"Lade var død, men han havde i lang tid ikke tilhørt min hverdag, jeg havde brudt broer, forladt ham og andet for at blive fri -eller for at overleve, motiverne er svære at rede ud. Dog man indhentes på en eller anden måde. Om ikke andet indhentes man i drømme. Det sker at der er ræson i mine drømme, kronologi endog, at de er virkelige som virkeligheden, og at jeg drømmer om Lade."

Da bogens jeg-fortæller får at vide, at hans ungdomskammerat er død, sendes han i erindringsglimt tilbage til en forsvunden ungdom i 1950'ernes København. En spleen-skrigende ungdom, hvor øllet flød, tømmermændene var mange og ligeså forelskelserne.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.