra landlig noksagt, til moden kvinde i et ægteskab, der må betegnes som moderne, al den stund Vilhelm i hvert fald udtrykkeligt betragter hende som et ligestillet menneske. Man får indtrykket af en dyb kærlighed ægtefællerne imellem. Indimellem bryder Idas oprørstrang ud i lys lue, som når hun stiller en pelargonie frem til pynt på et indholdstømt bord eller skænk, men det er kun krusninger på hendes livslange dedikation til at understøtte Vilhelms kunst og lange vej til anerkendelse. Vi får et rørende indblik i Idas vanskelige navigation mellem sin egen og Vilhelms familie. Der er flittigt indblik i Idas natlige drømme, og her går der nok lidt for meget "Alice in Wonderland" i den efter min smag. Det fjerner dog ikke indtrykket af en smuk kærlighedshistorie, du må læse.