Mads Christensen og Suzanne Bjerrehuus er en eksplosiv cocktail. De er kendt i offentligheden for deres tv-optræden, foredrag, bøger og ikke mindst som det populære og bramfrie makkerpar i P3’s Mads og Monopolet. Hjemme hos Suzanne har de gennem et halvt år taget livet – hele livet, inklusiv underlivet – under kærlig behandling. I Blærerøv og Bjerrehuus deler de i en veloplagt tone ud af deres egne erfaringer og tager vores værdier og livsstil under debat. Alt fra børneopdragelse og venskab til religion og kærlighed – blandet med en god sjat selvironi. Mads som livsstilseksperten, storcharmøren, der så ofte som muligt velplacerer sig på sit Louis Vuitton-beklædte motorcykelsæde med et Rolex på hver arm. Suzanne som menneskekenderen, tur- retur Hellerup-Tisvilde, og med turbo på gennem mændene, kærligheden og karrieren. At der er meget mere end image, får man ord for i Blærerøv og Bjerrehuus. Med et skarpt blik for tidens trends afklæder de os vores sociale og moralske maskespil i en tankevækkende og humoristisk bog. Suzanne: ”Jeg synes, at I, der er yngre, betaler en høj pris. Det er ofte jeres mål her i livet at finde en kone og blive gift og få tre børn, en firhjulstrækker ved kantstenen og en have, der dufter af historiske roser. Under det store krogede æbletræ står et gammelt jernbord med to stole, som er umulige at sidde på. Alt er sat i scene.” Mads: ”Jeg tror, det handler meget om at visualisere sit liv. På mine hippieforældres tid var et bryllup noget ude på en mark, lidt hurtigt og så videre. I dag er det et udstyrsstykke, og der er helt klart definerede succeskriterier med klare delmål. Vi tror, at hvis vi sætter scenen rigtigt, så ender det med at blive til virkeligt liv. Men oftere og oftere brister boblen, og så bliver vi konfronteret med vores egen fiasko. Folk bliver jo skilt som aldrig før, til trods for at kirkerne er booket i flere måneder frem. Det er sværere at finde en præst til et bryllup i dag, end en havneplads til sin båd.” Suzanne: ”Det giver psykisk energi at komme ud og blive set. Det er jo det, man ofte mister i sit ægteskab. Forelskede mennesker ser hinanden. Vi andre får for lidt. Der er gang i den alle andre steder end i soveværelset. Vi valfarter til spabade for at få fremmede til at nusse vores forsømte kroppe. Det burde være en menneskeret at blive rørt ved.”