Hurtig levering
Fremragende Trustpilot
Op til 20% Rabat på nye medlemsordrer
Kurv
GODDAG, GIRAF
Af: Janne Hejgaard Dansk E-bog
SPAR
kr 13
GODDAG, GIRAF
Af: Janne Hejgaard Dansk E-bog
GODDAG, GIRAF er en introduktion til girafsprog/ ikke-voldelig kommunikation. I bogen præsenteres sprogbrugen teoretisk og praktisk, ligesom den bagved liggende menneskeforståelse præsenteres. Bogen indeholder et forslag til rækkefølge af og indhold i undervisning af små skolebørn i girafsprog, og der bringes løbende forslag til både sproglige og fysiske øvelser, som træner det gennemgåede stof. Teksten gennemgår emner som følelser og behov, selvværd og selvtillid, identitet og empati - og den sprogbrug, som knytter sig til hvert af dem. Ikke-voldelig kommunikation er velegnet som redskab i konfliktløsning. INDHOLD: I: FORORD II: OM IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Grundlæggende forståelse IVK-modellen III: OM AT UNDERVISE I IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Generelle overvejelser Plan og rækkefølge for girafsprogsundervisning IV: IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: FÆRDIGHEDER OG ØVELSER At gengive fakta Øvelser i ydre sansning (nr. 1-20) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine følelser Øvelser i indre sansning (nr. 21-30) Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine følelser (nr. 31-54) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine behov Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine behov (nr. 55-68) At kunne fremsætte anmodninger på girafsprog Øvelser i at fremsætte anmodninger på girafsprog (nr. 69-78) V: EMPATI VI: GIRAFSPROG I PRAKSIS At tale girafsprog At lytte med girafører VII: ANDRE ØVELSER OG LEGE (nr. 79-90) Sproglige vendinger VIII: LITTERATURLISTE UDDRAG af KAPITEL 1: I Grundlæggende forståelse Det er frikvarter. Bagest i klassen er Simon og Victor i gang med at tegne. De sidder med hver deres tusch og tegner på det samme stykke papir. De laver noget, som får dem til at hyle af grin. Deres tegning bliver åbenbart sjovere og sjovere, og drengenes begejstring vil ingen ende tage. Men så tegner Victor noget, som Simon ikke kan lide. Han protesterer, men det gider Victor ikke høre på. Han fortsætter bare. “Du ødelægger det!” siger Simon vredt. “Nej jeg gør ej,” svarer Victor. “Det er ikke din tegning!” “Det er lige så meget min, som det er din!” siger Simon. Han tager fat i papiret og vil fjerne det fra Victor, som hårdnakket bliver ved med at tegne. Tuschen laver en flænge i papiret, og tegningen bliver revet midt over. “Se nu! Nu ødelagde du den!” siger Simon. “Det var dig, der hev i papiret!” protesterer Victor. “Jamen det var din skyld!” siger Simon og skubber til Victor, som sidder så yderligt på stolen, at han vælter ned på gulvet og slår sig. “Det skal du få betalt!” hvæser han og farer på Simon. I løbet af et øjeblik slås de to drenge. De vælter rundt på gulvet under højlydt råben og skramlen fra stole og borde. En forbipasserende lærer hører larmen og kigger ind i klassen. Hun får øje på de to drenge og råber: “Vil I straks holde op med det der!” Hun går ned og får skilt dem ad, og tager dem med hen på lærerværelset. Victor har fået næseblod. “Det var Simon, der begyndte!” snøfter han. Simon er rasende. Han afviser Victors anklage, men ellers er han tavs. På vej tilbage til næste time siger han indædt til Victor: “Nu gider jeg aldrig være venner med dig mere!” “Jeg gider i al fald heller aldrig lege med dig mere!” svarer Victor. Det er svært at høre, om han er ked af det. Om aftenen ringer Victors far til klasselæreren og skælder ud over overfaldet på sin søn. “Kan du ikke styre dine elever?” spørger han. “Jeg tror, du er for blød over for dem. De har godt af at vide, hvem der bestemmer!” Klasselæreren forsvarer sig, og forklarer og lover at tage sig af sagen. Om natten sover hun dårligt. Hun er vred og spekulerer over sit arbejde. Næste morgen møder hun i skolen i dårligt humør. MÅDEN VI TALER PÅ Ovenstående lille historie