Medlemskabspriser

Mit første møde med historien skete i filmen A Walk In The Woods med Robert Redford og Nick Nolte. En fortælling om to ældre herrer som bider over lidt for meget, ved at tage ud på en 3000 km lang gåtur i den amerikanske natur. Hvis man er bekendt med Redford og Nolte, ved man, at de to er et yderst umage par, og begge geniale skuespillere. Jeg kan ved mit liv ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget. Jeg var oprigtigt øm i mavemusklerne dagen efter! Bogen plejer i allerhøjeste grad at være bedre end filmen, så jeg ville ikke gå glip af flere latterkramper. Til mit store held – jeg kalder det skæbnen – havde C&K Forlag lige udgivet et flot eksemplar af bogen, sammen med et andet værk af Bill Bryson: Down Under. Jeg købte begge bøger, og jublede da de kom ind af brevsprækken. Der gik ikke længe før jeg sad veltilpas i sofasengen og ivrigt læste om eventyret. Omtrent tredive sider inde, havde jeg allerede grint så meget, at mine øjne løb i vand. Ikke kun er bogen en skildring om en utrolig vandretur, men også en ufattelig humoristisk fortælling om mennesker og de situationer vi sætter os selv i. En særlig karakter og beskrivelsen af hende, fik mig simpelthen til at hive efter vejret af grin i godt og vel tyve minutter. Det var jo guld, det jeg sad med i hænderne. På grund af en gennemført god film og godt castede karakterer, var det også nemt at sætte ansigter – og især udtryk – på de mennesker som blev beskrevet. Et godt stykke inde i bogen – lidt over halvvejs – kunne jeg dog mærke det blev lidt tungt. Det er ikke en bog, man læser på en dag, og den skal heller ikke jappes igennem, men nydes som en vidunderlig historie og en fortælling om den Amerikanske natur på østkysten. Bryson går i dybden med fortællinger om rutens oprindelse, forskellige kendte og mindre kendte personer som har gået på den, eller arbejdet for at få den sat i verden (ikke at jeg kendte nogen af dem, eller kan huske hvad de hedder). Noget af det temmelig kedeligt stof, som også kan virke lidt ligegyldigt, når man sidder på et andet kontinent og læser om det, men på den anden side ville det også mangle, hvis det ikke var der. Så havde bogen bare været en historie om to tosser og deres vilde ideer. Det er godt med baggrundsstof, selvom det kan være tungt. En anden ting med bogen er, at den ikke er en rejseguide. Det er en biografi om et eventyr, og derfor indeholder den heller ikke detaljer om diverse overnatninger, spisesteder, og hvordan man går 3000 kilometer uden at gå fødderne i smadder og dø af tørst. Den fortæller dog meget detaljeret, hvordan man IKKE skal reagere hvis man møder en sortbjørn. Noget Bill Bryson går meget op i. Han fandt desværre ikke nogen guide til at redde livet, hvis man skulle støde på en sulten en af slagsen; lad være med at spille død – den vil æde dig alligevel; lad være med at klatre i træer – den er en formidable klatre osv. Det hjalp til at underbygge en spænding gennem bogen, for man ved jo ikke om man skulle støde på en bjørn! Det eneste som egentlig mindede lidt om en decideret hjælp til andre mulige vandrere var beskrivelsen af de kort som findes over ruten – eller netop manglen på dem. Bryson er glad for kort, hvilket er sundt når man vandre i vildmarken, og det var en kilde til meget irritation at der sjældent fandtes brugbare kort, i det tilfælde at man skulle farer vild – som jo er en seriøs mulighed når man vandre i vildmarken. Den skrev jeg mig bag øret i tilfælde af jeg en dag udviklede lige så tossede ideer – sammen med det med bjørnene, den er vigtig. Jeg kan kun på det varmeste anbefale bogen – og filmen. Den er hyggelig, oplysende, sund for mavemusklerne og simpelthen bare god.