Vi vælter monumenter, angriber symboler og bryder historiebøgerne op. Cancel culture er over os. Aflysningens kultur. Sproget tolker fænomenet. En aflysning. Lys sætter ud. Mørke finder netop ind i det øjeblik, vi vælger at se væk fra det. Historiens kirkegård består af brudte traktater, fortrængninger og udvisket fortid. Det ydre kaos under coronakrisen fik mine øjne op for orden. Mine sanser åbnede sig for logik, struktur og ikke mindst matematik. Jeg har ikke før mærket matematik så livgivende. Matematik har altid været sort snak for mig. Jeg har ikke forstået matematikkens inderste idé; at det fastcementerede facit ikke er et slutresultat, men en port til forståelse, en universel mystik. Matematikere er krigere, der tør se ud i uendelighed. Det kan kunstnere lære af, det har jeg lært af. Bogen her er et forsøg på at forklare hvorfor. Lad os oplyse hinanden. Lad os afmørke matematik. Lad os aflyse cancel culture. Uddrag af bogen Alarmisterne må se selv i øjnene. STAY THE FUCK HOME! Hvad skete der for den svovlende dommedagsbasun? Slap dog af. Der var endog flere journalister og kulturpersonligheder på de sociale medier, der frådende råbte på at blive hjemme. Og selv gik de forrest efter den parole. Stolte, fulde af overbevisning. Det er da journalistens primære opgave at forlade hjemmet! Det var da heldigt for nationens tilstand, at landets modige sundhedspersonale ikke rettede sig efter den kommando. Journalisten og kunstneren skal da netop ud i spændingsfelterne. Ud til historierne. Om forfatteren Thomas Wivel begår sig i mange genrer, men forfatterskabet griber om sig. Han har et varieret udtryk og arbejder også med collagekunst. Man kan godt sige, at hans bøger også er collager af indtryk, af betragtninger, af lyrik og fragmenterede forsøg på at forstå sig selv og den verden, vi indgår i. Han er også (og især) standupkomiker, optrædende lyriker og har fire børn.