Medlemskabspriser

"Sepetys sprog er afdæmpet, kraftfuldt og ligeså usminket som det landskab, hvor hendes karakterer kæmper for at overleve … Få bøger er smukt skrevet, endnu færre er vigtige; denne roman er begge dele." – Washington Post Jeg er fuldstændig enig med Washington Post i anmeldelsen af denne vigtige historie om Lina Vilkes og hendes familie under 2. Verdenskrig. Lina og hendes familie bliver brutalt hentet af den sovjetiske sikkerhedstjeneste en sen aften og sendes i arbejdslejr. Line, hendes mor og hendes lille bror bliver dog adskilt fra Linas far. Lina kommer sammen med sin mor og bror til Sibirien, hvor hun hver dag skal arbejde hårdt - hendes kunst er med til at holde hende i live, og hun skildrer sin hverdag gennem netop sin kunst. Hård, rørende og smuk.

Romanen om håb, der kommer i glimt, er lagt i den 15 årige Linas mund og tanker. Korte sætninger holder tempoet oppe under læsningen og korte kapitler sekunderes af associationer fra det liv, der før deportationen gennem Rusland til Sibirien var det normale og trygge og kærlige barndomsland. Lina er kunstner in spe og hun fastholder i ord og tegninger de mennesker og de følelser, hun ikke vil glemme. Sygdomme, død og mere end kummerlige forhold er bogens grundstemning, med små glimt at håb om hjemkomst, gensyn med faderen, glimt af venlighed og sammenhold. Sproget er let og ukompliceret og romanen giver et indtryk af mange balteres forfærdelige skæbner under Stalins styre. Romanen er derfor en udmærket indføring i en bid af Europas historie og er velegnet læsning for unge på Linas alder.

En af de bøger der har gjort mig stort indtryk. Jeg læste den fra side 1 til side sidst med fornøjelse, kæmpede med tårer og var vildt med den 15-årig pige Lina, der holdt sit hoved koldt. Jeg har læst før og hørt fortællinger om de grusomheder Det Sovjetiske Union gjorde mod sine befolkning, men jeg har læst sådan er meget reel historie. Selvom det var fiktion, virkede det meget realistisk og jeg læste interviewet med selve Ruta Sepetys og faktisk fandt ud af, at der er en historisk korrekt faktum - den læge, det besøgte dem i Sibirien er en reel person. Hvis man virkelig intresserer sig i sovjetisk bestæselse - er den bog en must read.

Glimt af håb er en fortælling om 15-årige Lina, der med sin familie bliver deporteret fra Litauen til Sibirien i starten af 2. Verdenskrig. Her lever de under slavelignende forhold i mange år, og kæmper for at holde modet oppe og overleve. Dette er en medrivende fortælling fortalt på en simpel måde gennem en ung pige. Bogen mindede mig i fortælling meget om Bogtyven og Alt det lys vi ikke ser, der også er fortalt fra børn/unges synsvinkel. Det giver en hel anden vinkel til så dystre kapitler i vores verdenshistorie. Jeg var ikke selv klar over, at befolkningen i de baltiske lande blev udsat for sådanne grusomheder. Og det gør ondt at læse om det, og vide at så mange folk levede så forfærdeligt i så mange år, og efterfølgende ikke turde tale om dette af frygt for deres liv. Bøger som Glimt af håb bidrager til, at vi ikke glemmer, hvad der skete for så mange år siden. Det er en smuk, betagende og dybt tragisk fortælling, der giver så meget igen på en så simpel måde. Det er få bøger, der kan dette, men Glimt af håb er en af dem, det lykkedes for. Glimt af håb er en vigtig fortælling, som virkelig kan anbefales til unge og voksne læsere.

Lige fra første side, blev jeg grebet af denne fortælling. Lina Vilkas er en 16 årige pige, der pludselig uden varsel, bliver sat i et overfyldt beskidt tog, sammen med sin mor og lillebror. Her starter en benhård kamp for overlevelse. En kamp, hvor mange mange tusinder bukkede under for sult, kulde, sygdom, eller bare en kugle fra fangevogterne. Det er virkelig interesant, at få en så vigtig del af verdenshistorien fortalt, set med en ung piges øjne. Hun har et spinkelt håb om at finde sin far, så familien atter kan være samlet. Det hjælper hende at tegne, og forsøge at få tegningerne bragt videre, så de måske en dag når frem til faderen. Hun får et indblik i hvordan grænser flyttes. Hvor langt man vil gå for egen overlevelse. Vil man tage imod fangevogternes tilbud om at blive stikker? Og hvem kan man stole på af sine medfanger? Det er med livet som indsats, når man stjæler en tom dåse makrel, så man kan slikke resterne. Alle bliver dybt afhængige af hinanden. Hun opdager, at selv de lede og ondskabsfulde fangevogtere, befinder sig i en situation, hvor de ikke kan andet. Sammen med Lina, får man en rigtig god indsigt og menneskelig forståelse. Bogen fortæller fint, hvad der blev af Lina, men jeg savner lidt at høre hvordan. Den fortjener alligevel fem stjerne, for det er helt klart en fortælling, der også har rykket mine grænser. Efter at have læst den, har jeg en varm følelse om hjertet. Jeg er dybt taknemlig, over den gave det er, at have fået indblik i, hvordan livet også kan være.

