Let’s face it. Vi kan ikke gå gennem et helt liv uden at miste. Det er et uundgåeligt livsvilkår. Fælles for os alle, er at det gør ondt at miste. I hvert fald hvis det vi mister har haft betydning for os. Sorg kan være lammende, altoverskyggende og invaliderende, men den kan også hjælpe dig videre, hvis du tør se den i øjnene og lære af den. For sorg har ligesom alle andre følelser, et budskab med til os. Når vi tør sætte os ned og være med sorgen, og lytte til hvad den fortæller os, kan den med tiden blive lettere at bære, som et kærligt minde frem for en uoverkommelig smerte. Lidt provokerende sagt, vil jeg efter at have læst og mærket denne bog, påstå at sorgen kan blive din ven, i det øjeblik du holder op med at være bange for den, og inviterer den indenfor. Og ja jeg har ikke kun læst bogen. Jeg har også mærket den, for det er det Mette Holm kan. Hun kan formidle så du mærker det. Så meget at jeg på bogens aller sidste side, og ved blot at læse 7 linjer begyndte at græde. Ikke fordi jeg følte mig forkert, men fordi jeg følte mig helt rigtig. Denne bog er som et blidt kram og en kærlig påmindelse om at det er muligt at slippe sit favntag med sorgen, finde styrken i sig selv, og selv udfylde tomrummet efter det du har mistet. Den handler om at turde slippe, kysse kærligt farvel og bygge nye broer. Jeg føler mig beriget. Set og forstået, og jeg føler mig en lille smule stærkere på trods af livets vilkår, efter at have læst bogen, og størst af alt, så føler jeg mig modig ❤️ Denne bog er vigtig. Tak til Mette Holm for endnu et pletskud. Du rammer mig i hjertet hver gang, og hver gang efterlader du mig med lidt mere styrke og meget mere mod.