Medlemskabspriser

"En sang for de døde" er ganske enkelt en af de bedste krimier, jeg længe har læst. Og hvorfor er det så sådan en god bog? Jo, det er det, fordi bogen er meget velskrevet. Et ganske kort øjeblik strejfede tanken mig, om bogen kunne være skåret lidt ind til benet. Der er rigtig mange detaljer, men jeg synes alligevel ikke, at nogen kan undværes. Det er de færreste bøger, hvor man oplever, at personerne står og børster tænder. Derfor kunne nedenstående citat umiddelbart godt undværes, men jeg synes, at disse detaljer er med til at underbygge personlighederne. Citatet siger både en hel del om Ash, men også om Alice og om deres indbyrdes forhold. Derfor synes jeg, at man kommer endnu tættere på dem og de bliver mere levende. Jeg kom virkelig til at holde af disse personer. ”Alices dæmpede stemme lød derindefra. ”Øjeblik …” Hun måtte være ved at børste tænder. Jeg hørte hende spytte en enkelt gang, inden hanen begyndte at løbe. Endelig gik døren op, og der stod hun i en stor frottékåbe med et håndklæde viklet stramt om hovedet. Der stod appelsinduftende damp ud bag hende. ” Der er flere steder med lignende detaljer, men jeg vil ikke undvære noget. Desuden er det rigtigt skønt, at det er en jeg-fortæller. Læseren må selv finde ud af, hvordan nogle ting hænger sammen, da jeg-fortælleren jo udmærket kender til tingene. Det er også med til at drive læseren frem i teksten. Man er nødt til lige at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Så er der plottet. Handlingen er så spændende, at jeg lige måtte kigge mig over skulderen et par gange ekstra, da jeg skulle ud og lufte hund om natten, efter at have læst den. Igen fordi den er så velskrevet, så er man til stede i handlingen. Man mærker personernes smerter og frustrationer helt tæt på. Spændingen er der lige fra start til slut. Man er hele tiden lige nødt til at læse en side mere og vupti, så er bogen slut. Øv. Jeg har heldigvis første bind i serien om Ash til gode, og den skal jeg i gang med snarest. Jeg havde aldrig hørt om forfatteren Stuart MacBride, før jeg læste E!n sang for de døde", men jeg er ret sikker på, at hans berømmelse vil vokse sig meget større, for han er god. Rigtig god!!! Jeg kan på det varmeste anbefale "En sang for de døde".

God, men meget voldsom bog. Den er meget udpenslende i sine voldsscener og blodig. Bogen er velskrevet lige som dem første i serien, og persongalleriet er rigtig godt beskrevet.

Både En sang for de døde og forgængeren Hilsner fra de døde om politimanden Ash Henderson fra Oldcastle Politi i Skotland er spændende men også meget voldsomme kriminalromaner. Det er som at læse en tegneserie, hvor både skurke og helte får én på tæven, så blodet sprøjter. Samtidig er bøgerne også sympatiske, fordi man som læser ikke er i tvivl om, at det er en søgen efter retfærdighed, der driver hovedpersonen. Og han er villig til at sætte sig selv på spil for at opnå, at retfærdighed kan ske fyldest, og den skyldige kan få sin straf. Desværre er personskildringerne noget overfladiske og endimensionelle, hvorfor jeg fik en fornemmelse af, at jeg læste en tegneserie og ikke en roman. Men løsningen på det aktuelle plot er højst overraskende, hvilket gør, at bøgerne er læseværdige trods det, at skildringen af vold og tortur fylder meget i bøgerne

Ash Henderson er en tidligere efterforsker, og han får en chance for at blive renset for mord, som han er fængslet for, da der efter års pause atter bliver begået et mord på en ung kvinde, som får syet en dukke i maven, akkurat, som på de mord Ash efterforskede år tilbage. I selskab med en fodlænke og psykologen Alice lykkes det at opklare de mange forbrydelser, der på en eller anden måde relaterer til de tidligere forbrydelser begået på kvinder, der får flænset maven op og fyldt med en dukke. Ash helmer ikke for at bruge mange uortodokse metoder og får da også tidligere kolleger til at hjælpe ham-men det lykkes ham at blive renset og et nyt liv kan begynde for ham og Alice. Stuart MacBride får mig desværre ikke fanget i historien- der er mange navne og et meget friskt sprog, men er man til krimi så ligger den lige for.

Endnu en velskrevet krimi af Stuart MacBride, der lige som første bog om kriminalbetjenten Ash Henderson, bliver mere og mere spændende. Den fortsætter i samme spor, hvor selvtægt, vold og korruption er en del af hverdagen i politikorpset, men denne gang sidder jeg lidt med en følelse af det kammer over til tider. Jeg er dog vild med de mange skæve profiler i bogen. Bogen er velskrevet og historien bygges langsomt op, hvor især de sidste 150 sider er så spændende, at bogen ikke er til at lægge fra sig. Bogen indfangede mig på en måde, hvor jeg sad med hjertet i halsen, følte afsky for dele af plotte og bare havde lyst til at kravle i sikkerhed i tæppets lune kerne og lampens bløde skær! Jeg havde på ingen måde set afslutningen komme og synes det er et genialt tvist. Dog er det en fordel, at have læst første bog i serien: Hilsner fra de døde. Stuart MacBride hører helt sikkert til i toppen af krimi-forfattere og det er ikke sidste bog jeg læser fra hans hånd.