Bliv Medlem Returbøger Kundeservice

Julegaveguiden

Bliv Plusmedlem  og få adgang til vores altid lave priser på bøger. Er du i tvivl? Så prøv første uge GRATIS og herefter automatisk fornyelse til 99kr/md. Afmeld når som helst og Plusfordelene stopper ved udgangen af din betalingsperiode.

Det der ikke slår os ihjel

af David Lagercrantz

Indbundet, 2015

1-3 hverdages levering

Fragt pr. ordre 19,95 kr

Forlagets pris 299,95 kr

info-icon Medlemspris

169,97 kr

Spar 129,98 kr (43%)

Denne pris gælder kun for

Plusmedlemmer.

Få første uge gratis (herefter 99,-/md.) og afmeld når du ønsker det. For dig der ELSKER Bøger og Hygge.

heart-icon
Andre udgaver
80 kr 135 kr
60 kr 98 kr
79 kr 130 kr

Beskrivelse
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang.  DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi.   “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.”  Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.”  Femina “Salander holder stadig.”  Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.”  Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhacker­heltinde er i gode hænder.” USA Today     “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph

Bog detaljer
Dansk
9788771464047
Modtryk
8771464042
Indbundet
470
27. august 2015
27. august 2015
1
2
B: 160 H: 235 D: 35 mm

Andre kunder, der købte dette produkt, købte også
Selfies
Jussi Adler-Olsen
Forlagets pris 300 kr.
info-iconMedlemspris 149 kr.
Bedemandens datter
Sara Blædel
Forlagets pris 300 kr.
info-iconMedlemspris 155 kr.
Manden der søgte s...
David Lagercrantz
Forlagets pris 300 kr.
info-iconMedlemspris 89 kr.
Oprindelse
Dan Brown
Forlagets pris 300 kr.
info-iconMedlemspris 29 kr.
Ilkas arv
Sara Blædel
Forlagets pris 300 kr.
info-iconMedlemspris 89 kr.

Se også vores eksklusive udvalg af hobbyartikler
STAEDTLER Duo tuss...
Producentens pris 40 kr.
info-iconMedlemspris 31 kr.
STAEDTLER Noris Cl...
Producentens pris 60 kr.
info-iconMedlemspris 47 kr.
STAEDTLER guld- og...
Producentens pris 30 kr.
info-iconMedlemspris 25 kr.
STAEDTLER dobbelt...
Producentens pris 35 kr.
info-iconMedlemspris 28 kr.
STAEDTLER Noris Cl...
Producentens pris 80 kr.
info-iconMedlemspris 61 kr.

