Medlemskabspriser

Flot bog, men desværre skuffende læsning. Man bliver i tvivl om forfatteren reelt har besøgt øerne eller om der er tale om bearbejdelse af sekundære kilder. Dette understreges også af, at alle (?) fotos er stammer fra arkiver. Vi har en meget fint tradition i Danmark for litterær fremstilling af historie og kulturgeografi, som rækker helt tilbage til folkemindeforskningen, Achton Friis værker om De danskes øer og ikke mindst Thorkild Hansens arbejder. Denne bog er alt for langt fra niveauet i føromtalte. At man skal høre om det tyske borgesskabs beklædning på dampfærgerne eller generelle historiske informationer, som kan findes i enhver populær-historisk fortælling, tyder på, at forfatteren har haft brug for fyldstof fremfor at gå i dybden med primære kilder og reelt fortælle om de øer, som bogen omhandler. Et oversigtskort med placeringen af de behandlede øer mangler også. I det hele taget er manglen på fakta både for fortid og nutid påfaldende. Vi har så mange kompetente historikere, biologer og geografer, som kunne have bidraget med relevant information om mennesker, natur og landskab på øerne, og som sidenhen kunne være blevet litterært formidlet af forfatteren.

Øen Hjelm var i slutningen af 1900 tallet, der Marsk Stig søgte hen efter mordet på den danske konge, Erik Klipping i Finnerup Lade. Marsken var erklæret fredløs og kunne beskytte sig selv og sine mænd bedst, ved at finde en ø, der både var besværlig at komme ud til og hvor man havde en rimelig mulighed for at se fjenden nærme sig, på lang afstand. På øen fik han oprettet nogle møntværksteder hvor han eftergjorde kongens mønt i massevis. En del år efter blev øen beboet af et forpagterpar A. Hjelm (tidligere Andersen) og hans hustru Ane Margrethe. De boede på øen i 32 år. De sørgede godt for de turister der kom til øen, for at få en flot naturoplevelse. Man havde selv sin madpakke med og forpagterparret kunne levere kogt vand til kaffen. Man kunne, hvis man var heldig, få lov til at forsyne sig med æg fra "øens høns" - mågerne. De var voldsomt repræsenteret på øen og deres æg lå allevegne. På en lille ø i Lillebælt, sidder en dreng i 1942 og skriver på en fristil om sin hjemegn: Brandsø. Han er den eneste elev, der er i skole den dag. Normalt er der 8-10 elever på skolen. Det er på grund af denne fristil, at man ved en del om hvordan livet på denne lille ø var dengang. Ved siden af blev der ført udførlig protokol over skolegangen på øen. Lille Okseø har efter sigende været det sidste hvilested for den daværende regent i året 1412, Margrethe d. 1. Hun blev under en rejse til Flensborg syg af pesten. Hun afgik ved døden, enten i Flensburg, eller ombord på skibet eller på øen. Det kommer helt an på hvilken kilde man tror mest på. En rig advokat køber Lille Okseø og han tror fuldt og fast på, at det er Margrete den 1.´s jordiske rester, han finder en dag han går tur ved stranden. Han opfører et meget flot gravmonument hvor han gravsætter de jordiske rester af - tja hvem ved hvem og hylder ved den lejlighed Margrethe den 1. Den gamle vise, sunget af Poul Reichhardt i 1980, "Kukkeren fra Æbelø" kommer ikke helt ud af den blå luft. Der findes faktisk en historie omkring dette i denne bog´s kapitel om Æbelø Denne bog er fyldt med overraskende historier om disse mennesker der viede deres liv til en meget lille dansk ø. Hvor de fandt deres liv, ensomt, øde og til tider med utrolige dårlige vejrforhold. Denne bog beskrive disse for os sære mennesker, som ikke kendte til andet og som ikke så det som en mulighed at flytte ind til fastlandet. En lille del af danmarkshistorien, som er blevet overset. Mange har set, hørt og måske engang været på de små danske øer, men uden at vide noget som helst om øens historie. Denne bog kommer rundt i hele Danmark og er superinteressant og fyldt med masser af lokalhistorie. Kan helt klart anbefale denne bog hvis man er bare det mindste nysgerrig omkring dette emne.