Bliv Medlem Returbøger Kundeservice

Alt til skolestart - se mere her

Bliv Plusmedlem  og få adgang til vores altid lave priser på bøger. Er du i tvivl? Så prøv første uge GRATIS og herefter automatisk fornyelse til 99kr/md. Afmeld når som helst og Plusfordelene stopper ved udgangen af din betalingsperiode.

Glansbilleder

af Geeti Amiri

Hæftet, 2016

ALTID BILLIGE BØGER

- det kan hurtigt betale sig at blive medlem

Forlagets pris 249,95 kr

Medlemspris info-icon

167,95 kr
Spar 82,00 kr

1-3 hverdages levering

Fragt pr. ordre 29,95 kr

Få alle medlemsfordele i dag:

1 uge gratis, herefter 99,-/md - afmeld når som helst

Spar op til 90% - over 200.000 bøger, nyheder, bestsellers...

Køb kun hvad du vil - ingen tvang

SE ALLE DINE FORDELE
replay

90 dages returret

E-mærket - din sikkerhed



Se også vores eksklusive udvalg af hobbyartikler
STAEDTLER Noris fa...
Producentens pris 32 kr.
info-iconMedlemspris 20 kr.
STAEDTLER Duo tuss...
Producentens pris 40 kr.
info-iconMedlemspris 22 kr.
STAEDTLER Geometri...
Producentens pris 20 kr.
info-iconMedlemspris 15 kr.
STAEDTLER Mars pla...
Producentens pris 60 kr.
info-iconMedlemspris 27 kr.
STAEDTLER Noris sk...
Producentens pris 70 kr.
info-iconMedlemspris 36 kr.

