I DEN SIDSTE DOMMER sendes Anita Hvid og Thor Belling ud i et intrikat opklaringsarbejde, der trækker spor tilbage til besættelsestidens traumer og halvfjerdsernes fascination af kommunismen. Da den kulturradikale arkitekt og kontroversielle samfundsdebattør Peder Bardingfeldt bliver myrdet i sit hus i det idylliske Nordsjælland sættes drabsafdelingens Anita Hvid og Thor Belling på sagen. Sammen med den lokale politikvinde afdækker makkerparret flere af de mulige spor: Er den samfundsrevsende arkitekt blevet myrdet af en lokal galning - eller skal gådens løsning snarere findes i Bardingfeldts fortid?  Pressen skriver: »En effektiv, meget velstruktureret og velskrevet klassisk krimi tilsat lidt syre à la danske sommerrevyer.« **** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten  »Man er simpelt hen i godt selskab med denne på en gang milde og skarpe iagttagelse af et samfund og de mennesker, der tilsammen skaber det … Det er spændende, charmerende og underholdende på den begavede måde.« – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet  »I andet bind af krimiserien om politiparret Belling og Hvid får Lars Kjædegaard fornemt viklet gode persontegninger sammen med lokale betragtninger og dansk mentalitetshistorie … romanens helt store fornøjelse er Kjædegaards sans for lokal kolorit, både i form af pinligt præcise beskrivelser af alle, lige fra byens sociale tabere til de kulturradikale typer, der køber økogrønt i ‘Tebirkes Bakker’ og med efterforskeren Thors ord repræsenterer ‘det højere borgerskabs diskrete badekåbecharme. Og hvor er det dog sjældent og skønt, at det er de grundige, langsommelige beskrivelser, der løfter romanen over gennemsnittet, snarere end brutale voldsscener.« **** – Sophie Engberg Sonne, Politiken »Der hviler en egen dansk provinsstemning over Den sidste dommer … Selv om man ikke har læst første bind ”Smukke-Jan”, der udkom i april i år, føles Kjædegaards fortællestil alligevel som hjemme … Den sidste dommer ikke den sidste Hvid & Belling krimi, denne krimianmelder har læst.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende »Egentlig burde de være alt for menneskelige til at være interessante, de gode betjente Belling og Hvid fra drabsafdelingen. Og deres kollega, Lone fra den nordsjællandske provins, burde være for kedelig til at fungere som romanfigur. Men ikke i Lars Kjædegaards hænder. Her er langsomhed en dyd, og almindeligheden forvandler sig langsomt til et bekendtskab med nogle af de mest interessante strissere længe set.« **** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau