Det er blevet lovpligtigt at lade fagene spille sammen i de gymnasiale uddannelser. Det gælder i såvel lærernes undervisning som elevernes skriftlige arbejder. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver af denne satsning på det interdisciplinære arbejde. For lærernes vedkommende betyder det, at de må arbejde mere sammen, og at de hele tiden må være opmærksomme på, hvad deres fag kan bidrage med i det fælles projekt. I dette spil opstår der en ny rangordning mellem fagene, hvor nogle bliver mere profilerede end andre. På denne måde ændrer gymnasiet som fagligt og kulturelt felt i disse år karakter.  Eleverne tænker fagene sammen i nye former for erkendelsesprocesser og går dermed mere åbent til fagsamspillet. I de store skriftlige arbejder, som eleverne udarbejder mod slutningen af deres gymnasiale uddannelser, oplever de fleste elever en stor glæde over friheden ved at kunne inddrage flere fag i en større opgavebesvarelse og derigennem nå frem til deres helt unikke produkt. For andre er det en svær og tung proces. Fagsamspillet indeholder på denne måde kimen til nye former for inklusions- og eksklusionsmekanismer. Når grænserne mellem de genstandsbestemte fag på denne måde bliver mindre synlige, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt vi fremover vil opleve helt nye måder at strukturere vores viden på. Er det måden, vi tænker på, der vil danne grundlag for vores organisering af viden? Sådanne spørgsmål bliver i denne bog belyst gennem en stor undersøgelse af de gymnasiale uddannelser med brug af såvel kvalitative som kvantitative data.