10 boganmeldelser af Det der ikke slår os ihjel
Købte bogen da den udkom. Gik forventningsfuld igang, velvidende at denne bog ikke var skrevet af samme forfatter som de 3 første og geniale bøger om Lisbeth Salander. Måtte opgive efter 50-60 sider, den var så kedelig og intetsigende... prøvede igen nogle måneder senere. Samme resultat. Så stod den bare på mit natbord og tiltrak støv i over 1 år. Kun fordi jeg skulle på ferie og tænkte at så kunne den få en chance til, kom jeg forbi side 100... og stille og roligt blev den verden med Lisbeth Salander mere genkendelig og det lykkedes mig at komme hele vejen igennem. Så med god vilje og en kæmpe bunke kærlighed til hele universet omkring Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist får den to stjerner
Jeg må indrømme, at jeg var meget i tvivl om jeg skulle læse " Det der ikke slår os ihjel", fordi jeg havde hørt mange negative ord om bogen, men jeg besluttede at give bogen en chance fordi jeg syntes den lød rigtig spændende. Jeg blev heldigvis ikke skuffet, tværtimod blev jeg meget hurtigt begejstret for bogen og flere gange kunne jeg ikke lade være med at grine af Lisbeth Salander. Bogen blev for mit vedkommende en rigtig god læseoplevelse og jeg vil helt sikkert gerne læse flere bøger af David Lagercrantz om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.
Jeg har nølet meget længe med at læse denne bog, men nu skulle det være. I starten synes jeg, det gik rimeligt, men derefter dukkede der flops op, som ikke var Larsson-værdige. Bogen viser en empatisk side af Salander, som måske nok er sympatisk, men på en eller anden måde langt fra kernen. Samtidig er de få dialoger, Salander og Blomquist har, decideret utroværdige i sprogbrug og forskellige småting, som chaufføren til lufthavnen, er skudt helt galt. Som krimi er den egentlig ok, men jeg synes ikke, den kan kaldes en Larsson krimi.
Det var ret fedt at skulle være i selskab med Blomkvist og Salander endnu en gang. En oplevelse jeg ikke havde forventet jeg ville få efter forfatterens død. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne skrivestil (kan nogen det?!). Jeg synes at Lagercrantz i bund og grund havde fat i den lange ende. Selve historien lå i meget god tråd med Larssons bøger. Dog var der lige lovlig meget fagteknisk IT-sprog, som måske ikke havde behøvet at være der. Jeg ved ikke om Lagercrantz havde svært ved at fange Salander, men jeg manglede mere af hendes "sprudlende" personlighed i bogen. Hun er der, bevares - men det er mere en fornemmelse end en ren tilstedeværelse. Læs bogen som det den er, en selvstændig fortsættelse af den gamle trilogi og prøv at lade være med at forvente, at det er en Larsson-roman du sidder med. Så er det faktisk en ret god krimi med spændingsmomenter, der trækker dig videre i historien og den er godt skrevet.
Så kom den, den meget omdiskuterede og længe ventede fortsættelse af historien om Lisbeth Salander og Mishael Blomkvist. Jeg synes, man skal læse den, som det den er, en spændingsroman. Men det tager lang tid inden spændingen indfinder sig. Vi skal igennem en masse it-sprog, om jeg ved ikke hvad, som for mig er totalt uvedkommende, da jeg ikke fatter et ord af det. Det burde kunne laves enklere og kortere. Men da først handlingen kommer rigtigt i gang, er den meget spændende, men minder ikke meget om Stieg Larsson. Og så har Lisbeth Salander pludselig fået en søster, som man ikke har hørt om tidligere. Det er lidt søgt. DL burde have skrevet sin spændingsroman med andre personer, så han havde haft friere tøjler. Her var han bundet af nogle personer, vi kendte alt for godt i forvejen. Men så havde han selvfølgelig ikke fået al den pressedækning, og ikke solgt så mange bøger.
Jovist - jeg har selv bedt om det. Længe var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse "Det der ikke slår os ihjel" af David Lagercrantz, eller ej. Jeg elsker nemlig "Millenium-triologien". Har læst bøgerne mere end én gang og har også genset de velproducerede 3 x 89 minutters serie på Netflix. Jeg er fan. Egentlig følte jeg det fra starten lidt som gravrøveri, at en anden forfatter nu skrev videre på Stieg Larssons værker. Andre jeg har talt med har følt det samme og deraf valgt ikke at læse "bog 4". Det har jeg stor respekt for. Omvendt er det jo svært at danne sig en rigtig mening om bogen - uden faktisk at læse den. Så nysgerrigheden vandt - og jeg glædede mig, så snart jeg havde truffet min beslutning. Normalt er jeg en ret hurtig læser. Alligevel måtte jeg læse de første 100 sider