Den periode, Palle Lauring skildrer i Dansk renæssance, mangler ikke noget i dramatik, men det er dog en langt lykkeligere tid end de sidste år, der kulminerede i Grevefejden. En ny konge krones, en ny religion anerkendes og afskeden med katolicismen er også afskeden med middelalderen; renæssancen er nået til Danmark og falder godt i tråd med landets genrejsning.

Men en tåbelig krig sætter meget over styr. Danmark og Sverige mister i 1559 og 60 deres konger, og de unge efterfølgere Frederik den anden og Erik den fjortende kaster sig snart ud i en ødelæggende og meningsløs krig, der både tømmer statskasserne og påfører civilbefolkningen store lidelser. Syvårskrigen bringes først til ophør, da den sindssyge Erik er blevet styrtet af broderen Johan, og den fred der følger, lader til at blive nogenlunde stabil.

Renæssancen er i fuld gang. Handel og håndværk har stor fremgang; der bygges over alt, bondegårde og borgerhuse, rigets stormænd lader opføre prægtige herregårde, og kongen endnu prægtigere slotte. Og imens leves der, frodigt, voldsomt og primitivt, med æderi og druk, slagsmål og vold og drab, med stigende velstand – i hvert fald for de besiddende – men også med angst og uvidenhed; middelalderens djævle og hekse har endnu ikke sluppet sit tag i renæssancemennesket.

Dansk renæssance er det syvende, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende danmarkshistorie. Tidligere er udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene og Fejder og reformation.

Forside: Hesselagergård, fotograferet af Niels Elswing.