Nyhedsmediernes dagsorden er stadig udgangspunkt for den demokratiske samtale i Danmark. Denne dagsorden består af en begrænset mængde af fælleshistorier, som går igen på tværs af medieplatforme. Så langt er journalister, politikere og borgere enige, som det fremgår af en af bogens mange nye analyser.

Men hvilken dagsorden er det så, som nyhedsmedierne er med til at sætte? Her går bogen i dybden med nogle af de stofområder, som normalt får mindre opmærksomhed fra forskningens side, fx sportsjournalistik og kendisjournalistik.

Hvordan nyhedsmedierne beskriver forskellige komplekse problemstillinger som finanskrisen og flygtninge/indvandrere er også fokus for analyser, der atter kan fremhæve nyhedsmediernes tendens til at skildre kompleksitet som klokkeklare forskelle mellem dem og os.

Men der er også sprækker i den fælles dagorden. Borgerne prioriterer til en vis grad andre historier end journalister og politikere, ligesom der kan spores forskelle i de tre gruppers syn på journalister og nyhedsmediernes rolle. Dertil kommer, at sociale medier giver nye muligheder for at beskæftige sig med andre dagsordner eller kommentere aktivt på de historier, som nyhedsmedierne vælger at dele på de nye platforme.

Den fælles dagsorden og alle de andre er den tredje bog, der baserer sig på analyser af medieindhold m.m. i nyhedsugen, uge 46. Bogen er skrevet af en lang række forskere fra journalistik og kommunikation på RUC og kombinerer analyser af medieindhold på tværs af nyhedsmedier og sociale medier med surveyanalyser af både journalister, politikere og mediebrugere.