Medlemskabspriser

Det hvide mørke tog helt og aldeles fusen på mig... altså på den gode måde. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg fik en bog, som jeg slet ikke kunne lægge fra mig, da jeg først var gået i gang. Jeg slugte den med andre ord i en stor grådig haps! Emma van der Klein er evolutionsbiolog og forfatter og måske gået en lille smule i stå med skrivningen. Ved et tilfælde kommer hun til at overhøre en samtale mellem sine forældre, hvor det fremgår, at hendes farfar ikke er hendes biologiske farfar, og at den rigtige farfar måske er syg og ligger for døden. Emma beslutter sig i for, i al hemmelighed, at finde og besøge denne farfar. Hun finder sin farfars hus i Sønderjylland og ret hurtigt kommer hun også i snak med det menneske, der kender hendes rigtige farfar aller bedst. Det viser sig dog ret hurtigt, at intet er som Emma i første omgang havde troet eller forestillet sig. Det hvide mørke er en super spændende slægtshistorie, der er helt umulig at lægge fra sig. Er du til bøger som Anne B. Ragdes trilogi om Torunn Neshov, så er denne lige noget for dig.

Emma Van der Klein overhører en samtale mellem hendes forældre. Det var ikke deres hensigt, at hun skulle høre det. Men den farfar hun kender, er ikke hendes biologiske farfar. Hun går sin mor på klingen, og får at vide, han hedder Harald Eskildsen. Da hendes bogprojekt driller, beslutter hun sig for at besøge Harald i Sønderjylland, hvor han bor. Det viser sig, han sidder i varetægtsfængsel, og nægter at tale. Emma beslutter derfor at grave hans historie frem. En flot historie om slægtskab .

Endnu engang har Eva Maria Fredensborg fået skrevet en fuldstændig fantastisk bog. Jeg læser rigtig mange nordiske krimier men har aldrig læst en som denne. Fiktion men så enestående realistisk at det kunne være sandt. Ofte falder jeg over sætninger i krimier hvor jeg tænker, hm kan det nu også passe. Den krimi er en krimi ja men det er meget mere. Det er en skøn fortælling om ganske almindelige mennesker i et hverdagsliv. Det er historien om en families hemmelig, tragisk fordi alle egentlig bare gerne vil såre deres nærmeste mindst mulig. Kære Eva Maria Fredensborg tak fordi du skrev den skønne bog.

Dette er en krimi som giver rigtigt meget. Synes tit krimier kører i meget dystre sprogbrug fordi det ofte er noget farligt og fordækt der skrives om. Denne krimi oplever jeg til gengæld som masser af sjov og skøre påfund. Hovedpersonen Emma er meget nuanceret og hun bider mærke i de sjoveste små finesser og finurligheder som får tankerne til at gå ud af en vej for at ende et helt andet sted end der hvor man startede. Det er specielt sjovt at læse om når man kan genkende det selv :-) Selve historien er genial - kunne ikke give slip til sidst og var vitterlig bange for at man ikke skulle få slutningen.! Genialt skrevet.

Emma er en ung forfatter, der har en skrivekrise - og vel i det hele taget har lidt svært ved at finde ud af, hvem hun selv er. Ved et besøg hos forældrene overhører hun en samtale med dem, der afslører, at Emmas farfar ikke er farens biologiske far. Samtalen tyder på, at den biologiske farfar er syg og i et forsøg på at slippe for sine vanskeligheder med at skrive - og vel med livet i dets almindelighed, drager Emma til Sønderjylland for at møde dette "nye" familiemedlem. I Sønderjylland viser det sig, at omstændighederne er noget anderledes, end Emma troede, - og mere eller mindre frivilligt bliver hun i farfarens hus for at udrede, hvad der er sket og for at lære denne mand at kende. Romanen skifter mellem flere forskellige tider og også mellem jeg- og tredjepersonsfortæller. Det virker egentligt ret godt, - en god måde forfatteren får Emmas dilemmaer i livet frem. Selve gåden er også spændende. Den første halvdel af bogen var jeg ret optaget, men derefter synes jeg, at den mister noget af intensiteten og den interessante personskildring, der har været, bliver mere forudsigelig.

Det hvide mørke af Eva Maria Fredensborg ”Da evolutionsbiologen Emma Van der Klein opdager, at den mand hun har kaldt farfar hele sit liv, ikke er hendes biologiske ophav, vækkes hendes nysgerrighed. Måske er der alligevel en forklaring på hendes indadvendte sind og glødende interesse for naturvidenskabens verden. Hun pakker en taske og kører til Sønderjylland for at møde den mand, der står for en fjerdedel af hendes arvemasse, men det viser sig hurtigt at Harald Eskildsen ikke er den rare gamle mand, Emma har fantaseret om. Han er en driftig iværksætter med en lettere excentrisk livsstil, men han er også varetægtsfængslet for drab, og da han nægter at tale, begynder Emmas jagt på svar: Hvad er han for et menneske? Hvorfor forsvandt han ud af hendes fars liv? Og hvad skete der den nat for næsten halvtreds år siden, da hans bedste ven mistede livet? Det hvide mørke er en fortælling om familiehemmeligheder, om hvordan tiden former vores liv og om en ung kvinde, der vælger at plante sit eget stamtræ.” Uddrag fra bogen: ”Inde fra stuen overdøver en operatenor farmorens velkomst. Det lyder som Wagner eller noget andet tungt, og det flår lidt i Emmas nervespidser, men på en måde, som egentlig er ganske rar. Farmoren går foran hende ind i stuen og skruer ned, og først nu ser Emma, at hun er i kimono over et sæt sort nattøj med lange, løse bukser, og at læbestiften gør hendes mund bredere i den ene side end i den anden. Så det er en af de dage” ”Et sted på landevejen mellem Tønder og motorvejen står en stork. Det er ikke en levende fugl, men en tingest af træ med en rød stofpose hængende ved næbbet, som knejser i rabatten ved indkørslen til en gård. Den ene af de tre nussethvide længer har stråtækt tag, mens de to andre er dækket af bølget metal med store rustpletter, og hele den ene facade hælder så kraftigt væk fra hovedhuset, at tagrenden på den fjerneste ende næsten rører jorden. Ud mod vejen står en campingvogn uden hjul ved siden af en høj dynge byggeaffald, og selv ikke det lette snedrys kan skjule, at her bor nogle mennesker som har givet op. Nu har de så fået en datter.” Bogen er en fortælling om en fortælling, og historien om en forfatter som afprøver sit forfatterskab, den er godt skrevet, ordene flyder frit og sprogbruget er nuanceret. Ud over historien om Emma og hendes farfar, er det også historien om vigtigheden af at kende sine rødder, om arv og miljø, om blod der er tykkere end vand og om religion og videnskab. Den springer en del i tid og særligt den sidste del, var for mig, en smule forvirrende, måske fordi, jeg var ivrig for at få slutningen på historien og derfor læste hurtigt. Plottet er godt skruet sammen og selvom jeg troede at jeg havde regnet den ud, blev jeg alligevel overrasket til sidst. Enkelte steder kunne jeg godt have tænkt mig at tingene var mere uddybet og ville gerne vide mere, men så må fantasien klare resten. Bogen kan klart anbefales og den får fire stjerner herfra.