Bliv Medlem Returbøger Kundeservice

Gaveguiden

Bliv Plusmedlem  og få adgang til vores altid lave priser på bøger. Er du i tvivl? Så prøv første uge GRATIS og herefter automatisk fornyelse til 99kr/md. Afmeld når som helst og Plusfordelene stopper ved udgangen af din betalingsperiode.

Boganmeldelser fra Ulla Weishaupt

your image At læse er mange ting for mig - det er fordybelse i et emne der har min interesse og i dette tilfælde er det videnskabelige afhandlinger og anden faglitteratur også gerne politisk jeg læser - det er oplevelser og så læser jeg typisk rejsebeskrivelser eller dokumentar fra andre lande - det er hygge og så er det biografier, noveller og blandet skønlitteratur, eller børnebøger sammen med mine børnebørn - det er spænding krimier, aktion og i begrænset mængde fantasi. Kort sagt jeg læser de fleste former for bøger, dog undgår jeg for det meste digte og seksuelle bøger. Digtene forstår jeg sjældent og hvad de seksuelle bøger angår, er jeg fra en tid hvor jeg syntes at de ældre af slagsen er betydelig bedre skrevet end de der udkommer i disse tider. Hvem er så jeg, jo jeg er årgang 1958 og førtidspensionist efter et færdselsuheld. Jeg har tre voksne børn og fire børnebørn som jeg gerne læser for og sammen med. Jeg har altid haft et arbejdsomt liv og et meget bredt interesseområde, og bøger fylder meget i mit liv både fysisk og åndeligt. Lige for tiden er mine ynglings forfattere Christian Mørk samt Zöe Ferrais, men det skifter lidt i perioder. Min bedste læseoplevelse på det sidste er Stig Dalager, Det blå lys – Madam Cure,. En fantastisk bog om fysikeren og nobelpristageren Madam Cure.
19 anmeldelser i alt, 0 i november
1 2 >

af Ulla Weishaupt,
26. februar 2017
Jeg har ikke tidligere læst noge af Pernille Boelskov, men jeg er slet ikke i tvivl om at jeg også må læse hendes første bog jeg er simpelthen nødt til at vide hvad forhistorien er. Pernille skriver på en let tilgængelig måde, uden at blive tam og overfladisk. Hendes plot er godt og man finder ikke løsningen for hurtigt. Der er en dejlig dybde i de mennesker hun portrættere og beskrivelserne af Bornholm er rigtig hyggelig, jeg føler mig tilbage til de gange jeg har været på ferie på øen, hvilket også giver en ekstra demission af nærvær når jeg læser bogen. Jeg kan også godt lide et der ligesom kære flere historier sideløbende, det øger spekulationen i sammenhæng mellem forløbene. En god bog og jeg ser frem til næste bog i serien.

af Ulla Weishaupt,
25. oktober 2016
Michael Katz Krefeld er på banen igen med en bog i Ravn serien. Det er den fjerde i rækken af ti planlagte, og jeg skal love for, at den lever op til de tre foregående. Der er helt klart en årsag til, at Michael Katz Krefeld lige har modtaget læsernes pris 2016 - Martha Prisen, samt at hans bøger bliver oversat og solgt i tyve lande. Jeg slugte de 400 sider, og nu venter jeg bare på, at næste bind kommer på gaden... Sproget er malerisk beskrivende i al sin gru og rædsel, og som læser bliver man ført om hjørner. Bedst som man tror, man har gennemskuet tingenes sammenhæng, viser det sig, at alt bygger på løgn og forvanskninger, så spændingen holdes lige til det sidste. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at bruge et gråt efterår til en hyggelig uhyggestund med Dybet... God læsning.

