13.000 opslagsord. Dansk Etymologisk Ordbog giver svar på de to spørgsmål: "Hvorfor hedder det sådan?", og "Hvad kommer ordet af?". Den gør udførligt rede for det almindelige danske ordforråds oprindelse, dets etymologi. Ordbogen bygger på den sprogvidenskabelige litteratur, som behandler samhørigheden mellem de forskellige sprog - de indoeuropæiske - som dansk er beslægtet med. Til en del af opslagsordene er der supplerende litteraturhenvisninger. Ordbogens indhold kan illustreres af et uddrag af artiklerne ord og bog: ord et; glda. orth, no., sv. ord, oldnord. ..., got. waúrd, oldhty. wort, ty. Wort, oldeng., eng. word... Herefter gøres der rede for de rekonstruerede germanske og indoeuropæiske former af ordet, og det nævnes, at ordet er beslægtet med verbum og andre ord. II. bog en 'samling beskrevne el. trykte blade'; glda., no., sv. bok, oldnord. bók f. 'bøg; bog'. I nord. er betydn. vist lånt fra oldsax. el. oldeng. Sa. ord som bøg... Som i andre sprog er navnet på 'bogen' egl. et navn på det materiale, hvorpå man skrev... Det germ. materiale formodes at have været bøgetræsplader... Tacitus i Germania kap. 10 skildrer, hvorledes germanerne ved lodtrækning benyttede pinde af et træ, der bar spiselige frugter, og hvori der var skåret mærker. - Jf. II. bog, bogstav, I. bøge. Sidst i artiklen er der en litteraturhenvisning til en tidsskriftsartikel. "Holder man af ord-historie er bogen en guldgrube... For fagfolk er Dansk Etymologisk Ordbog et uundværligt redskab. Men for alle med interesse i sprogets og særlig ordenes historie er ordbogen en rig kilde at øse af." - Politiken 5. udgave er et uændret fotografisk optryk af 4. udgave, 5. oplag.