Wiesław (Wesley) Adamczyk var kun syv år, da sovjetrusserne i maj 1940 deporterede ham, hans mor og hans to ældre søskende fra deres hjem i det østlige Polen til sovjetrepublikken Kasakhstan. Hans far, der var officer i den polske hær, var blevet taget til fange af den Røde Hær, da denne invaderede Polen i september 1939 og i forståelse med det nazistiske Tyskland besatte landets østlige del. I foråret 1940 blev Adamczyks far offer for Katyn-massakren, hvor NKVD, det sovjetiske hemmelige politi, myrdede omkring 16.000 polske officerer.

Deportationen blev indledning til en ti år lang odyssé, hvor familien måtte leve under de mest primitive forhold i en barsk natur og udholde sult og sygdomme - først i Sovjetunionen og derefter i Iran, hvor Adamczyks mor bukkede under for udmattelsen efter en forfærdende og flugtlignende udrejse fra Sovjetunionen. Flakkende fra land til land og fra flygtningelejr til flygtningelejr kæmpede Adamczyk for at overleve og for at bevare sin værdighed i udkanten af Anden Verdenskrigs begivenheder.

Da Gud så til den anden side er erindringen om en barndom gennemlevet under grufulde vilkår. Den er i sin beretning om en enkelt families tab, lidelser og kamp for at overleve samtidig en personlig skildring af et begivenhedsforløb under Anden Verdenskrig, som fortsat kun er lidt kendt: Sovjetunionens krigsforbrydelser i forbindelse med krigen mod Polen i 1939 og den efterfølgende brutale fremfærd mod den polske civilbefolkning.

Wesley Adamczyk, født 1933, er BSc i kemi og har bifagseksamen i filosofi. Han er nu pensionist efter at have virket som kemiker og skatterådgiver. Han er endvidere en højt rangeret turneringsbridgespiller (Diamond Life Master). Adamczyk lever i dag i Illinois, USA.