af Ulla Weishaupt,
4. oktober 2016
Så har han gjort det igen. Leif Davidsen er en sand mester, når det gælder spændingsromaner. Som vanligt spiller Rusland en ikke ringe rolle i det plot bogen bygger på, men denne gang har hans fødeby Bogense også fået en plads. Laila har slået sig ned som bestyrer af en campingplads efter en fortid som sprogofficer. Familieforhold er non eksisterende moderen er død og faderen stukket af for længe siden og kæresten droppet. Så da der pludselig tropper to mænd op med hilsen fra fortiden bliver det startskudet til en forrygende beretning om de livtag Vesten og Putins Rusland tager med hinanden. Der trækkes tråde mellem de nutidige konflikter og tiden under den kolde krig. Det er en gennemarbejdet bog der er uhyre svær at lægge fra sig. Velskrevet både hvad angår sprog og handling og utrolig aktuel i forhold til hvad der rører sig på den udenrigspolitiske arena. Leif Davidsens fortid som udenrigskorrespondent fornægter sig ikke. Eneste anke er at tager man den med i seng for lige at læse et enkelt kapitel inden lyset slukkes....så skal man ikke regne med at få meget nattesøvn, bogen finder aldrig natbordet. Så rigtig god læsning.....

af Ulla Weishaupt,
14. september 2016
Da jeg var barn havde vi kun sort/hvid tv og programmet hed DR, og de sendte en del film med Liv Ulmann dels Mobergs Utvandrarna og Nybyggarna, men også Bergmans Persona og Vargtimmen. Så det erlidt med dem på nethinden at jeg har læst Linn Ullmanns roman De urolige. Bogen skildre i samtaleform pigens forhold til forældrene, samt deres indbyrdes forhold dels i de fire år de var gift men også gennem resten af livet. Det er en roman, med de friheder der ligger i det, men projektet startede med det der skulle have været en interview bog mellem far og datter. Efter sjette samtale er faderen dog så syg, at projektet bliver opgivet i sin oprindelige form. I stedet har Linn brugt samtalerne og tilsat sine egne erindringer og hvad hun har haft af breve og foto, til at frembringe et kalejdoskop over tre menneskers liv, hendes eget, moderen og faderen. Det er en fantastisk velskrevet bog, som giver et indblik i hvordan livet kan arte sig når man vokser op med to så kendte og ambitiøse forældre. Faderen der instruerer alt i livet, selv sin egen død og moderen der er sygelig optaget af hvordan alting fremstår. Forældrene iscenesætter deres liv og gør det til en historie, hvilket gør det vanskeligt for barnet at skelne mellem historie og virkelighed. Jeg må sige det er en læse oplevelse lidt ud over det sædvanlige og jeg er meget begejstret. Det er nu knap tre uger siden jeg læste bogen, men den fylder stadig meget på en god måde. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

af Ulla Weishaupt,
30. august 2016
Jeg har ikke før læst nogle af Shopaholic bøgerne, men jeg kender til dem via min datter, som er meget begejstret. Så da jeg modtog Shopaholic i Las Vegas, var jeg meget spændt på, hvad det var for en oplevelse der ventede mig. Jeg blev dog ret hurtigt klar over, at lige netop denne bog stod ikke alene, men var en fortsættelse af den forrige ...Shopaholic stiler mod stjernerne....så ud på lånemarkedet og læse den først, inden jeg atter kastede mig over Las Vegas. Jeg har haft en del fordomme over bogserien, og jeg finder den helt klart i den lette ende. Men jeg må sige den er skrevet med humor. Ikke så langt inde i bogen er der en situation, hvor deres minibus bliver stoppet af politiet, og hele den scene der udspiller sig fik mig virkelig til at grine. Det samme lidt senere da de tropper op hos Corey i håb om at finde svar til deres videre søgen efter Graham (Beckha far) og Tarquin, hvor de i den grad bliver verfet af. Jo, jeg er blevet underholdt og har revideret min opfattelse. Det vil aldrig blive mine favoritbøger, men når det er sagt er det fin læsning til ferie og dejligt afslappende og god for lattermusklerne.
Barn nr. 8
(12)

af Ulla Weishaupt,
11. juli 2016
Romanen Barn nr 8, tager udgangspunkt i forfatterens interesse for den tilværelse hendes bedstefar og dennes brødre havde med en opvækst på det hebraiske Orphan Asyl i New York, hvor hendes Oldemor også arbejdede. Hun har brugt en del år på at grave oplysninger frem og ønsker du at læse om disse og se foto fra dengang, kan du gå ind på dette link: http://kimvanalkemade.com/truestories.html og se den spændende beretning der ligger til grund for bogen. Selve bogen er meget velskrevet og jeg blev meget fængslet af den. Det er barsk læsning, især ud fra betragtningen om at der ligger en virkelighed bag, og jeg føler i den grad for Rachel Rabinowitz, der har tilbragt sin barndom som forsøgskanin og som et nummer, ikke et lille menneske der har behov for kærlighed og ømhed. 35 år senere byttes rollerne, da Rachel som sygeplejerske får pleje ansvaret for Dr. Solomon som er døende af cancer. Nu er det Rachel der kan fifle med medicinen og lave forsøg.... Men hvad tæller mest her i livet, hævnen eller tilgivelsen. Jo, det er en bog som på det varmeste kan anbefales.

