Bunkerne efter 10. batteri stammer fra 2. verdenskrig og ligger i et pragtfuldt naturområde ved Hirtshals Fyr i det nordvestligste Vendsyssel. De dækker et område på 450 x 750 m helt ud mod Vesterhavet. Området indeholdt 3,5 km løbegrave, som forbandt 69 bunkers. I en af mandskabsbunkerne er indrettet et lille bunkermuseum, som fortæller om 10. batteri og Hirtshals under besættelsen. En af de største bunkere er kommandobunkeren for havnekaptajnen. Det er den nordligste, og herfra er der god udsigt over havnen. Som type er det en dobbelt mandskabsbunker til 20 mand med selvstændig generator i sydsiden. Gennem indvendige trapper kommer man ind i en smal korridor, hvorfra der er adgang til to rum, som er adskilt ved en betonvæg. De almindelige mandskabsbunkere til 10 mand består kun af et enkelt rum, men har samme indgangsparti. Der er ikke mindre end ni mandskabsbunkere i 10. batteri, fordelt over hele arealet. På arealet findes også en dobbelt mandskabsbunker, som senere blev ombygget til brøndbunker, hvor batteriet blev forsynet med vand. En vigtig bunker var også køkkenbunkeren, som ligger i nærheden af fyret. Bunkeren består hovedsagelig af to forrådsrum og et køkken, hvorfra batteriers mandskab blev bespist. Sanitetsbunkeren ligger trukket tilbage mod øst; på den anden side af den nuværende P-plads. Det er en af de største bunkere. Den havde to sygestuer men ikke nogen operationsstue. Der var plads til 10 sårede eller syge i hvert rum. Ildlederbunkeren er en helt speciel bunker. Den vender øst-vest og man kommer ind i den ad en indvendig trappe, som fører til en snæver korridor. Herfra kan man fortsætte ind i det centrale, kvadratiske rum, som på begge sider er flankeret af aflange gallerier. Man kan også gå op i den åbne, halvcirkelformede snude. Ildlederens opgave var at lokalisere bevægelige mål for kanonerne. Maskingeværbunkerne er også talrige. Der er i alt 10 anlæg, som under krigen var placeret rundt omkring i batteriets yderområde, hvor de udgjorde nærforsvar. To af dem havde ovenpå et tårn, som skulle have været lavet af stål, men på grund af mangel på stål, i stedet blev lavet i beton. Stillingen, som også kalder en ringstilling, havde en besætning på to mand, og var også egnet til at affyre panserværnsraketter. Der er i alt 7 beskyttelsesbunkere. Denne lille bunkertype fungerede som et sted, hvor mandskabet under angreb kunne søge beskyttelse imod bombardementet eller beskydning. Væggene og loftet var 1 m tykke og den var indrettet sådan, at der langs hver af de to vægge kunne sidde tre mand. I sin simpleste form omfatter bunkeren kun ét rum, som man kommer ind igennem en korridor og ad en udvendig trappe. I batteriet er der 5 ammunitionsbunkere, flere af dem med en lidt varierende konstruktion. Den største type består af to korridor samt to rum til ammunition. Rummene er 5 m lange og ca. 2,6 m brede. Denne type kunne indeholde 7.920 skud til batteriets 5 cm kanoner eller 2.496 granater til batteriets 10,5 cm kanoner. En lidt afvigende type består af en korridor og to ammunitionsrum. Den kunne indeholde op til 1.860 granater samt 2.112 ladninger til de franske kanoner. En mindre type indeholder kun ét ammunitionsrum. Den kunne indeholde 650 granater til de franske 10,5 cm kanoner eller 1.500 patroner til en 5 cm-kanon. Der er bevaret to af oprindelig tre bunkere for monterer og maskingevær. De fungerede som stillinger for en 8,0 cm monter, som kunne affyre 15-25 skud pr. minut. I tilknytning til stillingen kunne opstilles et 7,92 cm maskingevær. Der er også 2 luftværnsbunkere, som er helt ens. De består af korridorer, et stort rum til mandskabet samt mindre depot- og ammunitionsrum. Oven på bunkerne var placeret en fransk Hotchkiss 2,5 cm luftværnskanon. Kanonerne skulle i første række fungere som luftforsvar, men skulle samtidig kunne anvendes imod landsatte tropper. Selve bunkeren havde udover plads til mandskabet et mindre ammunitionsrum. Batteriet omfatter også 4 lukkede kanonstillinger til franske 10,5 cm kanoner. De er alle bygget i foråret 1944. To af bunkerne er bygget ind i klitten, hvor indgangen til bunkeren er lavet som en tunnelindgang. Bunkerne er forholdsvis små og indeholder kun ét rum, hvor kanonen er placeret på en fast sokkel, samt to små ammunitionsrum. Yderligere er der i den ene side af tunnelindgangen en trappe, som går op til en maskingeværstilling. I batteriet indgår også en centralt placeret observationsbunker, der har fungeret som observationsbunker for batteriets monterer, de tre 5 cm-kanoner samt de fire 10,5 cm kanoner. Bunkeren indre er ret kompliceret med korridorer samt rum til henholdsvis officerer og mandskab, depotrum, ammunitionsrum, affyringsrum mv. Fra denne post blev der i tilfælde af kamp observeret, idet batteriets ildleder under kraftig beskydning ikke alene kunne lede ilden. Besætningen bestod af tre officerer og 6 menige. I nærheden af fyret findes en lille panserværnsbunker. Denne bunker stod klar til brug i sommeren 1944. Den var indrettet med kun korridorer og ét rum. Den indeholdt en tjekkisk 4,7 cm panserværnskanon. Den havde skudretning ned langs kystvejen imod havnen. Kanonen var i denne type bunker særlig godt beskyttet imod angreb, da det kun var kanonens munding, som var til syne ved skydeskåret. Ydermere var der placeret en jernplade foran skydeskåret, som først sænkedes kort tid inden, at kanonen blev affyret. I nærheden af denne bunker findes også en radarbunker til marinen, hvor der i sommeren 1944 blev opstillet en radar af en type kaldet Würzburg Riese. Würzburg Riese-radarens opgave var sammen med radaren af samme type i Hanstholm, at overvåge Skagerrak. Den sydligste anlæg er oprindelig bygget som garage til en af batteriets tre lyskastere, men senere var det i stedet en tysk 8,8 cm panserværnskanon, som blev placeret i garagen. Fra garagen kunne den tunge kanon køres ud til en åben betonplads ved skrænten, hvis det kom til angreb. I garagen var der yderligere placeret en generator, som blev brugt til at forsyne radaren i den sydlige den af batteriet med strøm. På det fredede areal kan man også se fundamentet til forskellige kanonstillinger og lyskastere samt ruinerne af værksted, generatorstationer og en radarstation. Bunkerne i Hirtshals indgik i ”Atlantvolden”, der var et af Hitler udtænkt forsvarssystem mod engelsk invasion, som gik fra Svalbard i nord til Spanien i syd. Den blev opført i 1941-44, men kunne ikke forhindre den allierede landgang i Normandiet 6. juni 1944. Den danske del kom således aldrig i brug. 5. maj 1945 kl. 8.00 om morgenen kapitulerede de tyske tropper betingelsesløst.