giver et eksempel på, hvordan nogle møder mennesker imellem forløber på en måde, så alle bliver i dårligere humør. Hvad er årsagen til det? Er det drengenes skyld, lærerens, den vrede fars? Eller er det systemets skyld, fordi skolen har den struktur, den nu har? Sådan ville den amerikanske psykolog, Marshall B. Rosenberg, som er skaberen af girafsproget eller den Ikke-Voldelige Kommunikation (IVK), aldrig spørge. Han ville slet ikke være optaget af, hvis skyld det var. Han ville sige, at årsagen skal findes i den måde, personerne tænker om sig selv og hinanden på, den måde, de forstår hinanden på, og dermed taler til hinanden på. Ingen af ovenstående personer har spor lyst til at have ballade med hinanden. Alle ville helst have det godt med hinanden. Alle gør i virkeligheden det bedste, de har lært, for at blive hørt og set og respekteret. Alle ville ønske, at de var i stand til at reagere på de forskellige sammenstød på en måde, så problemerne blev forandret til noget, der var til at håndtere, i stedet for at blive liggende som noget ubehageligt. Men de ved ikke, hvordan de skal bære sig ad. ULVESPROG Marshall Rosenberg kalder eksemplets måde at tale på for jackal – sjakal – som på dansk er blevet til ulvesprog. Ulvesprog er et sprog, der bygger på den antagelse, at der er noget i vejen med nogen. Det kan være én selv, men i mange tilfælde synes man, at det er de andre, der er noget i vejen med. Marshall Rosenberg kalder det et afstandsskabende sprog, som forhindrer os i at komme i kontakt med vores naturlige medfølelse for hinanden. I modsætning til girafsprog er det en måde at kommunikere på, som indeholder vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld, diagnoser mv. Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og er udtryk for absolutter: Han er ond! Hun er en dårlig mor! – og for en enten/ eller-tankegang: Hvis man ikke kan komme op om morgenen, er man doven! Noget er enten rigtigt eller forkert, enten godt eller skidt. Konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard Universitet i USA (se litteraturliste) hævder, at bag enhver form for konflikt ligger den tænkemåde, at der er noget i vejen med modparten, som derfor skal behandles på en eller anden måde: Opdrages på, tilrettevises, medicineres, straffes, ja, måske endda slås ihjel. Ulvesprog fungerer således konfliktoptrappende. Marshall Rosenberg siger om ulvesprog, at det i virkeligheden er et tragisk udtryk for behov, der ikke er blevet mødt. Det tragiske består i, at vi ved at tale ulvesprog gør det mere og mere vanskeligt netop at få vores behov mødt – sådan som det også kan ses i eksemplet først i dette kapitel. GIRAFSPROG Marshall Rosenberg skabte girafsproget i 1970'erne. Han ville skabe et sprog og en kommunikationsmåde, som bygger på den antagelse, at mennesker inderst inde har medfølelse med hinanden, og som fokuserer på menneskers følelser og behov. Marshall Rosenberg kalder det også et sprog, der skaber kontakt mellem mennesker, et sprog fra hjertet eller et sprog, der giver udtryk for vores livsenergi. Han valgte at opkalde sin måde at kommunikere på efter giraffen, dels fordi den er det landdyr, der har det største hjerte, dels fordi den med sin lange hals har et godt overblik. Marshall Rosenberg siger videre, at det, at tale girafsprog, i virkeligheden mere er en proces, end det er et sprog. At vælge at tale girafsprog er nemlig at vælge at være i en vedvarende proces, der går ud på at fæstne sin opmærksomhed der, hvor det er mest sandsynligt, at man kan få det, man i virkeligheden har brug for – på en måde, som ikke skader andre. Da mennesket er et socialt væsen, er der dybest set ikke nogen modsætning i det: Når andre får det bedre, er det mere sandsynligt, at jeg også vil få det bedre. Vi er gensidigt afhængige af hinanden.
Kampagne pris Velkomst pris 37 kr
Medlemspris 38 kr
Kampagnepris og medlemspris er kun for medlemmer. Du bliver automatisk medlem når du køber til medlems- og kampagnepris. Få 7 dages gratis medlemskab (herefter automatisk 89 kr/30 dage). Læs mere om fordelene
