Top kategorier
Op til 20% Rabat på nye medlemsordrer
Jeg har fået at lov til at skrive lidt til jer om mig selv, mit forfatterskab og min nye roman Spejl, skulder, blink.
Det er aldrig helt let at vide, hvor man skal begynde, men jeg kan da begynde i Midt-og Vestjylland, for der kommer jeg fra. Opvokset i et lille hedesogn med stor og smuk natur nordvest for Herning. Min far var tømrermester, min mor var tegner og lærer, og jeg har to ældre brødre.
Da jeg var tyve flyttede jeg til Aarhus, for vi børn, der havde “potentiale til noget andet”, som det hed, drev i firserne østpå, særligt til Aarhus, hvorfra flere så drev mod København.
I København drev man måske til New York eller London, men det skulle i hvert fald helst hele tiden bliver større og mere urbant: Det urbane var et tegn på succes, og det er det måske stadig.
Jeg fulgte også den bevægelse. Først boede jeg i Aarhus i mange år, så boede jeg lidt i Holstebro og på Fanø og på Manhattan – og så i København en del år. Mens jeg flyttede rundt skrev jeg tre romaner, en novellesamling og to kortromaner.
Dorthe Nors skrev novellesamlingen Kantslag i USA
Min novellesamling Kantslag fra 2008 er lidt af en særling, for jeg gav mig til at arbejde med den i USA hvilket resulterede i et internationalt gennembrud og en total omvæltning af mit forfatterliv, men derom en anden gang.
Samtidigt med, at det begyndte at gå godt for min litteratur i USA, fik jeg et større og større ønske om at flytte fra København.
Jeg længtes sådan efter natur, efter rodfæste, stilhed og tilhørsforhold. Da jeg begyndte at skrive på Spejl, skulder, blink for tre år siden, havde jeg lige bestået min køreprøve og købt en lille bil. Jeg boede i København, men havde sagt min lejlighed op.
Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle køre hen med bilen og mine pakkenelliker, bare at jeg ville vestpå. Jeg sad på et kontor på Vesterbrogade og skrev de første kapitler om Sonja, der sidder i køreskolebilen og ikke aner, hvordan hun skal håndtere den, blot at hun ved, at mellem hende og friheden til at vælge sit eget liv, står kørekortet.
Bogen er skrevet i tre faser, men eller i et glid. Ikke noget med at slutningen er skrevet først. Jeg begyndte fra en ende af, men blev afbrudt af de mange rejser på grund af gennembruddet derude i det store udland. Jeg fandt dog et øje i stormen hist og pist.
En stor del af bogen er skrevet i Dollerup bakker syd for Viborg, og den sidste del af bogen er skrevet i Vedersø ved Vesterhavet, hvor jeg har købt et lille hus, så jeg kan gå ud i det store og vilde, altså det landskab jeg er vokset op i, og som jeg med alderen opdagede, at jeg ikke kunne undvære.
Sonja er ikke en såkaldt autobiografisk figur; det vil sige: hun er ikke mig. Men man kan sige, at hun er en figur, der låner af mine erfaringer – særligt i køreskolebilen og i landskabet.
Jeg tror, bogen handler om at få greb om sit liv og dermed sine valg. En af de ting, som er særligt vigtigt for mig, når man læser mine bøger, er, at man gerne må smile og le, for på den måde kan man også få adgang til de mere smertelige og komplekse følelser, vi alle har.
Og lige så sjovt det kan være at følge Sonjas genvordigheder, lige så dybt har jeg ønsket at få dem til at stikke. Igennem hele mit forfatterskab har jeg arbejdet med eksistentialistiske strukturer, altså – de vilkår, som hører det at leve og være i verden til. Jeg er trænet i en svensk tradition, men – tror jeg – har med tiden givet den et dansk udtryk. Tror jeg. Det er jo egentlig op til jer at vurdere.
Jeg prøver at skrive bøger, jeg gerne selv vil læse. Og jeg ønsker at skrive bøger, der bliver hos læseren. Som underholder, men forskyder sig og kan åbnes fra mange vinkler. Bøger som kan mærkes både med hovedet og med hjertet.
Det giver sig selv, at jeg ikke her vil genfortælle historien om Sonja, for I skal jo selv læse, for pokker. Men jeg kan sige så meget, at den handler om en kvinde, der vil rejse den modsatte vej af den unge jyder født i 70’erne fik at vide, vi skulle rejse.
En kvinde, der vil omgøre et valg, og som derfor må vælge en anden vej, og i dette tilfælde omfatter det at få råderet over noget så praktisk som en bil.
Det er også en bog, der handler om at længes tilbage til et sted, der ikke længere findes.
Om et delt Danmark, hvor geografiske fordomme stigmatiserer voldsomt og presser folk til at vælge ting, de måske ikke har lyst til.
Det er en bog, der handler om kunstnerisk selvstændighed – om at søge ud i landskabet og gøre sig lille i forhold til noget større, og det er i høj grad, tror jeg, også en bog, der handler om at overgive sig til sin skæbne, selv når – eller særligt når – den skæbne ikke ligner alle de andres.
Jeg håber I bliver glæde for at læse den.
Alt vel.
Dorthe.
