Lovecraft blev kun 47 år, men blev en af mellemkrigstidens væsentligste horror-forfattere. Han flyttede rædslerne fra mugne slotte og hjemsøgte klostre til sin samtids moderne verden, og han droppede vampyrerne, varulvene og djævlebesættelserne til fordel for mekanismer, der passede bedre til moderniteten. Det naturvidenskabeligt baserede verdensbillede, der begyndte at dominere i perioden, var for Lovecraft både en udfordring og en mulighed. Hans verdenssyn var tilbageskuende, og han afskyede storbyer og det meste af hvad der ellers bredte sig. Samtidig så han i naturvidenskaben grundlaget for en dyster, pessimistisk verdensopfattelse, nemlig den, at mennesket er placeret i et univers, hvor det ikke hører hjemme, og som er fjendtligt indstillet overfor det. Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod! Farven fra rummet samler de af hans fantastiske fortællinger, der tydeligst står i forbindelse med science fiction-genren. Denne nye udgave er stærkt forøget med tre nyoversættelser. Indhold: Forord til anden udgave (ny) Herbert West: Genopvækker Farven fra rummet (ny) Kulden Tidens skygge (ny) Drømme i heksens hus Det hvide skib Fra det hinsides Murene på Eryx H. P. Lovecraft og science fiction, Efterord ved Niels Dalgaard