Download straks efter køb
Normalpris 50 kr
Download straks efter køb
Spar 13 kr
Velkommen 20%
God 15.773 anmeldelser på
GODDAG, GIRAF er en introduktion til girafsprog/ ikke-voldelig kommunikation. I bogen præsenteres sprogbrugen teoretisk og praktisk, ligesom den bagved liggende menneskeforståelse præsenteres. Bogen indeholder et forslag til rækkefølge af og indhold i undervisning af små skolebørn i girafsprog, og der bringes løbende forslag til både sproglige og fysiske øvelser, som træner det gennemgåede stof. Teksten gennemgår emner som følelser og behov, selvværd og selvtillid, identitet og empati - og den sprogbrug, som knytter sig til hvert af dem. Ikke-voldelig kommunikation er velegnet som redskab i konfliktløsning. INDHOLD: I: FORORD II: OM IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Grundlæggende forståelse IVK-modellen III: OM AT UNDERVISE I IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: GIRAFSPROG Generelle overvejelser Plan og rækkefølge for girafsprogsundervisning IV: IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION: FÆRDIGHEDER OG ØVELSER At gengive fakta Øvelser i ydre sansning (nr. 1-20) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine følelser Øvelser i indre sansning (nr. 21-30) Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine følelser (nr. 31-54) At blive opmærksom på og at kunne tale ud fra sine behov Øvelser i at blive opmærksom på og tale ud fra sine behov (nr. 55-68) At kunne fremsætte anmodninger på girafsprog Øvelser i at fremsætte anmodninger på girafsprog (nr. 69-78) V: EMPATI VI: GIRAFSPROG I PRAKSIS At tale girafsprog At lytte med girafører VII: ANDRE ØVELSER OG LEGE (nr. 79-90) Sproglige vendinger VIII: LITTERATURLISTE UDDRAG af KAPITEL 1: I Grundlæggende forståelse Det er frikvarter. Bagest i klassen er Simon og Victor i gang med at tegne. De sidder med hver deres tusch og tegner på det samme stykke papir. De laver noget, som får dem til at hyle af grin. Deres tegning bliver åbenbart sjovere og sjovere, og drengenes begejstring vil ingen ende tage. Men så tegner Victor noget, som Simon ikke kan lide. Han protesterer, men det gider Victor ikke høre på. Han fortsætter bare. “Du ødelægger det!” siger Simon vredt. “Nej jeg gør ej,” svarer Victor. “Det er ikke din tegning!” “Det er lige så meget min, som det er din!” siger Simon. Han tager fat i papiret og vil fjerne det fra Victor, som hårdnakket bliver ved med at tegne. Tuschen laver en flænge i papiret, og tegningen bliver revet midt over. “Se nu! Nu ødelagde du den!” siger Simon. “Det var dig, der hev i papiret!” protesterer Victor. “Jamen det var din skyld!” siger Simon og skubber til Victor, som sidder så yderligt på stolen, at han vælter ned på gulvet og slår sig. “Det skal du få betalt!” hvæser han og farer på Simon. I løbet af et øjeblik slås de to drenge. De vælter rundt på gulvet under højlydt råben og skramlen fra stole og borde. En forbipasserende lærer hører larmen og kigger ind i klassen. Hun får øje på de to drenge og råber: “Vil I straks holde op med det der!” Hun går ned og får skilt dem ad, og tager dem med hen på lærerværelset. Victor har fået næseblod. “Det var Simon, der begyndte!” snøfter han. Simon er rasende. Han afviser Victors anklage, men ellers er han tavs. På vej tilbage til næste time siger han indædt til Victor: “Nu gider jeg aldrig være venner med dig mere!” “Jeg gider i al fald heller aldrig lege med dig mere!” svarer Victor. Det er svært at høre, om han er ked af det. Om aftenen ringer Victors far til klasselæreren og skælder ud over overfaldet på sin søn. “Kan du ikke styre dine elever?” spørger han. “Jeg tror, du er for blød over for dem. De har godt af at vide, hvem der bestemmer!” Klasselæreren forsvarer sig, og forklarer og lover at tage sig af sagen. Om natten sover hun dårligt. Hun er vred og spekulerer over sit arbejde. Næste morgen møder hun i skolen i dårligt humør. MÅDEN VI TALER PÅ Ovenstående lille