af Ulla Weishaupt,
21. juni 2016
Rebecka Edgren Aldén er journalist og redaktør på magasinet Damernas Värld. Hun bor sammen med sin mand, tre børn og en Jack Russell-terrier i en forstad til Stockholm. Hun har altid ønsket at blive forfatter, og med "Den ottende dødssynd" er det ønske gået i opfyldelse, og det i en sådan grad så jeg allerede står i kø for at få næste udgivelse fra hendes hånd. "Den ottende dødssynd" er en psykologisk thriller som kravler ind under huden på sin læser, og den nåde ikke at ligge længe på mit natbord før jeg hvad læst den færdig. Hovedpersonen den succesfulde Nora, der efter et tragisk fald, flyttet ind på Paradisvej sammen med sin mand og parrets to børn. Nora er vejens dronning, hun skriver selvhjælpsbøger og holder foredrag om det mulige i at få det liv man ønsker, bare man tror på sine muligheder og tænker positivt. Samtidig er Nora selv et levende bevis på at hun har ret, efter ulykken er hun blevet lykkelig og rig og frem for alt hun har fået status, et perfekt liv som naboerne kan spejle sig i. Men ikke alt går som det skal, en dag flytter slangen ind i paradiset og der opstår sprækker i den pæne facade. Hvad er det for hemmeligheder der lurer under overfladen og hvad sker der oppe i hovedet på Nora....??? Mere skal ikke røbes, men jeg kan på det kraftigste anbefale at læse bogen.
Madglad
(7)

af Ulla Weishaupt,
29. april 2016
Madglad er en håndsrækning til de børnefamilier, som gerne vil have sunde madvaner, men som støder på en barriere, når de kære unger skubber tallerknen væk og med ord og attitude gør klart, at her er noget de ikke kan lide. Bogen forsøger med nogle simple bud på spiserutiner, at gøre madoplevelsen til en glæde for hele familien. Her er ikke noget, der hedder børnemad eller voksenmad, men i stedet er der tale om et varieret kost med vægt på det sunde og et minimum af sukker. Jane Faerber har en holdning om, at børn ikke skal vænnes til at alt smager sødt, en holdning jeg fuldt ud deler med hende. Måltiderne bliver prioriteret ud fra sæsonen, med vægt på økologi og grøntsager til de fleste måltider og fokuserer på en balanceret kost baseret på gode råvare med god smag, som giver god energi og langvarig mæthed. Ud over lidt pædagogisk ord på vejen er bogen spækket med gode og ret nemme opskrifter, der indbyder til at lade børnene være en del af køkkenholdet. Opskrifterne er delt op i forskellige grupperinger. Der er basisopskrifter på brød, mos, dressingen med mere, som kan være gode at have som supplement til retterne. Selve retterne er delt op i afsnit fra morgenmaden over madpakkerne til selve aftensmaden. Hovedmåltiderne er opdelt efter hurtig mad, mad i ovn, vegetarretter og mad fra fremmede lande. Men er man madglad, kan man ikke komme uden om opskrifter på desserter og kager, så selvfølgelig er der en fin lille samling af alt fra is over kager til enrgibar. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at meget af det, som Jane Faerber skriver i denne bog, er ting som i min barndom i 60'erne var helt naturlige. Selvfølgelig er opskrifterne mere grønne, end det var normalt dengang, men principperne i bogen er ikke meget anderledes. Det er en lidt tilbage til tiden før mobiltelefoner og iPad tog styringen over familielivet. Jeg synes, det er en rigtig fin bog med mange gode og tankevækkende input til styrkelse af familiens madfællesskab, og så er den indbydende med sine smukke foto. Her i huset vil vi helt sikkert tage fat i opskrifterne, når børnebørnene kommer på besøg.

