Medlemskabspriser

Fantastisk bog, der har det hele. Den er sjov, sørgelig, spændende og pirrerende. Jeg blev fanget fra start og læste den på en dag.

Fallon er 18 år og har planer om at flytte fra Los Angeles til New York, for at starte en tilværelse som skuespiller. Ved en tilfældighed møder hun Ben, som drømmer om at blive forfatter og at leve af det. Ben og Fallon forelsker sig i hinanden og er sammen indtil Fallon skal rejse. Ben og Fallon aftaler at mødes den 9. November hvert år i fem år. Kærligheden imellem Ben og Fallon vokser hver gang de mødes. Men kan kærligheden imellem dem overleve, at de kun mødes 1 gang om året? Hver gang jeg har læst en bog af Colleen Hoover, har jeg tænkt: “Hun har gjort det utrolige - nemlig skrevet endnu en meget rørende, tankevækkende og romantisk fortælling om kærlighed. Hvordan i alverden kan hun blive ved, med at skrive den ene skønne kærlighedshistorie efter den anden og holde det flotte niveau og sprog, som er i hendes bøger”? “9. November” er endnu en dejlig roman fra Colleen Hoover, som jeg meget hurtigt kom til at elske på grund af det fine sprog og de fine person og miljøbeskrivelser, hun også har med i denne skønne bog. Ben og Fallon var umulige ikke at holde af og føle stor sympati for, mens Fallons far virkelig var et egocentreret fjols, som jeg havde den største lyst til at sparke et vist sted på grund af hans egoisme og manglende empati med og tiltro til sin egen datter med henblik på Fallon’s muligheder inden for showbusiness. Efter jeg læste “Det ender med os” af Colleen Hoover tænkte jeg: “Det her er den bedste bog hun har skrevet, den bliver umulig at slå”, men det har hun altså gjort med “9. November”. Hendes bøger bliver bare bedre og bedre.. Jeg glæder mig nu ekstra meget til oktober, hvor der kommer 2 nye bøger af hende, 2 nye bøger som også virker meget rørende, romantiske og tankevækkende.

Jeg ved ikke hvad det er, Colleen Hoover kan. Men hun rammer lige ned i mit romantiske hjerte med sine romaner. 9. november ikke undtaget. Fallon og Bens historie med kun at mødes én gang om året i 5 år mens livet går op og ned, er en formidabel historie. Det er historien om to forbundne sjæle, der forsøger at binde et stærkt bånd mens livet tager dem i forskellige retninger. Endnu en skøn kærlighedshistorie fra en formidabel forfatter.

