Bogen debatterer 100-års jubilæet for kvinders stemmeret i 2015. Med Grundloven af 1915 blev vælgerskaren mere end fordoblet, men kun få kvinder fik plads i Rigsdagen. Hvor stod den kønsmæssige profil for dansk demokrati og velfærd dengang, og hvor den står i dag, 100 år senere?

Med 1915-grundloven blev Danmark nummer fem i verden, der indførte stemmeret for kvinder. Den blev et middel til at skabe politiske forandringer, og det var startskuddet til en lang kamp for ligestilling og demokrati.

I ti kapitler beskriver eksperter inden for hver deres felt, hvordan kvinders tilstedeværelse og repræsentation i politik har set ud fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag – og de giver deres perspektiv på, hvordan den kommer til at præge fremtiden.

Bogen ser på, hvilken betydning 1915-grundloven fik for ligestillings- og velfærdspolitiken samt inkludering af kvinder og andre marginaliserede grupper i det danske demokrati. Det handler f.eks. om indvandrere, der i dag er et vigtigt og brændende spørgsmål i den politiske debat.

Den kombinerer historiske og politologiske kapitler med det mål at præsentere en bred vifte af tilgange. Den sætter fokus på 1915-grundlovens betydning – et emne, der har været stærkt underbelyst i forskningen frem til i dag.

Bidragyderne er Anette Borchorst, Drude Dahlerup, Mai Hostrup Brunse, Niels Finn Christiansen, Jørgen Goul Andersen, Anette Eklund Hansen, Heidi Vad Jønsson, Nina Javette Koefoed, Niels Kærgård, Jytte Larsen og Jytte Nielsen.