af Ulla Weishaupt,
10. april 2016
Ingar Johnsruds (1974) debut thriller Wienerbroderskabet er første bind i trilogi, og hvilken debut. Vi har at gøre med en bog der trykker på de knapper vi alle kender, frygten for terror og religiøse sekter, samtidig trækkes sporene tilbage Nazitiden og tankerne om racehygiejne. At bogen så samtidig er velskrevet og i et forrygende tempo gør ikke læseoplevelsen ringer. Der er virkelig høj puls under læsningen og alligevel formår Ingar Johnsrud at holde tungen lige i munden, lige som han har givet sig tid til at beskrive sit persongalleri så vi som læsere får et godt kendskab til hver enkelt. Det er en velskrevet bog og jeg glæder mig meget til at læse de to næste i serien, det kan kun gå for stærkt. Winerbroderskabet slutter også på en måde der lægger voldsomt op til en fortsættelse Ingar Johnsrud har læst filmvidenskab og journalistik, og arbejder i dag som freelance journalist, ved siden af sit forfatterskab.

af Ulla Weishaupt,
15. marts 2016
Det er ikke en bog der henvender sig til det brede publikum, det er heller ikke en bog, som er let læst, men det er en bog, der efterlader en hel masse følelser hos læseren. Lige fra afmagt, frastødt, et stort tomt hul til barmhjertighed og varme. Jeg fik i hvert fald noget af en følelses cocktail under læsningen, en stor cocktail men ikke nogen lyserøde paraplyer. Man fornemmer det mørke og rå univers handlingen udspiller sig i. En skyggeside af samfundet hvor mænd udnytter mænd og forsøger at suge lidt næring ud af hinanden for at kunne holde til endnu en nat i et afstumpet miljø. Det er på bunden vi bevæger os, og Adam Georgiev formår i den grad at få følelserne helt ind under huden på læseren. Man mærker fortabtheden, sjælens søgen efter det gode samtidig med at det onde tager mere over. Længslen efter kærligheden og det at blive elsket, ikke bare brugt som objekt på homobarer, offentlige lokummer eller udstillet i gadebilledet. Længslen efter at føle livet og de nære relationer, få lov at være der for et andet menneske og finde en værdi i at være sig. Undervejs i bogen kom jeg til at tænke på to af de film jeg så i mine unge dage, dels "Taxi zum Klo" (1980 Frank Ripploj) samt kult filmen "Cruisind" med Al Pacino (1980 William Friedkin), fordi bogen sætter mig i den samme stemning under læsningen, som jeg fik, da jeg så filmene. Bogens kapitler er korte, og visse steder nærmest knækprosa og ret avantgarde i skrivestilen. Jeg har somme steder lidt svært ved at finde den røde tråd, der er mange navne, mange steder, en del falder fint i hak, men ind i mellem mister jeg overblikket. Nogle gange kommer jeg tilbage på sporet, andre gange ender jeg i en blindgyde og ved ikke lige, hvad den dybere mening er. Det er en bog, som skal bundfælde sig, inden den skal læses endnu en gang, for på den måde at komme dybere ind i teksten, lige som musik hvor nye klange dukker op ved gentagende aflytninger. Adam Georgiev (4/71980,Prag) er tjekkisk digter og forfatter. Han er mest kendt for at gøre brug af det homoseksualitet som et tema, og blev i 2010 erklæret som Tjekkiets bedst sælgende homoseksuelle forfatter. Han er blevet sammenlignet med verdenskendte forfattere som Kundera, Gutiérrez og Beigbeder. Forlaget 5, er et nystartet niche-forlag, hvis visioner er at bringe oversete stemmer i verdenslitteraturen til Danmark. Målet er at favne både det brede og det smalle, dog med en overvægt af mere skæv, eksperimenterende og udfordrende litteratur. Som et koncept har Forlaget 5 valgt at donere 5,-kr pr solgt bog, og med Sanktvejtsdans er det AIDS-Fondet der får støtten.

Vores kunder elsker os!
Trustpilot 8,9
E-mærket
Du kan være tryg hos os - Vi er medlem af e-mærket!
Cxense Display