Medlemskabspriser

De første kapitler er ret forvirrende at komme igennem. Den springer meget rundt mellem de forskellige personer. Men efterhånden som man lærer personerne at kende, jo mere spændende bliver bogen.

Plottet i bogen er isoleret set rigtig spændende, men det er svært at holde en jævn rytme, når man læser bogen, da den springer i tid og sted. Når det er sagt, er det en bog, som giver et malende billede af en kriminel verden på den ene side og et billede af, hvordan advokatbranchen opererer, på den anden. Alt i alt en god og medrivende krimi.

VIP-rummet involverer mange personer og skifter ofte mellem tid og sted, hvilket jeg synes er forstyrrende og det ødelægger lidt læserytmen, da man ofte bliver afbrudt. Derfor nåede bogen aldrig rigtig af fange mig, og jeg synes den var svær at komme igennem.

Egentlig ikke en dårlig bog, men den formåede desværre ikke helt at fange mig. Jeg synes den er lidt rodet, der er for mange skift imellem personerne, og så er den alt for lang. Det er første gang i lang tid, at jeg har tænkt; Er den ikke snart færdig? Personerne er ellers godt beskrevet, og det er nemt at forestille sig hvordan de ser ud og opfører sig. Vil helt sikkert gerne læse andre bøger af forfatteren, der er ganske givet potentiale til mere :-)

Vip Rummet er, efter min mening, som krimier er flest. Alligevel er der et aspekt, som jeg synes er værd at fremhæve for denne bog. Nemlig det aspekt, at Jens Lapidus lader to meget forskellige personer fra to forskellige samfundslag mødes i en fælles opgave. I bogen bliver en ung kvindelig advokatfuldmægtig fra et stort advokatkontor og en tidligere indsat mand, som netop er blevet løsladt efter 8 år i fængslet, mod deres vilje sat sammen til at løse en meget speciel opgave. At se hvordan de komplementerer hinanden på trods af eller måske netop på grund af deres forskellighed, synes jeg giver noget interessant og unikt til bogen. Jeg følte dog gennem hele bogen, at den var lidt tung, og at det var lidt svært at holde styr på de forskellige historier og personer, som man ikke umiddelbart kan finde en sammenhæng mellem, men som man dog forventer, at der må være. Desværre bindes historierne ikke ordentligt sammen inden bogen slutter.

Det er den første bog, jeg har læst af forfatteren. Det var med stor glæde, jeg begyndte på bogen, men hurtigt synes jeg, den blev svær at holde styr på. Der var mange historier i en. Forvirret blev jeg, men når den så fangede, var den også god, men stadig rodet. Men vil stadig gi' den næste bog en chance..

Jeg synes det er en middel krimi. Den springer en del i tid og sted og har et forholdsvist bredt persongalleri. Det synes nok bredere end det egentlig er, da personerne ikke bliver beskrevet særlig tydeligt. Selv de to hovedpersoner bliver ikke dybdegående beskrevet, så man kommer ikke rigtig ind under huden på dem, og glemmer derfor nogle gange, hvad man læste om dem sidst. Der er to sideløbende historier, hvor man sidst kan sidde og blive lidt irriteret over, hvor afhængig den ene historie er af en efterfølgende bog. Det er som at se, hvad man tror er en film, men viser sig at være en miniserie. Den anden historie bliver heldigvis afsluttet og plottet er også lettere overraskende. Jeg synes dog at til sidst går det meget stærkt, som om forfatteren har fundet ud af at sideantallet er ved at løbe fra ham. Jeg blev lettere irriteret på den kvindelige hovedperson, da hun til tider virkede useriøs. Samtidig virkede hele opstillingen lidt underlig, da man får antydningen af at den mandlige hovedperson måske er mere end bare en tidligere straffet, men ikke får noget at vide om det. Jeg synes den har mange løse ender, som måske er forfatterens måde at få læseren til at hige efter den næste i serien. Jeg synes overordnet den var nem nok at følge med i, men nogle gange missede jeg detaljer og skulle flere gange tilbage i bogen for at genopfriske dem. Det forstyrrede min læserytme. Jeg kunne overveje at læse den næste for at se om personerne bliver mere uddybet.

Rigtig god bog, grunde til "kun" 4 stjerner er at jeg "køre" lidt rundt i navnene. Den ene hovedperson, Teddy er manden der lige er blevet løsladt, efter 8 år i fængsel. Det er først sidst i bogen, vi får af vide hvorfor. Det er meget anderledes end hvad jeg har læst i andre bøger, men det gør bestemt ikke noget. Det er ikke en oplysning vi egentlig behøver, men nysgerrig, som jeg er, spørger jeg alligevel mig selv flere gange, hvorfor var han i fængsel? Advokatfuldmægtig Emelie, bogens anden hovedperson, bliver tvunget til at arbejde sammen med Teddy, i en sag om kidnapning. Hendes frustration og ikke mindst irritation over samarbejdet, som ofte for hende er meget manglende, da Teddy flere gange forsvinder uden hun ved hvorfor eller hvor han er, er beskrevet, så det næsten kan føles. En klient på det advokatkontor, hvor Emelie arbejder, har fået sin søn kidnappe og ønsker ikke at få politiet indblandet i sagen. Det er på opgaven med at "ordne sagen", Teddy og Emelie bliver tvunget sammen. Teddy for pengene han får tilbudt og Emelie for at gøre kunne få en fremtidig karriere i advokatfirmaet. Efterhånden som de arbejder med sagen om kidnapningen er der flere ting, der ikke er som de forventer. Det er en historie der viser hvor anderledes tingene kan være, når der kigges mere på den. Alle de "skeletter" der kan være i en nok så god og harmonisk familie, kan pludseligt dukke op, og ændre hele billedet. Samtidig med at vi høre om Teddy og Emelie, er den en anden historie, som ikke virker til at have noget med kidnapningen at gøre, vi også for fortalt. Det virker ikke forstyrrende, men man kan undres lidt. Men efterhånden opdager vi, hvordan den er del af kidnapningen. Det er det første jeg har læst noget af Jens Lapidus, men nok ikke det sidste. Vip-rummet er også en bog, der vil blive læst igen.

