Vejen ud af elendigheden og hen til kærligheden. At leve med alkoholisme har aldrig været en dans på roser, og foruden alkoholikeren selv drages de pårørende oftest uvidende ind i alkoholismens spind og underkastes dennes magt. Derefter spenderes der uanede kræfter i kampen om at få alkoholikeren på ret køl, og skuffelsen synes at være et vedvarende resultat. I denne debut af Mads Dahlgaard skrives der om alkoholismens relationer ud fra flere perspektiver. Forfatteren taler som erfaren psykoterapeut og viser vejen ud af medafhængigheden og giver svar på mange af de spørgsmål, der fylder hos de pårørende. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorfor alkoholikere kan tage den første genstand, velvidende at det sårer dem, som elsker dem mest? Et spørgsmål hvis svar indtil nu har været utilfredsstillende, da man blot endnu en gang fristes til at spørge, hvorfor? Kendskabet til alkoholismen har forfatteren gennem personlig erfaring som søn af en alkoholiker, og bogens troværdighed understøttes af personlige beretninger i slutningen af relevante kapitler, blandt andet i beskrivelsen af den psykiske forandringsproces, som barnet oplever fra den første mistanke om alkoholen, og til at hadet og selvbebrejdelsen etableres; en forandring der inkluderer et fejlslagent opgør med forælderens misbrug. Bogen adskiller sig fra anden lignende litteratur, hvori eksempelvis berømtheder beretter om deres personlige oplevelser som pårørende til alkoholismen, ved at komme med løsninger ud af elendigheden, væk fra skyld og skam og i stedet genfinde kærligheden. Løsninger, der ikke kun tilgodeser de pårørende, men også alkoholikeren. Målet er at få det godt. Bogen får på elegant vis styr på en ellers uoverskuelig jungle af muligheder, der er for at få hjælp til alkoholikeren eller til sig selv, og hvad vi kan forvente af en sådan. Derfor kan bogen ses som en håndbog for dem, som ønsker en realistisk og brugbar forståelse af livet omkring alkoholismen og som ønsker vished om, hvordan man bedst muligt kommer videre med sit liv.