Helle Helle – de. Med bogen de er Helle Helle tilbage i bedre form end tidligere og mere ægte Helle Helle som er guf for alle trofaste læsere.

Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever. "de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.

Pressen skriver:

»Helle Helles minimalisme er ikke kedelig, den er knitrende mystisk. Og dog hverdagslig. Og dog insisterende smuk. En bog … som jeg har lyst til at læse forfra med det samme igen.« – Weekendavisen

»Det kan næppe blive sørgeligere eller sjovere. Helle har gjort det til en kunstart at aflytte dagligsprogets banaliteter, så de fremstår i al deres poesi, komik, mærkværdighed, intensitet.« – Politiken

»Hver sætning er betydningsbærende, og man må give sig tid til at mærke stemningerne og læse detaljerne og deres indirekte karakteristikker og afsløringer af personerne og deres tanker.« – Nordjyske Stiftstidende

»Helle Helles fortælling de … rummer alle de kvaliteter, forfatteren kendes for. « – Kristeligt Dagblad

»Helle er som bekendt i øjeblikket ubetinget danmarksmester i ikke at sætte ord på. Helle Helles mange trofaste læsere får igen den ægte vare. « – Jyllands-Posten

»Helle Helles nye roman om knugende komisk teenagesorg og diskret død er hendes tristeste og bedste længe.« – Information

»de er umiskendeligt Hellesk. Et demonstrativt underspillet provinsdrama, en mildt deprimerende og mildt varmende fortælling om udkantseksistens, drevet af dagligfødevarefetichisme og båret af iøjnefaldende stilistiske eksperimenter, der gennemføres med en usædvanlig sproglig musikalitet.« – Berlingske