historie giver et eksempel på, hvordan nogle møder mennesker imellem forløber på en måde, så alle bliver i dårligere humør. Hvad er årsagen til det? Er det drengenes skyld, lærerens, den vrede fars? Eller er det systemets skyld, fordi skolen har den struktur, den nu har? Sådan ville den amerikanske psykolog, Marshall B. Rosenberg, som er skaberen af girafsproget eller den Ikke-Voldelige Kommunikation (IVK), aldrig spørge. Han ville slet ikke være optaget af, hvis skyld det var. Han ville sige, at årsagen skal findes i den måde, personerne tænker om sig selv og hinanden på, den måde, de forstår hinanden på, og dermed taler til hinanden på. Ingen af ovenstående personer har spor lyst til at have ballade med hinanden. Alle ville helst have det godt med hinanden. Alle gør i virkeligheden det bedste, de har lært, for at blive hørt og set og respekteret. Alle ville ønske, at de var i stand til at reagere på de forskellige sammenstød på en måde, så problemerne blev forandret til noget, der var til at håndtere, i stedet for at blive liggende som noget ubehageligt. Men de ved ikke, hvordan de skal bære sig ad. ULVESPROG Marshall Rosenberg kalder eksemplets måde at tale på for jackal – sjakal – som på dansk er blevet til ulvesprog. Ulvesprog er et sprog, der bygger på den antagelse, at der er noget i vejen med nogen. Det kan være én selv, men i mange tilfælde synes man, at det er de andre, der er noget i vejen med. Marshall Rosenberg kalder det et afstandsskabende sprog, som forhindrer os i at komme i kontakt med vores naturlige medfølelse for hinanden. I modsætning til girafsprog er det en måde at kommunikere på, som indeholder vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld, diagnoser mv. Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og er udtryk for absolutter: Han er ond! Hun er en dårlig mor! – og for en enten/ eller-tankegang: Hvis man ikke kan komme op om morgenen, er man doven! Noget er enten rigtigt eller forkert, enten godt eller skidt. Konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard Universitet i USA (se litteraturliste) hævder, at bag enhver form for konflikt ligger den tænkemåde, at der er noget i vejen med modparten, som derfor skal behandles på en eller anden måde: Opdrages på, tilrettevises, medicineres, straffes, ja, måske endda slås ihjel. Ulvesprog fungerer således konfliktoptrappende. Marshall Rosenberg siger om ulvesprog, at det i virkeligheden er et tragisk udtryk for behov, der ikke er blevet mødt. Det tragiske består i, at vi ved at tale ulvesprog gør det mere og mere vanskeligt netop at få vores behov mødt – sådan som det også kan ses i eksemplet først i dette kapitel. GIRAFSPROG Marshall Rosenberg skabte girafsproget i 1970'erne. Han ville skabe et sprog og en kommunikationsmåde, som bygger på den antagelse, at mennesker inderst inde har medfølelse med hinanden, og som fokuserer på menneskers følelser og behov. Marshall Rosenberg kalder det også et sprog, der skaber kontakt mellem mennesker, et sprog fra hjertet eller et sprog, der giver udtryk for vores livsenergi. Han valgte at opkalde sin måde at kommunikere på efter giraffen, dels fordi den er det landdyr, der har det største hjerte, dels fordi den med sin lange hals har et godt overblik. Marshall Rosenberg siger videre, at det, at tale girafsprog, i virkeligheden mere er en proces, end det er et sprog. At vælge at tale girafsprog er nemlig at vælge at være i en vedvarende proces, der går ud på at fæstne sin opmærksomhed der, hvor det er mest sandsynligt, at man kan få det, man i virkeligheden har brug for – på en måde, som ikke skader andre. Da mennesket er et socialt væsen, er der dybest set ikke nogen modsætning i det: Når andre får det bedre, er det mere sandsynligt, at jeg også vil få det bedre. Vi er gensidigt afhængige af hinanden.
Produktdetaljer
Sprog: Dansk
Sider: 80
ISBN-13: 9788790607128
Format: ePub
ISBN-10: 8790607120
Udg. Dato: 3 sep 2015
Oplagsdato: 3 sep 2015
Forfatter(e): Janne Hejgaard
Forfatter(e) Janne Hejgaard