af 6-7 gange - da historien ikke rigtig fænger. Den føles ikke helt ægte og forsøger til stadighed at finde støtte i de kendte Larsson karakterer, som kun svært genkendes på andet end navnet. Ihvertfald for en Larsson fan. Nuvel, et stykke efter de 100 første sider, skifter tempoet og hele beskrivelsen af professoren Frans Balders sidste timer er ret godt skrevet og bringer for en kort stund én i åndeløs spænding. Bogen er enormt nørdet og rummer utrolig mange it,hacker, kunstig intelligens-udtryk, som kan trætte en ikke-fagspecifik læser. Dér tænker jeg, at det der promoveres som fortsættelsen på Larssons triologi, skyder ret langt forbi målgruppen og den mest trofaste skare af "Millenium-fans". Og nej - jeg er ikke den mavesure type - og jeg gav oprigtigt bogen en chance. Alligevel synes jeg ikke den har berettigelse som nr. 4 og slet ikke som "En Lisbeth Salander-roman". Salander og Blomkvist bliver på sin vis udvandede og forfatteren pryder sig med lånte fjer. Det er ikke klædeligt og lugter mere af økonomisk interesse for David Lagercrantz. Og skal man endelig pryde sig med lånte fjer - må man i det mindste udvise den respekt ikke at sjuske. Måske skyldes det min helt utrolige hukommelse, men det både provokerer og irriterer mig grænseløst at konstatere sjusk: Lisbeth Salander er på et tidspunkt i akut nød og fare og overvejer at søge hjælp hos sin gamle ven og tidligere formynder, Holger: "Hendes gamle ven Holger Palmgren var så godt som kommet sig over sit slagtilfælde og boede nu i en toværelses på Liljeholmstorget" Blot 69 sider senere besøger Mikael Blomkvist den selv samme Holger, som nu beskrives således; "Holger Palmgren var en pensioneret advokat, der havde været Lisbeths formynder i adskillige år". "Holger var imidlertid blevet gammel og syg. Han havde haft to-tre slagtilfælde, og i dag kunne han kun komme rundt med rollator, og nogle gange end ikke med den. Venstre side af ansigtet hang slapt ned og han kunne næsten ikke bruge venstre hånd. Men hans hjerne var klar, når blot det drejede sig om ting, der lå langt tilbage i tiden". Undskyld mig - men vi går fra ét slagtilfælde (det vi kender fra tidligere) til 2-3 stykker og fra at han "var så godt som kommet sig" til at han nærmest er en krøbling. Hold nu op. Tidligere i bogen tænker Lisbeth Salander på sin far; "Alexander Zalachenko, Zala, havde ikke blot dræbt hendes mor og ødelagt hendes barndom". Altså - Zala dræbte IKKE Lisbeths mor. Nok mishandlede han hende gennem mange år, og gav hende mange mén, men fra Lisbeths overfald på sin far - gik der altså endnu 14 år før hendes mor Agneta døde på plejehjemmet. Et sidste opstød. Det lover jeg :-) : Et sted i "Det der ikke slår os ihjel" opsøger Lisbeth Salander en hacker, som hun gerne vil have kontakt til. Hun finder ham i en klub, hvor de deler et spil skak. Han tænker følgende; "Hun så ganske vist sur ud, og Arvid brød sig ikke om sure damer. Men hun havde gode kasser" Måske er jeg bare sart, men i Stieg Larsson værker har vi ALDRIG set Lisbeth fremstå som en pige med "gode kasser". Det er simpelthen ikke godt nok hr. Lagercrantz - og det er mangel på respekt for de karakterer du lukrerer på - rettigheder eller ej.
Ind i mellem skal man ikke sige eller vide så meget før man læser en god bog. Skru forventningerne ned inden du læser "Det der ikke slår dig ihjel" og du bliver lykkelig over at Salander graver sig fri efter hendes far forsøgte at dræbe hende i den forrige bog.
Som de fleste, ventede jeg også spændt på denne udgivelse. At skulle løfte arven efter Larsson, er noget af en opgave. Og efter at have læst den, må jeg desværre konstanterse, at det ikke lykkedes. Handlingen især i første tredjedel, kører næsten i tomgang. Interesserer man sig for, fraktaler, singularitet, sorte huller med mere, vil man nok finde den interessant. Men spændende, er det ikke. Der går lang tid, før der kommer skred i handlingen. Og på intet tidspunkt når den de gamle højder, fra de øvrige 3 bøger. Jeg måtte næsten tvinge mig selv til at færdiggøre den. Selv hvor handlingen peaker, bliver den ikke rigtig medrivende. Kort sagt: Det der ikke slår os ihjel , kan kede os ihjel.
