Medlemskabspriser

Bogen foregår i mellemkrigstidens Berlin blandt de allerringeste eksistenser, småkriminelle unge mennesker, alkoholikere og ludere, hvor hver dag er en kamp for overlevelse og for at undgå politiet. På det tidspunkt var der stor arbejdsløshed i hele Europa, og det bliver virkelig godt beskrevet her, så godt at jeg måske for første gang får en forståelse for og forklaring på, hvorfor og hvordan Hitler fik så stort held med sit foretagende.

Historien foregår i Berlin i begyndelsen af 1930’erne. Der er stor fattigdom, og mange store drenge, der enten er blevet smidt ud hjemmefra eller er blevet fjernet af de sociale myndigheder, derefter anbragt på opdragelseshjem, hvorfra de stikker af, hærger gaderne i Berlin og prøver på alle måder at klare sig igennem. Alfa og omega er for dem, at de har deres frihed. (Jeg kunne ikke lade være med at tænke på de hjemløses situation i dag. Den er vist ikke meget bedre.) Vi følger Willi og Ludvig, der begge var medlemmer af banden Blodbrødre, men som ikke ville være med mere, da de skule begynde at stjæle fra husmødre, der knap selv havde til dagen og vejen. De er de eneste 2, der prøver at få et almindeligt arbejde, og det lykkes for dem at skabe et eksistensgrundlag. Dette er en bog, der viser, hvor let Hitler havde ved at overtage magten. Han skulle bare love arbejde til alle. En glimrende samfundskritisk skildring!

Blod Brødre - handler om overlevelse og troen på et bedre liv og friheden og de, forhåbentlig, nye muligheder, når man bliver myndig som 21 årig. Ernst Haffner giver et godt og nøgternt billede af de unge drenges liv på gaden. Et interessant miljø og tankevækkende indblik i de omstændigheder, livet på gaden havde i 30'erne. Faktisk nok flere "muligheder" end nu. Ud fra de godt nok kummerlige forhold i værtshuse, biografer og andre spisesteder, kunne der skabes ly i dagtimerne. Hvem bogen lige i 2016 henvender sig til, er jeg usikker på, og dog, måske burde den alligevel kunne indgå i litteratur timerne i gymnasiet. Fin, rolig og nøgtern bog

Ernst Haffner var socialarbejder og journalist, hvilket har givet ham både indblik og formidlingskraft i forhold til det tyske gademiljø, han beskriver i ”Blodbrødre”. Det er en af bogens forcer, at forfatteren kender sit stof indgående, fordi det giver troværdige beskrivelser af karakterer og Berlin set fra de nedre samfundslag. Sproget er no-nonsense og til tider køligt rapporterende, men som læser kommer du alligevel tæt på livet som medlem af en drengebande, der forsøger at overleve i det barske, tyske gademiljø uden nævneværdig fremtid i sigte. Der er ingen direkte morale, ingen direkte samfundskritik ej heller forslag til løsninger ved afslutningen af bogen. Dette er ikke en sentimental bog, og jeg kunne godt ønske, at man som læser fik et lidt stærkere, dybere forhold til de unge drenge i centrum af historien. På den anden side giver det også en stærk fornemmelse af de barske, triste skæbner på gaden. Haffner fortæller det, han har set, som det nu engang var og stadig er rundt omkring i verden.

