Medlemskabspriser

Jeg har læst denne bog 3 gange nu og jeg har elsket hvert et ord alle 3 gange! Der er ingen tvivl om, at det er noget af det bedste litteratur jeg nogensinde har læst. Men desværre er det bare næsten umuligt helt at sætte ord på, hvad det præcis er som gør denne bog så fantastisk. Bogen foregår i New York og omdrejningspunktet er fortælleren Leo som er universitetsprofessor, hans kone Erica og deres venskab med kunsteren Bill. Bill er først gift med Lucille, som han dog senere bliver skilt fra for at gifte sig med Violet. Begge familier får på samme tid en søn og dette knytter dem yderligere sammen men desværre bliver begge familie ramt af den ene tragedie efter den anden. Og så vil jeg ikke sige mere om handlingen. Den måde Hustvedt så naturligt skriver sig ind i hovedet på sin mandlige hovedperson, synes jeg er imponerende. Det er sjældent at forfatteres hovedpersoner er af det modsatte køn og det er yderst sjældent, at det lykkedes så godt som det gør her. Man kommer utroligt tæt på karakterne i bogen og historien er så intens, at man kan forbløffes over, at man kan komme så dybt ned og så langt omkring med så få ord. På den gode måde føles det som dobbelt så mange sider, som de knap 400 bogen er på. Der er så mange forskellige temaer i bogen, bla. fylder kunst og psykologi en del, og så handler bogen jo overordnet set om de store temaer som kærlighed, venskab, relationer, tab og sorg. Det hele går op i en højere enhed og er skrevet i et sprog og på en måde som gør historien meget indlevende. Det er tydeligt at Hustvedt har styr på sin research til bogen og dette medvirker til at bogen fremstår både intellektuel og lærerig uden at det på nogen måde bliver højttravende. Hvis man skal sige noget dårligt om bogen, så må det være, at alt andet af Hustvedt desværre kommer til at blegne ved siden af denne her bog.

Fortællingen starter uden nogen som helst form for præsentation. Vi møder Leo, som er i færd med at læse en brevveksling mellem hans vennepar, Violet og Bill. Brevene bliver således opstarten for fortællingen af den fulde historie, set fra Leos synspunkt. Historien er en syret, makaber og pervers fortælling, som finder sted i New Yorks kunstnermiljø. Persongalleriet er ikke så stort, og læseren kommer virkelig tæt på de få, som historien tager udgangspunkt i. De er så velportrætteret, at jeg følte, de var mine venner. Det faktum sammenlagt med den dybe intensitet gør, at bogen tog prisen som værende den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Det fascinerer mig, at man kan fremstille en verden, som er så rædselsfuld, og stadig give mig lyst til mere. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en bog, som satte sig sådan i mig. Længe efter den var færdig, gik jeg stadig og tænkte på den. Den gjorde mig sulten efter at vide alt om karaktererne i bogen. Og det i en sådan grad, at jeg måtte Google de gader, de gik på, den kunst, de beskæftigede sig med, den musik, de lyttede til. Jeg måtte bare have mere. Det var som om jeg nægtede at indse, at den var færdig. Men det er vel lige netop det fantastiske ved litteratur. Selv efter endt læsning kan det fortsætte, og du bestemmer egentlig selv, hvornår du er færdig med historien. Og visse historier vil man, som læser, aldrig slippe. I det her tilfælde er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en af de bøger, jeg skal genlæse. Jeg blev trukket ind i en syret, pervers, grænseoverskridende og højst makaber verden, men jeg havde på ingen måde lyst til at forlade den igen.

Jeg havde mange forbehold, inden jeg gik i gang med Hustvedts roman, da jeg dengang kun kendte hende som ’Paul Austers hustru’, men de blev alle gjort til skamme, for er du da gal, hvor er Det jeg elskede en vidunderlig roman. Hendes måde at skildre, hvordan familiemedlemmer kan slide en ned, men hvordan kærligheden trods det ikke ebber ud, er uforlignelig! Den af de bøger, som har sat et uudsletteligt mærke i mig!

Min absolut favoritbog af Siri Hustved. Personskildringerne er glimrende, og man lever sig ind i de hovedsageligt fire hovedpersoner, bogen følger. Det er en bog, som skal fordøjes, og som man tænker over længe efter at have læst den - mennesker håndterer glæde og sorg meget forskelligt.