Fysioterapi er i dag en anerkendt del af det danske sundhedsvæsen. Fysioterapeuter behandler årligt omkring 700.000 patienter på sygehuse, i kommuner og privat praksis, og har ph.d.-grader, er professorer og udfører forskning på højeste internationale niveau. Sådan har det ikke altid været. Udviklingen frem mod nutidens moderne fysioterapi startede for 100 år siden, da omkring 400 massøser stiftede Den almindelige danske Massageforening. Massage var et fag for enlige frøkener, der ville være selverhvervende, og de betalte for deres uddannelse, der var autoriseret af Lægeforeningen. Massøserne havde fra begyndelsen en stærk standsfølelse, og i 100 år i bevægelse fortælles første gang historien om, hvorledes de satte en udvikling gang, der kom til at præge det danske sundhedsvæsen og vores forståelse af sundhed. I årtier kæmpede massøserne for anerkendelse som faggruppe, inden de i 1952 kunne kalde sig fysioterapeuter. De kæmpede med lægerne om kontrollen over faget, til de i 1968 fik statsautorisation. De kæmpede for en akademisk uddannelse, som de fik i 2002, og for retten til på egen hånd at stille diagnoser og behandle patienter, hvilket først blev en realitet så sent som i 2007. 100 år i bevægelse er en professionshistorie, der er vævet ind ikke kun i sundhedsvæsenets, men i hele det danske samfunds udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School, CBS. Han er bl.a. medforfatter til Ve og Velfærd. Læger, sundhed og samfund gennem 150 år (2. udg. 2017) og Velfærdens pris. Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år (2011).