H. C. Andersen – overbelyst hele vejen rundt og grundigt syltet ind i selvbiografier, biografier, spekulationer og sejlivede myter. Dagbøger, almanakker, over 10.000 breve til og fra – tre selvbiografier, utallige studier og populære fremstillinger af
hans liv og seksualitet og hvad har vi, biografier endda for børn! Er det ikke snart mere end nok?

En snob, en nasseprins, en hysterisk og selvoptaget stræber, en hemmelig kongesøn, en lige så hemmelig homoseksuel, en klasseforræder, en mønsterbryder, et ikon for dansk turisme, en banebrydende børneforfatter og en katastrofe på alle andre områder – der er ingen ende på myter, fordomme og klicheer. Alt sammen  takket være hans verdensberømmelse, som man hellere end gerne vil tage til indtægt, men som spærrer for en egentlig forståelse og tilegnelse.

Vi dyrker ham som berømthed, men ser ned på ham som menneske. Og læser vi ham så? Ja, vi kender en handful eventyr og et par sange, men læse ham som digter og prøve at forstå, hvad han ville som forfatter? Hvad var det for et drive og en vision, der skabte det hele? Og hvordan fletter hans liv og hans digtning sig uløseligt og gensidigt befordrende og nedbrydende ind i hinanden?

Kort sagt – digteren og mennesket, livet og fiktionerne, tankerne og visionerne, æstetikken, succeserne og sammenbruddet, hele vejen rundt i det store forfatterskab, hvor eventyr og historier kun er én side af det store og komplicerede hele.

Livet og skriften er ikke bare en ny og overflødig biografi. Bogen stiller en mængde kritiske spørgsmål, prøver at tegne linjer op og se ind bag både nye og gamle fordomme og myter. Og først og sidst ser den Andersens liv og digtning som en gensidigt skabende proces. Hans liv var fiktioner og kunst – og hans kunst forbrugte hans liv, til der kun var tomhed og gentagelse tilbage.