Bliv Medlem Returbøger Kundeservice

FERIEPLANER! - find inspiration HER

Plusbog er for dig der ELSKER hygge, fordybelse og forkælelse. heart-icon
Bliv
Plusmedlem og spar op til 90%. Få 1. uge GRATIS (herefter 99 kr/md), og afmeld når du ønsker det. E
ller køb helt uden medlemskab.

Boganmeldelser fra Helle

Jeg er en 70-årig pensioneret lærer, der læser stort set alt, jeg kan få fat i, dog synes jeg, livet er for kort til Gør det selv bøger, slankebøger og kogebøger. Jeg har læst hele livet og fik som 10-årig lov til at låne i voksenafdelingen på biblioteket, fordi jeg havde læst alle børnebøgerne. For tiden er jeg mest bidt af krimier, og her er Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Jakob Melander og Jo Nesbø mine foretrukne forfattere, og i det hele taget holder jeg mest af de nordiske krimiforfattere, da jeg bedre kan genkende personerne og miljøerne. Men jeg læser også andet, og en af de bedste bøger jeg har læst i den senere tid er: ”Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr. Det er meget længe siden, jeg har læst en roman med et så fantastisk sprog, så jeg måtte hurtigt læse den endnu en gang. Men alligevel har jeg en temmelig gammel yndlingsbog: ”Øst for Paradis” af John Steinbeck. Den har jeg læst et utal af gange og finder stadig noget nyt hver gang. (Filmen er heller ikke at foragte). Også Sigrid Undsets ”Kristin Lavransdatter hører til blandt mine favoritter. Når jeg rejser, jeg elsker at rejse, har jeg altid en bog i tasken, og det er altid en smid væk bog, som jeg river siderne ud af, efterhånden som de bliver læst. Det er altid bøger, jeg har læst tidligere, men så får jeg også lidt plads på mine bugnende reoler.
350 anmeldelser i alt, 0 i juni
1 2 3 4 5 >
Synderen
(3)

af Helle,
20. maj 2017
Der er ingen tvivl om, at Tess G. virkelig ved, hvad hun skriver om med hensyn til lægefaglige områder. Jeg synes bare, at det bliver for meget med alle de fagudtryk og latinske betegnelser for forskellige legemsdele, organer og sygdomme. Men når det så er sagt, er hun også blandt de absolut bedste amerikanske krimiforfattere. I et kloster er to nonner blevet brutalt nedslagtet. Den ene er død, og den anden kæmper for sit liv. Lidt senere findes endnu et lig, der er gjort totalt uigenkendeligt, og det viser sig, at man finder samme DNA som ved nonnerne. Plottet er så godt skruet sammen, så det var først omkring 50 sider før slutningen, at jeg begyndte at få en mistanke om, hvem morderen var, og hvordan tingene hang sammen. Og så blandes både Rizzolis og Dr. Isles privatliv også ind i opklaringsarbejdet. Bogen er så spændende, at jeg have meget svært ved at lægge den fra mig, så jeg glæder mig allerede til den næste, bare der ikke er så mange lægelige fagtermer i.

af Helle,
20. maj 2017
En albino, Solomon Creed, kommer spadserende ud fra flammerne fra et nedstyrtet fly i nærheden af byen Redemtion i Arizona. Han bærer et mærkeligt kors i en lædersnor om halsen og har et sæt tøj på syet i Paris til Solomon Creed. Denne albino har mistet hukommelsen, men de næste 24 timer viser, at han besidder flere meget specielle færdigheder. Han kommer til Redemtion for at redde James Coronado, men kommer for sent. Han er netop blevet begravet. De første 100 sider var spændende og interessante, men så gik forfatteren i selvsving og myrdede løs på alt og alle. Først omkring de sidste 75 sider begyndte den at blive spændende igen. Men det var absolut ikke en bog for mig. Alt for urealistisk og overnaturlig. En bog som jeg tror, ”drengerøve” vil elske, fordi den minder meget om serien ”24 timer, men her i bogformat.

