"Asklepios’ helligdom på Kos" er en del af serien "Medicinsk-historiske smaaskrifter". Med udgangspunkt i myter, kunst, arkitektur og litteratur forsøger Carl Julius Salomonsen (1847-1924) at rekonstruere livet og lægekunsten i lægeguden Asklepios’ tempel på Kos.

Templet blev bygget i den græske oldtid for at hylde lægeguden Asklepios. Før kristendommens indtog i Grækenland og Europa flokkedes folk til templerne for at søge helbredelse for deres sygdomme. Ofte efterlod man skulpturer af syge legemsdele og folk gennemgik behandlinger som kom til dem i drømme, mens de befandt sig i de hellige templer. Som Carl Julius Salomonsen beskriver det: "Sovende på skindet af en vædder, som man først havde ofret til Guddommen, afventede man om natten de helsebringende drømme og syner". Bogen giver et grundigt indblik i græsk mytologi og hvordan religion, myte og lægekunst historisk har været bundet sammen. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet. Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.