Undertrykt af et større fokus på Holocaust og Hiltlers magtudgydelser glemmer man ind i mellem, at hans ideologiske ondskab langt fra stod alene. I samme periode konkurrende nazismen med en på mange måder måske endnu stærkere kommunistisk ideologi i Stalins dannelse af USSR. Den forsatte undertrykkelse og intens nedtoning af sandheden om deportationen af det uhyggeligt store antal mennesker, der først kunne vende hjem omkring Stalins død, forsatte helt til de baltiske lande fik deres selvstændighed i 1991. Uden omsvøb og igennem den 14 årige Lina beskrives nøgternt de rædselsfulde vilkår og den langvarige rejse, som Lina sammen med sin mor og bror gennemlevede i forbindelse med deres deportation fra Litauen og deres stille, men trostærke kamp for at overleve. Flere gange må man forkaste teorien om "survival of the fittest" i hvert fald i den betydning, at det er på bekostning af de svagere i et samfund. Der beskrives et fælleskab og en samhørighed af dimensioner, når man tager udgangspunkt i, hvad gruppens medlemmer udsættes for. Selv den skaldede mand, som man som læser adskillige gange får lyst til at kvæle, bliver der passet på med en overbærenhed og en rummelighed, jeg ville have svært ved at leve op til. Jeg har været hele følelsesspektret under læsningen af denne bog: had, desperation, glæde, kærlighed men ikke mindst en ufattelig tristhed over, at verden kan være så grusom. Linas fortælling er en pendant til Anne Franks dagbog - og selv det ene er fiktion, og det andet en sand fortælling, er "glimt af håb" på samme måde et " litterært must" Det er mit håb, at historien om - og bag deportationerne i Sovjetunionen kan blive fortalt, og et godt sted at starte er ved at læse denne bog. Bogen er letlæselig, overskueligt bygget op og sproget er legende godt uden at være påtaget. Handlingen er så fængslende, at man næsten ikke kan holde ud at give slip.

Denne bog handler om deportationen af mennesker fra de baltiske lande under Stalins rædselsregime. Det er ikke til at forstå, at hændelserne i denne bog har fundet sted. Den menneskelige historie er grotesk, grusom og hjerteskærende. Mænd, kvinder og børn, der bliver behandlet værre end vi ville behandle døde dyr. De bliver rusket ud af deres gode og trygge liv, og trods deres uskyld bliver de smidt på tog, der under kummerlige forhold fragter dem til Sibiriens kulde samt mere end spartanske, usunde og umenneskelige forhold. Det knuste mit hjerte at læse om små børn, der må se deres forældre miste deres forstand, forældre det dør foran deres børn, kvinder der må smide deres døde børn ud fra tog, og hændelser der i det hele taget er så grusomme, at man tror det er løgn. Det er ikke munter sommerlæsning, men det til trods, sad jeg på min solbeskinnede terrasse, og følte mig opslugt og henført til Linas fortælling om hendes families rejse. Lina er den 15-årige hovedperson. Hun er en stærk ung pige med et stor kunstnerisk talent. Hun trodser angsten for at blive opdaget og straffet, og tegner livagtige skildringen af sine oplevelser i toget, samt i den sibiriske fangelejr, hvor hun, blandt tusinder af andre fanger, oplever vold, smerte, sorg, overgreb m.m. fra de Russiske soldater. Tegningerne er primært tænkt som dokumentation for deres oplevelser, men er i høj grad også en måde for Lina, at forsøge at kommunikere med sin far, der sidder fængslet langt borte i en anden fangelejr. Bogen er godt skrevet, og er opdelt i mange korte kapitler. Den er let overskuelig og sproget er nemt læseligt. Til trods for de barske beretninger er bogen en meget fin og særlig læseoplevelse, der er meget anbefalelsesværdig, da den på sin egen særlige måde åbner op til sindet hos de millioner af mennesker, der under verdenskrigene har været sendt uskyldige i fangelejre. Det er en barsk, men smuk beretning om menneskets evne til at bevare modet, håbet og kærligheden, i tider hvor intet synes at give mening.

En medrivende og grusom historie, som er umulig at lægge fra sig igen. Lina er 15 år gammel da hun og hendes familie, i begyndelsen af 2. Verdenskrig, bliver deporteret fra Litauen til Sibirien, og derfra videre til Nordpolen. Det er en bog om udholdenhed, sammenhold og ikke mindst kærlighed. Og så er det en bog med en historie, der mangler at blive fortalt. Den er utrolig godt skrevet, og det er ikke bare endnu en krigshistorie.

Meget velskrevet bog som er svær at slippe. Den er barsk, men selve historien er vigtig at videregive. Som den håbløse romantikker, føler jeg lidt, at der mangler en slutning på bogen, derfor får den kun fire ud af fem stjerner.

"Glimt af håb" er en både smuk og brutal fortælling om menneskelig grusomhed, kærlighed og hjælpsomhed og om kampen for at bevare en smule værdighed selv under de mest umulige omstændigheder. Bogen er velskrevet og den lidt afdæmpede sproglige stil fungerer rigtig fint til at formidle fortællingen uden at overtage fokus, men det er helt klart indholdet, der er i centrum i "Glimt af håb". Hovedpersonen (og jeg-fortælleren) er en 16-årig pige fra Litauen, der sammen med sin familie bliver deporteret af Stalin i starten af 1940'erne og fortællingen følger hovedpersonens kamp for overlevelse og for at holde fast i sin identitet som søster, datter og vordende kunstner. Forholdene for de deporterede er barbariske, og selvom der intet gøres for at dække over grusomhederne, er det heller ikke en historie, der svælger i blod og vold for dens egen skyld. Tværtimod er det en bog, der også lader os opleve nuancer og etiske gråzoner og på den måde slipper meget heldigt fra en fortælling, der ellers nemt kunne være faldet i fælden med at opdele alt i sort og hvidt. Men ikke alle fangevogtere er onde, ikke alle stikkere illoyale og ikke alle fanger er gode, og det giver "Glimt af håb" en dybde, der gør bogen til noget særligt. "Glimt af håb" er absolut værd at læse både for sine litterære kvaliteter og for sit valg af historisk emne, som er meget underrepræsenteret i genren.