De danske herregårde er en væsentlig del af det danske kulturlandskab. I landskabet, i kunsten og i historien. De er vidnesbyrd om århundredes kultur og sætter hver især et fornemt præg på landskabet. Ikke alene med bygningsmæssig skønhed, men ofte også som samlingspunkt for en egns kulturelle udvikling og natur.

Fyn er en af de landsdele, der er beriget med mange bevarede anlæg. Især to perioders herregårdstyper præger det fynske landskab. Renæssance-anlæg, der er opført i det 16. århundrede, og klassicistiske, der er opført i slutningen af det 18. århundrede. Sammen er de vidnesbyrd om flere århundredes skiftende skønhedsidealer og udviklingen af det historiske danmarkskort. De ældste anlæg er borge – som det ældste Hindsgavl Slot. De forekommer tillukkede og dystre, bygget af tunge mure og omgivet af voldgrave. De er bygget som forsvarsværn i og til en tid, der bød på pludselig ufred og krig. De yngste heroverfor, som Hindsgavls nuværende anlæg hører til, er til gengæld lyse og åbne, skabt til selskabelighed. Med forudsætninger i fransk bygningskultur minder de mere om et komfortabelt landsted. Anlæggene er opført med streng symmetri og med åbne forbindelser. Ikke blot mellem de enkelte rum, men også i forhold til de landskaber, som de er en del af. At landskaberne så oftest også fik en ordentlig bearbejdning for at få det hele til at gå op efter tidens skønhedsidealer og ideer er så en anden sag.

Hindsgavl Slots historie strækker sig over mere end 800 år. De ældste lag er, som det ældste anlæg, i dag blot fragmenter. Men ikke desto mindre er det netop håndgribelige vidnesbyrd, der hvisker med i den fortælling, Hindsgavl Slot lader sine besøgende opleve. Uanset om man blot lægger vejen forbi slotshavens frodige landskab, eller man lader sig synke ned i en stol i hovedbygningen og over en kop eller et glas lader den hjemlige og sagnomspundne stemning indhylle sig med en ro, der er som uden for tiden.

288 sider, helbind, rigt illustreret.