Bogens første fjerdedel gør læseren bekendt med, hvordan det går Michael Blomqvist og Lisbeth Salander. Bladet Millennium er på negativ kurs, det er længe siden Michael har skrevet et scoop, blad koncernen Serner køber en andel i bladet, hvilket Michael ikke er helt så glad over. Lisbeth Salander hjælper hendes hacker venner med at hacke NSA , men hun har selvfølgelig sin egen dagsorden. Vi hører om hvordan professer Frans Balder kommer hjem fra staterne og vil hente sin autistiske søn, August. Sønnen bliver ikke behandlet ordentlig af hans mors nye kæreste. Frans Balder, har fået stjålet en opfindelse og har hyret Lisbeth til at finde ud af hvem der har hacket sig ind og stjålet. Så kommer der endelig fut i handlingen. Frans Balder ringer til Blomqvist og vil fortælle sin historie, men da Blomqvist ankommer til Balders bolig er Balder blevet skudt for øjnene af August. Så ruller opklaringssagen. Blomqvist samler oplysninger sammen, mens Lisbeth kæmper en indædt kamp med at beskytte August og samtidig søge oplysninger på Salander manér. Bogens sidste halvdel er faktisk rigtig spændende , der sker en frygtelig masse spændende. David Lagercrantz skriver noget med blødt end Stieg Larsson, det mærker man straks.
Den længe ventede fortsættelse af Stieg Larssons Millenium-trilogi landede endelig i min postkasse i torsdags, og det var med lige dele frygt og spænding, at jeg gik i gang med bogen. Kan David Lagercrantz løfte arven efter Stieg Larsson til et værdigt niveau uden blot at føre personerne videre som et ligegyldigt plagiat? Det er et par år efter afslutningen på ”Luftkastellet, der blev sprængt”, hvor Lisbeth Salanders far og halvbror blev dræbt. Mikael Blomkvist har ikke haft et journalistisk scoop siden, og han virker desillusioneret og uengageret. Samtidig har ”Millenium” fået nye ejere i form af den norske Serner koncern, der ønsker at forynge og kommercialisere bladet. Mikael har ikke længere sjælen med i sit arbejde og overvejer, hvad han ellers skal beskæftige sig med. Lisbeth leder et storstilet hackerangreb på den amerikanske overvågningstjeneste NSA’s systemer og får adgang til en krypteret fil, som hun arbejder intenst på at knække. I starten kan det undre, at hun overhovedet tager udfordringen op uden hendes sædvanlige konsekvensanalyse, men hurtigt står det klart, at hun er på jagt og har sin helt egen dagsorden. Mikael har ikke hørt fra Lisbeth længe. Ved et tilfælde får han et tip om en professor Frans Balder, der er en af verdens førende autoriteter inden for forskning i kunstig intelligens. Professoren har fået hjælp af en kvindelig superhacker til at spore et hackerangreb på hans forskning, og Mikael aner straks en lighed med Lisbeth og bliver interesseret i historien. Da professoren en sen nat ringer og beder Mikael komme, fordi han sidder inde med en sprængfarlig historie, er Mikael ikke sen til at rykke ud. Desværre kommer Mikael for sent og finder professoren dræbt foran øjnene på dennes autistiske søn August på 8 år. August er eneste vidne til mordet på sin far og er derfor pludselig i overhængende livsfare. Endnu engang bliver Mikael og Lisbeths skæbner viklet sammen i en intens jagt på at optrevle den historie, der får ukendte mordere til at ønske en bare 8-årig autistisk dreng død. Alle midler må tages i brug, og det står hurtigt klart, at de ikke kan have tillid til politiet og Säpo og derfor må gå deres egne veje. Jeg skulle helt frem til side 119, før jeg blev fanget af historien. Den indledningsvise beskrivelse af en depraveret Mikael og en farveløs Lisbeth kombineret med lange matematiske og videnskabelige beskrivelser gjorde historien virkelig tung at komme i gang med, og jeg lagde flere gange bogen fra mig. Samtidig var min læsning nok ret kritisk og fordomsfuld til at starte med, da jeg hele tiden tog mig i at finde fejl i forhold til Stieg Larssons måde at skrive på. F.eks. bliver Lisbeth på et tidspunkt beskrevet som en kvinde med ”gode kasser”, hvilket slet ikke hænger sammen med den oprindelige beskrivelse af hende med ranglet drengekrop og punkertype. Vendepunktet kommer som sagt efter side 119, hvor handlingen tager fat, og både Mikael og Lisbeths karakterer liver op. Måske er de to bare bedst under pres? I kraft af Lisbeths handlekraft, styrke og kontante tilbagemeldinger og Mikaels utrættelige iver efter at få sandheden frem i lyset, får man som læser smil på læben, neglene bidt ned og nattesøvnen spoleret, indtil sidste side er vendt. Et gennemført plot, en nervepirrende thriller og en absolut værdig efterfølger til Stieg Larsson. Jeg er helt klar på, at David Lagercrantz fortsætter, hvor han slap, da jeg slet ikke er færdig med Mikael og i særdeleshed Lisbeths fortsatte jagt på mænd, der hader kvinder, magtmisbrug, korruption og personlige fjender.
Vores kunder elsker os!
Trustpilot 8,9
E-mærket
Du kan være tryg hos os - Vi er medlem af e-mærket!
Cxense Display