af Helle,
20. maj 2017
En fremragende bog! Vi følger ”pigen” Sarah i 1942, hvor hun sammen med sin familie bliver interneret i en fransk opsamlingslejr, for senere at blive sendt til en af tyskernes udryddelseslejre. Og vi følger journalisten Julia i 2002, hvor hun får til opgave at skrive netop en historie om de franske jøders deportation i anledning af, at det er 60 år siden. Bogen er helt utroligt spændende, velskrevet og rørende, så flere gange undervejs måtte jeg have fat i et lommetørklæde. Personerne har karakter og bliver så godt beskrevet, at man næsten kan se dem for sig. I tilgift til alt dette får man også et indblik i en lille bid af Frankrigs historie, som de vist ikke er så stolte af i dag.
Ondt blod
(1)

af Helle,
20. maj 2017
Så kom tredje bog i serien om Jana, Per, Gunnar, Anneli, Henrik og Mia, og jeg må sige, at Emelie S. er dygtig til at skrue et plot sammen. Denne gang er hovedtemaet hævn, og hævnen bliver udført på den barskest tænkelige måde. Jeg kan rigtig godt lide, når man får et indblik i politiets arbejde, og at det virker realistisk. Og det gør samarbejdet mellem Henrik og Mia, selv om de bestemt ikke altid er enige, og Mia viser sig at være noget af et brushoved. Forholdet mellem Gunnar og Anneli er gået fra slemt til værre. Og Jana!! Her er det, jeg mener, at historien bliver urealistisk. Ingen anklager kan opføre sig, som hun gør, og det irriterer mig forfærdeligt, endda så meget at jeg stærkt overvejer, om jeg vil læse den næste. Men spændingen og plottet fejler intet!

af Helle,
19. maj 2017
Jeg skal da lige love for, at Keplers tryllebinder en fra første side. Sveriges udenrigsminister bliver myrdet på den mest bestialske måde, mens han har besøg af en prostitueret. Morderen lader pigen leve, men så tager Säpo over, og måske ville hun have ønsket, at hun var død. Ved udenrigsministerens begravelse myrdes den næste, og den eneste, der kan se en sammenhæng mellem de 2 mord, er Joona, som sidder i fængsel efter en episode i sidste bog. Han bliver løsladt og får løfte om sin gamle stilling, bare han løser opgaven. Det er virkelig en af de bøger, man har meget svært ved at lægge fra sig. Godt nok er det en ordentlig moppe, men alligevel bliver den hurtigt læst, fordi den er så spændende. Men, hvorfor skal alle de bestialske handlinger pensles ud til mindste detalje? Jeg kan sagtens forestille mig, hvad der sker, hvis man får maven sprættet op. Mere behøver jeg ikke at vide, det kan vi lade amerikanerne om. Og så ender det hele med en ordentlig cliff-hanger, så man næsten ikke kan vente til næste bog

af Helle,
19. maj 2017
IW er ikke bange af sig. I denne bog går hun i clinch med psykiatrien og medicinalindustrien, som mere eller mindre beskyldes for at skrubbe hinandens rygge, og hun lægger ikke skjul på, at hun mener, at flere psykiatere afprøver ny medicin på patienter, inden den er godkendt. En pige bliver fundet død i forældrenes garage, ansigtet er fileteret af, om halsen har hun en kæde med et lyserødt hjerte, og desuden er der en krage i garagen. Christian, der er psykiater, tror der er en forbindelse til en af hans patienter Luna, men efterforskeren Henrik er både blind og døv over for andres meninger. I Tyskland har man måttet henlægge en sag om et mord på en stor pige, men nu bliver den gravet frem igen, fordi denne pige havde et lignende hjerte om halsen. Og der trækkes også spor til Sverige. Det er en åndeløst spændende handling, og spændingen stiger og stiger lige til sidste side. At der også er blandet lidt kærlighed ind i handlingen, gør ikke bogen dårligere. Men hvorfor skal chefer altid fremstilles som nogle stereotype idioter? Det kan godt være de findes, men det gør de modsatte typer også.
I blinde
(4)

af Helle,
6. maj 2017
EMF kommer virkelig meget rundt i, hvad der er oppe i tiden. Vi får lidt om Ekstra Bladets måde at arbejde på, lidt om match-fixing i fodbold, ludomani, hash-handlen i Fristaden, rockermiljøet og meget mere, så man får et virkelig godt tidsbillede af 2010’erne. Handlingen er kort og godt, at en ung superliga spiller bliver skudt, og derefter følger vi ellers politiets arbejde. Jeg tror, at det er netop dette, der gør Fredensborgs bog til noget særligt. Hun beskriver arbejdsgangen sådan, at den virker utroligt realistisk. Det er i hvert tilfælde sådan, jeg forestiller mig, at politiet arbejder, og selv om det måske kan lyde lidt kedeligt, så er bogen absolut ikke kedelig. Tvært imod er den fantastisk spændende og ikke en side for lang. Man kommer ret godt ind i personerne og føler med dem, når det ikke går så godt. En skam, at det er sidste bind i serien, men man skal jo også stoppe, inden folk bliver trætte af de samme personer.

af Helle,
6. maj 2017
Tredje bog om Triel, Mia, Karsten og Henning begynder med mordet på en ung pige på en rideskole. En af lærerne ser morderen, der beskrives som en kæmpe med enorme hænder, men som nærmest ligner en subsistensløs. Kort efter findes liget af en 13-årig pige i en mose. Det viser sig, at hun har ligget omkring 40 år i mosen. Begge piger er blevet kvalt, og retsmedicineren mener, at det er samme gerningsmand, og at han mangler yderste led af den ene tommelfinger. Men det er ikke det eneste, Triel må slås med. Morderen fra Myntevænget huserer stadig, men i denne bog finder Triel og Brandt (journalisten) ud af, hvem det er. Der er virkelig gang i bogen i begge spor, hvor spændingen bare stiger og stiger, til det er nærmest uudholdeligt, og da det er Dennis J. der er forfatteren, ved man aldrig om det ender godt. Desuden elsker jeg hans måde at skrive på. Hans sammenligninger fik mig flere gange til at klukke af grin. Men, hvis jeg skal putte lidt malurt i bægeret, så er jeg ved at være træt af Myntevænget mysteriet, så han må godt se at få aflivet/fanget den forbryder.

af Helle,
6. maj 2017
Jeg ved ikke, hvordan man bærer sig ad med at skrive en så smuk roman om en så uhyggelig periode i 2.verdenskrigs historie. Men det formår Morten Brask. Det føles næsten, som om han har boet i Theresienstadt i rigtig lang tid, for at kunne beskrive det med den indlevelse, han gør. Daniel, der er dansk læge og jøde, bliver i 1943 transporteret til Theresienstadt. Han fortæller om turen, om lejren og om det arbejde, han bliver sat til på hospitalet. Ind imellem er der flash-backs til hans liv i Danmark med en far, der var Præsident for Højesteret og en mor, der var sindssyg. Det er en gribende roman, hvor vi selv i elendigheden i lejren bliver vidner til en spirende kærlighed, og hvordan mennesker kan drives til at begå ting, de aldrig ville have gjort under normale omstændigheder. Er man bare lidt interesseret i 2.verdenskrig og holocaust, er denne bog et absolut must, men andre kan også have stor fornøjelse af at læse den, fordi Morten Brask simpelt hen skriver så smukt.
Harpiks
(5)

af Helle,
6. maj 2017
Liv vokser op i en familie, hvor moderen er ved at æde sig ihjel, og faderen omdanner deres hjem til en losseplads. Men i Livs øjne er dette det normale. Hun er et elsket barn, men da familien har været udsat for for meget modgang, lukker den sig om sig selv. Ane Riel skriver med både alvor og humor. For mig virker hun som en blanding mellem Benny Andersen (Snøvsens far) og Erling Jepsens Den sønderjyske farm. Hun benytter EJ’s underfundige humor og BA’s forundring over ord og vendinger. Og selvfølgelig er det en krimi, men på intet tidspunkt kan den sammenlignes med en krimi i gængs forstand. Vi får serveret et par lig, men der følger intet opklaringsarbejde efter, for ingen savner de døde. Spændingskurven er også ”ikke eksisterende”. Der kom måske lidt spænding til sidst, men ellers var den nok mere interessant end spændende. Denne bog fik mig til at tænke på vanrøgt. Vi har godt nok haft nogle forfærdelige sager i Tønder og Brønderslev, men der handlede det om misbrug og misrøgt. I denne bog vil faderen bare beskytte det ene barn, han får lov til at beholde.

Vores kunder elsker os!
Trustpilot 8,9
E-mærket
Du kan være tryg hos os - Vi er medlem af e-mærket!
Cxense Display