"Blodbrødre" af Ernst Haffner. Jeg var noget spændt på hvad det var jeg skulle i gang med. Ikke den "type" bøger jeg læser mest og så en bog skrevet før jeg blev født - det har jeg ikke gjort siden folkeskolen. Men jeg blev da godt nok meget overrasket. Beskrivelsen af Berlin i 30'erne er noget anderledes end det jeg kender til Berlin eller andre storbyer i dag. At nazismen begynder at rør på sig, påvirker selvfølgelig også verden og bestemt de tyske storbyer, hvilket også fornemmes i bogen, syntes jeg. Den beskriver drengene, som der fortælles om, rigtig flot, både hvor forskellige de er af udseende og sind. Vi hører om det barske liv i Berlin, for mennesker der enten ikke har noget eller har meget lidt og ikke mindst, hvordan man som gadebarn forsøger at overleve. Da jeg var færdig, ville jeg gerne have hørt mere om hvordan det videre vil gå "mine" drenge, så havde Ernst Hoffner skrevet en forsættelse, ville jeg bestemt også have læste den (eller dem). Arbejdes der i skolen med tiden i Tyskland lige før 2. Verdens krig, vil "Blodbrødre" være en fin bog at læse, da den vil kunne bruges i flere fag samtidigt (dansk, historie og samfundsfag) En flot lille bog (den er kun på lidt over 200 sider), som jeg bestemt vil anbefale at læse.

Ernst Haffners "Blodbrødre" er en let læst lille historie om unge menneskers kamp for at overleve en vanskelig tid. Sproget er let flydende, men selve historien består af mange brudstykker, som ikke helt bliver et samlet hele. En barsk verden beskrives godt, og man kan forestille sig sult, kulde og armod blandt de unge mennesker. At bogen blev forbudt er ikke overraskende, da den beskriver systemet som koldt, kynisk og menneskefjendsk.

Bogen giver et detaljeret billede på helt tæt hold af en gruppe drenge, der kalder sig Blodbrødre, en bande ud af mange andre i 1930'ernes Berlin (før Hitler kom til magten). Banden består af 8, senere 9 drenge i alderen 16-19 år, anføreren Jonny er dog 21. Gennem sine mange kontakter forsøger han at skaffe noget at spise og et sted at sove til alle, hvilket ikke altid lykkes. Så må drengene tilbringe den kolde nat i gaderne omkring Alexanderplatz, indtil de om morgenen kan søge hen til et sted med varme og et par bænke at sidde og sove på, som f.eks. socialkontoret. En hel del af deres tid tilbringes også i Rückerklause, deres stamværtshus og hjem for dem der intet hjem har. Et sted, der naturligvis er helt proppet i betragtning af Berlins tusinder af arbejdsløse, hjemløse, forældreløse, krigsinvalider fra 1. verdenskrig. Konkurrencen er hård, så hård, at Fred (Jonnys højre hånd?) går videre i jagten på penge og begynder at stjæle tegnebøger. Fortæller har fokus på Willi og Ludwig. Willi er kommet ind i banden ved sit venskab med Ludwig, de har været på samme opdragelseshjem, er begge flygtet derfra. De kommer væk fra hinanden, og da de mødes igen er de enige om at forlade banden, fordi de ikke vil stjæle fra fattige arbejderkvinder. De får ved hjælp af deres kreativitet og lyse ideer gang i et arbejde, der gør at de kan holde sig fri af banden og dens tyverier. De lover at holde sammen, for som fortæller siger til slut "i den store ubarmhjertige by Berlin er det umuligt at overleve på egen hånd." Fortællingen er holdt i nutid, hvilket passer fint her i denne samtidsskildring, hvor forfatter tager læseren med rundt i Berlins gader (arbejderkvarteret), restauranter, baggårde og præsenterer os for mange forskellige forhutlede eksistenser. Vi hører intet til de ofte voldelige sammenstød, der på samme tid fandt sted i Berlins gader mellem den politiske højrefløj og venstrefløj - nazister og kommunister - men dette har åbenbart ikke været forfatterens ærinde. Han må have ønsket at fokus skulle være netop på disse unge, nærmest børn, der var overladt til sig selv. Der er ikke nogen ynk fra forfatters side, derimod en fin ironi. Efter endt læsning forstod jeg ikke, hvorfor bogen blev forbudt og brændt i 1933. Der er ikke noget egentlig politisk, men jeg tænker, at det må have være de mange optrin og beskrivelser af homoseksuelle, der jo blev bandlyst og forfulgt, da Hitler kom til magten. Bogen anbefales alle, der interesserer sig for hvordan unge mennesker (og gamle) lever og klarer sig i ekstrem fattigdom.