De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.