Kategori Selvudvikling & motivation


Sprog Dansk


Sider 80

MEDLEMSFORDELE
GRATIS FRAGT
SPAR OP TIL 90%
Andre har også købt
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 170

kr 180
Normalpris
kr 171
Medlemspris
SPAR
kr 10
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 285

kr 363
Normalpris
kr 293
Medlemspris
SPAR
kr 78
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 259

kr 299
Normalpris
kr 263
Medlemspris
SPAR
kr 40
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 325

kr 325
Normalpris
kr 325
Medlemspris
E-BOG
Kampagne pris kr 177

kr 254
Normalpris
kr 185
Medlemspris
SPAR
kr 77
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 164

kr 199
Normalpris
kr 168
Medlemspris
SPAR
kr 35
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 197

kr 249
Normalpris
kr 202
Medlemspris
SPAR
kr 52
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 260

kr 300
Normalpris
kr 264
Medlemspris
SPAR
kr 40
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 237

kr 269
Normalpris
kr 240
Medlemspris
SPAR
kr 32
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 185

kr 220
Normalpris
kr 189
Medlemspris
SPAR
kr 35
LYDBOG
Kampagne pris kr 62

kr 89
Normalpris
kr 65
Medlemspris
SPAR
kr 27
E-BOG
Kampagne pris kr 30

kr 43
Normalpris
kr 31
Medlemspris
SPAR
kr 13
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 100

kr 100
Normalpris
kr 100
Medlemspris
E-BOG
Kampagne pris kr 93

kr 134
Normalpris
kr 97
Medlemspris
SPAR
kr 41
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 301

kr 355
Normalpris
kr 306
Medlemspris
SPAR
kr 54
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 252

kr 289
Normalpris
kr 256
Medlemspris
SPAR
kr 37
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 357

kr 430
Normalpris
kr 364
Medlemspris
SPAR
kr 73
E-BOG
Kampagne pris kr 28

kr 41
Normalpris
kr 29
Medlemspris
SPAR
kr 13
E-BOG
Kampagne pris kr 197

kr 210
Normalpris
kr 198
Medlemspris
SPAR
kr 13
LYDBOG
Kampagne pris kr 61

kr 75
Normalpris
kr 62
Medlemspris
SPAR
kr 14
Vi anbefaler også
LYDBOG
Kampagne pris kr 31

kr 44
Normalpris
kr 32
Medlemspris
SPAR
kr 13
LYDBOG
Kampagne pris kr 111

kr 159
Normalpris
kr 116
Medlemspris
SPAR
kr 48
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 214

kr 299
Normalpris
kr 223
Medlemspris
SPAR
kr 85
E-BOG
Kampagne pris kr 109

kr 157
Normalpris
kr 114
Medlemspris
SPAR
kr 48
E-BOG
Kampagne pris kr 55

kr 69
Normalpris
kr 56
Medlemspris
SPAR
kr 14
E-BOG
Kampagne pris kr 54

kr 69
Normalpris
kr 56
Medlemspris
SPAR
kr 15
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 230

kr 300
Normalpris
kr 237
Medlemspris
SPAR
kr 70
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 249

kr 329
Normalpris
kr 257
Medlemspris
SPAR
kr 80
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 260

kr 327
Normalpris
kr 267
Medlemspris
SPAR
kr 67
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 231

kr 286
Normalpris
kr 237
Medlemspris
SPAR
kr 55
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 435

kr 579
Normalpris
kr 449
Medlemspris
SPAR
kr 144
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 282

kr 330
Normalpris
kr 287
Medlemspris
SPAR
kr 48
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 335

kr 435
Normalpris
kr 345
Medlemspris
SPAR
kr 100
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 347

kr 453
Normalpris
kr 358
Medlemspris
SPAR
kr 106
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 94

kr 94
Normalpris
kr 94
Medlemspris
LYDBOG
Kampagne pris kr 79

kr 99
Normalpris
kr 81
Medlemspris
SPAR
kr 20
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 360

kr 471
Normalpris
kr 371
Medlemspris
SPAR
kr 111
BOG (HARDBACK)
Kampagne pris kr 95

kr 98
Normalpris
kr 95
Medlemspris
SPAR
kr 3
E-BOG
Kampagne pris kr 73

kr 105
Normalpris
kr 76
Medlemspris
SPAR
kr 32