Det er forkert at tro, at Europas nationer kulturelt set er på vej til at smelte sammen. Dertil er forskellene mellem dem for store. Tesen i denne bog er, at den franske identitet er så dybt forankret i det franske samfunds praksis og historie, at holdninger og handlinger i lang tid fremover vil være præget af det – uanset hvor vidtgående den politiske og økonomiske integration i Europa ender med at blive. Det er ikke muligt, og heller ikke ønskeligt, at udslette de nationale særpræg. Et bæredygtigt Europa er ikke et Europa, hvor man forsøger at gøre alle ens, men et mangfoldigt Europa, hvor man respekterer hinandens særpræg.

Det siges ofte, at franskmænd har et særligt talent for social omgang og en eminent evne til at æstetisere det daglige liv. Men kan man generalisere på den måde om noget så komplekst som national identitet? Hans Boll-Johansen går en anden vej for at indkredse fransk identitet. Han afsøger fire hovedområder, hvor udsagn om det særligt franske kommer til sprogligt udtryk: grundbegreber i franskmændenes selvopfattelse, i deres livsfortolkning op gennem århundrederne, i de principper, der strukturerer deres institutioner (familien, kirken, skolen og det politiske system) og endelig franskmændenes forhold til de fremmede, såvel indenfor som uden for Frankrig.

Hans Boll-Johansen er docent, dr. phil., ansat ved Romansk Institut. Københavns Universitet, hvor han bl.a. underviser i fransk kultur. Han har i fem år undervist ved et fransk universitet, udgivet sin disputats på fransk i en international faglig specialserie og redigeret bøger om fransk og italiensk litteratur. Den tværfaglige vinkel i bogen om De franske stammer fra en trearig tilknytning til Københavns Universitets Humanistiske Forskningscenter, hvor han også redigerede Europas opdagelse. Historien om en idé (1988) og L'identité française (1989).