Medlemskabspriser

Det hun glemte er endnu en god bog af Liane Moriarty og efter at have læst både "Min mands hemmelughed" og " Store små løgne" glædede jeg mig til denne. Og jeg blev ikke skuffet. Tænk at vågne op og have glemt 10 år af sit liv og endog kunne se, at den man er blevet ti, ikke er sådan, som man gerne ville have været og så kunne handle på det. Jeg er vild med Moriartys måde at skrive på. Historien er uforudsigelig og man vender spændt hver en side.

Jeg har været rigtig glad for at læse Liane Moriarty's øvrige bøger, " Min mands hemmelighed" og " Store små løgne", så derfor havde jeg også visse forventninger til " Det hun glemte". Jeg må indrømme, at i starten gik det lidt langsomt for mig med at blive grebet af bogen, men stille og roligt kom jeg mere og mere ind i bogen og jeg blev klogere på hvem Alice var før og efter hendes uheld og jeg havde stor sympati med Alice det meste af bogen. Jeg syntes der var så mange søde og rare mennesker i fortællingen samtidig med, at der også var nogle jeg absolut ikke havde nogen som helst sympati for, begge type mennesker gjorde bogen til en meget livsbekræftende bog om kærlighed, sammenhold og familieforhold. Jeg håber helt sikkert på, at der vil udkomme flere af Liane Moriarty's bøger på dansk, jeg er meget fascineret af hendes skrivestil.

Sikke en fantastisk bog. Jeg elskede den. Tænk at vågne op, og ikke kunne huske ti år af sit liv. det må være helt forfærdeligt. Det er det også for Alice. Man fatter omgående sympati for hende og hendes kamp både for og imod minderne, der ligger og lurer lige under overfladen. Historien får en til at tænke over, hvad man selv ville ønske at lave om, hvis man fik chancen for at starte forfra. Og ville man mon have valgt anderledes, når man nu ved hvad udfaldet blev. Det her er én af de bøger, som jeg ville ønske jeg stadig havde til gode.

Kan man glemme ti år af sit liv? Hvor mange skal der til for at bage en mega-mors-dags-citronmarengs-kage? Vil det være muligt at ændre på fortiden? Læs bogen og bliv klogere! Alice vågner brat op på gulvet i et motionscenter. Hun husker ikke, hvor hun er – eller hvorfor hun er der? Hun kender kun en af de andre kvinder; mener hun selv! Alt virker anderledes, og de andre påstår, at hun er godt på vej til at fylde 40 – selvom Alice godt er klar over, at hun kun nærmer sig 30 år… Eller? Det viser sig, at Alice har slået hovedet meget slemt. Hukommelsen er væk, og hun har svært ved at genkende sig selv i de beskrivelser, de andre kommer med af hende. Hendes søster virker også sært utilnærmelig. Og Nick påstår, at de skal skilles! Hvorfor har alt ændret sig? Hvad er der sket i løbet af det forgangne årti? Hvorfor er hun gået fra at være afslappet om alt til at være en kontrolelskende bitsch? Dette er den ultimative tåkrummende udviklingshistorie. Vi følger Alice på nærmeste hold, og føler virkelig med hende, når hun ikke kan huske, hvad der er sket. Samtidig får vi også søsteren, Elisabeths, version af en del af begivenhederne. Også Frannie (”æres-bedstemor” til Alice og Elisabeth) får lov til at fortælle lidt. Men er størstedelen af fortiden så godt skjult, at vi først får den serveret til allersidst, når brikkerne begynder at falde på plads. Jeg må indrømme, at jeg er vant til at læse bøger, der har større fremdrift end denne. Derfor synes jeg, at starten var noget langsom og treven. Beskrivelserne fra motionscentret og hospitalet kunne godt have været forkortet en anelse, for bogen tager først virkelig fat, da Alice kommer hjem og skal have en hverdag med kagebagning, personlig træner og 3 børn til at fungere. Der er mange specielle oplevelser, når Alice pludselig ikke er klar over, hvad der forventes af hende. Nysgerrigheden bliver vakt, når man gang på gang får at vide, at det har med Gina at gøre. Men hvem var Gina? Alice husker hende ikke – kun glimt, der måske/måske ikke er erindringer. Så klarer man som læser den sløve start, vil man holde ud til enden bare for at finde ud af, hvordan det hele kunne gå så galt! Bogen kan anbefales til dem, der kan lide chick-lit. Man må ikke forvente at finde en hæsblæsende spændingsbog her - det er en mere stilfærdig fortælling, der er mere baseret på hovedpersonens egen udvikling og undersøgelse af fortiden, end det er en nervepirrende opklaring af fortidens spøgelser.

Liane Moriarty's bog Det hun glemte er egentlig en velskrevet bog, desværre fangede den bare ikke rigtig mig og jeg synes derfor den var meget tung at komme igennem. Derfor er jeg også lidt splittet over mit valg af antal stjerner for i realiteten fortjener den nok mere..... Den handler om en kvinde ved navn Alice, som falder og slår sit hoved til fitness og hun oplever efterfølgende hukommelsestab - hun glemmer de sidste 10 år af sit liv og har meget svært ved at forene sig med at hun vågner op til et forlist ægteskab, 3 børn og et mere eller mindre overfladisk forhold til sin søster. Bogen følger Alices kamp for at genvinde hukommelsen og genvinde de ting, der også var vigtigt for hende for 10 år side - så det bliver en kamp mellem gamle Alice og den nye Alice.