"Du vil aldrig kunne finde dig selv, hvis du fortaber dig i en anden" Hånden på hjertet, så ligger den litterære genre New Adult ikke lige til mit højreben. Det er i hvert fald, hvad jeg stålfast fortæller mig selv. Og det er da også en kendsgerning, at min flirten med genren startede som et forsøg på at finde noget litteratur, der kunne vække min efterhånden næsten-voksne datters læseglæde. Da alle andre forsøg, på vækket læseglæde, var slået fejl, besluttede jeg, at min nye strategi måtte være at levere litteratur til hende, som jeg selv havde læst og derfor kunne anbefale til hendes aldersgruppe og interesseområde! Idéen var glimrende; at kunne videregive litteratur, som vi kunne tale om i fællesskab - hensigten var aldrig at blive forelsket. Aldrig nogensinde havde jeg troet, at jeg ville finde nogen form for tilfredsstillelse til mig selv i dette arbejde! Og hvad skete der så?! Hvad der startede som en research, med andres læseglæde for øje, er nærmest umærkeligt gledet over til at blive min helt egen hemmelige last; at jeg ind imellem forærer mig selv fornøjelsen af at forsvinde over i en helt anden litterær verden, end den jeg normalt nyder at fodre mig selv med og mellem dig og mig; så elsker jeg afbrydelsen! Og især elsker jeg Colleen Hoover! Faktisk har jeg et helt specielt forhold til netop hende! Det var nemlig mens jeg læste hendes første bog oversat til dansk, "forbandede kærlighed", at jeg opdagede, at genren havde sneget sig ind på mig – at man godt kan finde tilfredsstillelse hos flere tilsyneladende ret forskellige genrer. Jeg elskede "forbandede kærlighed" - helt uden tøven og forbehold! (pssst; hvis du ikke har stiftet bekendtskab med "forbandede kærlighed" - så skylder du seriøst dig selv.....). Og hvad så med "9. november"? "9. november" er en rørende fortælling, der gemmer på så meget mere, end øjet umiddelbart kan se. Halvvejs i bogen sad jeg med en tanke, der hviskede: "nu forstår jeg, hvorfor denne type bøger kaldes "feelgood"-bøger!" Fortællingen er hjertevarm og jeg blev basalt grundglad af at deltage i Fallon og Bens historie. 18-årige Ben er et pragteksemplar af en sød og tiltrækkende ung mand og tonen i historien er varm og fyldt med glæde. Alt er tilsyneladende badet i et lys af lyksalighed – med få overkommelige forviklinger serveret på vejen. Og så vælger Colleen Hoover at trække i gulvtæppet og pludselig kan "9. november" SÅ meget mere end feelgood, ung kærlighed, sex og følelser. De tvist jeg får serveret undervejs i bogen havde jeg overhovedet ikke set komme og jeg elsker at "9. november" bevæger sig så langt væk fra billedet om violinspil, hundehvalpe og sødsuppe, som tilfældet er i de sidste ca. 100 sider af fortællingen. Så selvom karaktererne, Fallon og Ben, bliver fremstillet en anelse forsimplede, så synes jeg faktisk, at historien fungerer ganske godt. Jeg blev grebet af stemningen - glemte tid og sted (og hunde og vasketøj (sorry T&Z)) - og flere steder var historien så spændende, at jeg måtte dække højre side af bogen til under læsningen, for ikke at komme til at "skimme ved siden af". "9. november" er en nærværende og udtryksfuld historie om kriser og udvikling, kærlighed og hjertesorg og alt det henrivende rod, der flyder midt imellem. "9. november" kan meget mere end feelgood - så meget mere! "Hvorfor fortalte du mig ikke, at det fundament, du lærte mig at stå på, er lavet af kviksand" Jeg sukker en sidste gang og sender Colleen Hoovers glimrende bog videre med 4 ud af 5 stjerner – ganske velfortjent. Jeg er klar igen, når Lovebooks sender næste danske oversættelse af hendes bøger på markedet. Jeg er tydeligvis stadig ikke helt klar til at afslutte min hemmelige affære med "new-adult"-genren. Men sig det ikke til nogen!

Jeg er hende der ikke kan holde mig vågen om aftenen.... lige indtil jeg sad med denne bog i hånden. Jeg faldt fuldstændigt for hovedpersonerne, og kunne slet ikke stoppe med at læse, da jeg først kom igang. Opbygningen, hvor man for hvert kapitel springer et år frem i tiden, gør, at tempoet for opbygningen af historien er hurtig, og at man aldrig kommer til at kede sig. Jeg oplever tit med Colleen Hoovers hovedpersoner, at man som læser forelsker sig i dem. Om ikke andet, så forelsker man sig i deres forelskelse, og kan mærke dem helt ind i maven. Denne bog er ingen undtagelse. Jeg var grebet og rørt. Meget påvirket af historien og dens udvikling. Hen i mod slutningen sker der noget, der ændrer historiens romantiske flow. Jeg var knust og er endnu ikke helt sikker på, at jeg kan tilgive Colleen Hoover for at gøre dette mod hovedpersonerne... nu gik det lige så godt. Jeg var på nippet til at give fire stjerner, fordi jeg blev så irriteret på slutningen, men jeg må være tro mod min oplevelse undervejs, som var alt hvad en læseoplevelse bør være. Derfor fem stjerner fra mig, fordi jeg var grebet, rørt, opslugt og uigenkaldeligt vild med historien om to unge mennesker, der elsker hinanden så højt, at de kan elske hinanden på afstand og kun mødes én dag om året. 9. november.