Meget detaljeret, på sin vis "stille" thriller (trods de voldsscener læser også præsenteres for) med personer fra forskellige samfundslag: Philip Schale der lever i luksus og tilbringer megen tid med sine venner i det såkaldte vip-rum på en af Stockholms eftertragtede udskænkningssteder, Clara's, hvor de drikker og indtager stoffer til henad morgenen; Emelie, der er jurist og arbejder (pukler) som advokatfuldmægtig hos Leijons, et kendt advokatkontor; Teddy (Najdan, af serbisk oprindelse) der netop er løsladt efter otte år bag tremmer, og som har besluttet at lægge fortiden bag sig og leve et ordentligt liv, også for søsterens og nevøens skyld. Han bliver dog kontaktet af folk fra fortiden, der forlanger 200.000 (der stiger til 300.000) for en tidligere forseelse. Han siger derfor ja tak til et slags detektiv-arbejde sammen med Emelie, med advokaten Magnus fra Leijons som koordinator. Sagen skal holdes hemmelig, politiet må ikke inddrages af frygt for mediernes indblanding, da det drejer sig om kidnapning af rigmandssønnen Philip Schale. Der er mange korte kapitler, bogen starter med kapitlet "Harddisken", hvis handling ligger 8 år tilbage. "Harddisken" dukker op flere gange i løbet af handlingen, men først til slut forstår læser overskriftens betydning. I det hele taget får vi kun det at vide, som afsløres via de forskellige personers tale og tanker samt de mange flash-backs. Ofte slutter et kapitel, lige når man venter, der vil ske noget dramatisk! Og vi må da vente til vi er tilbage hos den samme person, f.eks. Emelie og Teddy. De kommer fra ret forskellige verdener og har en del sammenstød. Men efterhånden får de respekt for hinanden. Jeg fik efterhånden mere og mere sympati for Teddy, der viser sig at være både handlekraftig og empatisk; via Teddys tanker får forfatteren anbragt lidt samfundskritik. Også Emelie gennemgår en udvikling under deres fælles sag. Jeg synes bogen er spændende og at forfatterens teknik med kun at lade læseren få informationer via personerne er vældig god (selvom man ofte føler sig "underernæret"). Det er den første bog jeg har læst af Lapidus, og jeg ser frem til fortsættelsen, ikke mindst fordi, vi mangler at få en afslutning på noget fra Teddys fortid.

Livspuslespillet var ikke længere et puslespil, det var et jordskælv, som truede med at begrave hende og familien i kaos og ødelæggelse. VIP-RUMMET er en forrygende roman, der dog kræver, at man holder tungen lige i munden fra start til slut. Kompositionen er udfordrende med en række spring i tid, ligesom persongalleriet kan tage pusten fra de læsere, der i begyndelsen af bogen også fokuserer på praktiske gøremål som eksempelvis madpakker og støvsugning... Heldigvis indfanges læseren lynhurtigt i Lapidus’ univers, så madpakkerne i stedet fortrænges til fordel for en spændingsmættet og medrivende handling.

Om denne bog skrev en Poliken anmelder " skriver Lapidus bedre end Stieg Larsson ? Ja det gør han .... ". Med dette citat i baghovedet, gik jeg igang med en ret stor forventning til bogen. Stieg Larsson er stadig i mine øjne, noget af det bedste Svensk krimi litteratur, har præsteret i mange år ! Efter de første 100 sider tænkte jeg; NU må dette talent snart træde i karakter! Men intet sker. Bogens tempo er som en ældre Fiat Punto, der måske gerne vil være en Ferreri, men aldrig rigtig kommer op i fart! Den fåmældte hovedperson Teddy, som ad lidt kringlede veje, bliver hyret til at finde en kidnappet rigmandssøn, forbliver bogen igennem ret anonym. Hans partner in-spe, advokaten Emilie, bruger næsten mere tid på at reflektere over hvilket tøj de respektive typer hun møder, er iført !?? At Lapidus til daglig stadig arbejder som Advokat, skinner tydeligt igennem bogen igennem. Hans sprog er ofte præget af de fagtermer som bruges i denne verden. Opklaringen af forbrydelsen, går meget trægt fremad, og med en enkelt undtagelse, forbliver den - spændingsløs. Spændingskurven er stort set lineær. Mod slutningen virker det som om forfatteren har haft travlt med at samle trådene på en måde, som i mine øjne, er ret utroværdig. Lidt ala; NU skal jeg Fa... Overraske læseren !! Har læst at det er 1 bind i en serie om de 2 "Detektiver". Kan kun sige; det kan KUN gå opad!