5 boganmeldelser af Glansbilleder
Jeg har aldrig hørt om Geeti Amiri og min viden på flygtningeområdet er meget begrænset . Derfor glædede mig til at læse bogen Glansbilleder og til at få en større indsigt på dette felt. Fik jeg så det? Til en vis grad gjorde jeg, men jeg skulle helt hen til bogens anden del før det begynder at blive interessant. Jeg synes at bogens første del er meget ”klynkende” (hvilket der måske ikke er noget at sige til) og alt for privat. Med privat mener jeg at Geeti synes at skrive for at få en slags ”hævn” over dem hun i tidens løb har mødt. Hun nævner bl.a. en brun sagsbehandler som hun bestemt ikke har været tilfreds med. Uden at nævne hans navn skriver hun, at han senere er blevet minister og så kunne hun også lige så godt skrive hans navn, for så mange brune ministre har vi trods alt ikke haft. Jeg synes at hun hænger en del mennesker ud, (særligt moren og broren) som ikke får lov til at forsvare sig. Det er selvfølgelig også hendes historie, men den bliver derfor -efter min mening- meget privat og det bliver begrænser hvad udenforstående kan bruge fortællingen til. Det kunne have været fantastisk at høre hvordan broren oplevede situationen. Som teksten er, kan det føles som om man står og offentligt hører på at andre får en skideballe. Berettiget eller ej. I anden del kommer man lidt mere ind på tilværelsen som flygtning og den Afghanske kultur. Og anden del hæver sig betydeligt over første del rent kvalitetsmæssigt. Alligevel er det som om hun ikke når i mål med teksten. Den bedste sætning i bogen er ” De troede, at viden var magt, men undervurderede, hvad ignorancen kan forårsage af stædighed i mennesket”. Det er dog meget forvirrende, at hun ikke nævner navne i teksten. Hendes søskende beskrives kun som bror, halvbror, søster, halvsøster og så videre og med så mange søskende så har jeg som læser svært ved at holde styr på dem. I det hele taget synes jeg at teksten flere steder godt kunne have været mere præcis. Et sted skriver Geeti om deres opholdssted i Indien og først flere sider længere fremme hører læseren, at de bor i et lille værelse, men da har man allerede selv dannet sig et billede af hvordan de bor og det forvirrer ens læsning. Det gør at teksten ikke flyder og man tænker...hvordan var det nu lige ....og er der andet man har dannet forkerte billeder af?" Det samme sker med farens sygdom. Man hører om hans dødsleje, og for mit vedkommende forestillede jeg mig en cancerpatient. Først meget senere får læseren at vide at det drejer sig om ALS. Jeg synes også at der er meget der kunne undlades. Hun skriver rigtig meget om forbrug. Et helt afsnit beskriver hvordan hun får en Afghansk frakke fra H&M. Et afsnit som jeg synes er fuldstændig irrelevant. Andre steder synes jeg at hun skriver for lidt. Hendes mors historie kunne jeg godt have tænkt mig at høre mere om. Hvordan var det overhovedet muligt både at arbejde i banken og uddanne sig til pædagogassistent, samtidig med at hun varetog alle en hjemmegående husmors opgaver og arrangerede store middage, når vigtige folk kom til middag hjemme hos faren. Hun skriver noget med at de nu spiser sammen hver dag. Men kommer ellers ikke ind på hvordan det er gået moren og hvordan deres forhold er i dag.. I det hele taget synes jeg næsten at det er tåkrimmende så lidt forståelse hun har for sin mor. Og hvad skete der egentlig med broren? Faren og den amerikanske kæreste kunne jeg også godt have tænkt mig at høre mere om. Geeti skriver at bogen er dedikeret ” de modige kvinder, der tør rive glansbilledet itu, fordi de ønsker frihed”. Det er derfor nok ikke lige mig der er målgruppen og måske er det derfor jeg har det lidt svært ved bogen. Men jeg har dog fået et indblik i den afghanske kultur … med Geetis briller på … og det har været interessant.
En mistet fortid - en svær nutid - og en kamp for en lykkelig fremtid....sådan er Glansbilleder! Man føler med den unge pige, som kæmper med familien, det offentlige system og sig selv, og man håber hele tiden på, at fremtiden bliver lykkelig. Det stilles mange spørgsmål undervejs, og man får virkelig vendt op og ned på nogle ting undervejs i den velskrevne bog. Hun beskriver så levende, at tristheden lægger sig som et slør over historien, og det er svært at se, hvordan de mange svigt i Geetis liv kan overleves, så hun kan blive hel igen. Det var svært at leve med i voldeligheden, men det er absolut en meget læseværdig bog.
Geeti Amiri rammer med sin bog "Glansbilleder" lige ind i hjertekuglen med denne fængende og oplysende bog. Hun fortæller hjertegribende og intenst om sin barndom og sit liv. Hun har 7 halvsøskende, som hun knap kender og 4 søskende, som hendes mor får i andet ægteskab med en mand, der er dobbelt så gammel som hende selv. Da hun er ganske lille, må moderen og hendes 4 søskende flygte fra Afghanistan, først til Indien og senere til Danmark, hvor hun bor den dag i dag. Den lille familie bliver først placeret i et parcelhus i Slangerup, som er "det rene paradis" og senere får familien, som nu også er med faderen, en lejlighed på Amager. Hendes ældre søskende og Geeti selv starter på forskellige skoler, og Geeti må kæmpe for at få lært at læse og regne, og som hun selv skriver, er hun heldig, at det danske skolevæsen på det tidspunkt havde mulighed for at give de svage ekstra opmærksomhed og hjælp. Hun fortæller og gør op med sin religion, kultur og det kvindesyn, der ligger på afghanske kvinder. Undres over forældrenes forskellige tilgang til deres religion og både elsker og tager afstand fra både moderens og faderens liv. Hendes mor, der lader sig kue og ganske uselvisk hjælper sine stedbørn, skønt ingen viser taknemmelighed, viser på samme tid en styrke og svaghed, da hendes fortid ikke lader hende bryde med normerne. Meget intenst fortæller hun om forløbet omkring sin fars død, og hvordan en halvbror dukker op og gør Geetis liv til et helvede. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Forfatteren formår på sin egen måde at fange mig som læser og give mig lyst til at læse videre og undervejs stoppe op og tænke. En stærk bog, der giver et rigtig godt billede af livet i Kabul, krigen der førte mange indbyggere i landflygtighed, kulturchok og livet i Danmark som Afghansk flygtning og meget mere. Jeg kan virkelig anbefale at læse den.........
Spændende bog, som fanger og river en med i historien som fortælles. Dog kan det til tider forvirre lidt, når der springes frem og tilbage i tiden. Men ellers en rigtig god bog, der klart anbefales herfra.
Glansbillder af Geeti Amiri’s fortælling omkring hendes barndom, livet som flygtning og et danske systems der svigtede. Indblikket i hendes histore er et trist eksempel på, hvordan man kan flygte til et nyt land med nye værdier og muligheder, men ikke uden at medbringe egne rødder, kultur og arv. Mønten har altid to sider, som måske ikke lige er sådan at forene, hvilke kan give genlyd og have betydning i flere generationer. Geeti tager fat på problemstillinger ved at man som familie er/ kan være låst fast i “tidligere” livs værdier og kulturarv i et nyt land, hvor normerne og “uskrevet” regler stadig håndhæves af den afghanske minoritets i Danmark. Ikke at ville tabe ansigt, æresbegrebet, børnebrude og kvindeundertrykkelse er begreber, der enten høre fortiden til eller aldrig har eksisteret i Danmark, men ofte er hverdag for flygtninge der kommer hertil. Spændende at læse om (fejlende) integration, en families kamp og systemets håndtering af flygtninge fra netop én som selv har prøvet det på egen krop og nu lever med konsekvenserne. Det der her påvirket mig mest er dette citat fra bogen fordi teksten og meningen er så magtfuld: “Mit første minde fra Danmark er et minde om noget rent, som den første sne altid er, og fredsfyldt som den stille aften. Men den rene, hvide sne bliver altid til gråt sjap, ligesom vi alle bliver voksne og lærer, at livet ikke kun byder på fred og uskyld”
Vores kunder elsker os!
Trustpilot 8,9
E-mærket
Du kan være tryg hos os - Vi er medlem af e-mærket!
Cxense Display