"Hjernen har ikke noget sted at gøre af det der står i denne bog - der er ikke en skuffe der har været åbnet før, altså hele det univers er simpelthen så langt ude og det er det der gør det så fantastisk at læse... Jeg har aldrig læst noget der er så tosset og samtidigt så poetisk..." - Johan Olsen (Biolog og forsanger i Magtens Korridorer)

"Da Willum igen kom ned i stuen, var det med en følelse af at have sovet som en gammel fabrik, hvis produktion havde været lukket ned i årevis. Hans øjne var hævede og blikket tåget som et fedtet forsatsvindue. En kongeørn kunne uden problemer have brugt hans hår som rede og sikkert også have udklækket en hel del unger dér uden på noget tidspunkt at lægge mærke til, at den faktisk lå oven på noget, som bevægede sig med omkring fem kilometer i timen, (og Willum for den sag skyld ville sandsynligvis heller ikke selv havde bemærket ørnen eller dens rede i sin nuværende tilstand). Han havde det som om, han lige havde været igennem sin egen fødsel, og at en bulldozer havde strøget hans skjorte, mens han havde den på. På den ene side så han ganske forfærdelig ud. Forfærdelig, som når et menneske har været igennem en proces, der vidner om adskillige år i laboratorier med daglige undersøgelser, medicinske forsøg, sondemad, kateterafføring og dvaletilstande, der ikke alene efterlader billedet af almindelig livsførelse i skyggen af en relativt vanvittig forsker, men også svier under den manglende taktilstimulering, et menneske båret oppe på psykofarmaka synes at afspejle. Et menneske som ikke overraskende er en smule overrasket over, at et eller andet naturfænomen skyndsomt fik pillet alle dets atomer fra hinanden for derefter at få kørt det et eller andet obskurt sted hen for atter at samle det og ydermere anbringe det foran en eller anden gammel dames hoveddør, som det i forvejen på ingen måde kunne vide, hvem var. På den anden side, så han slet ikke SÅ forfærdelig ud som en person, der lige havde været igennem alt det, han lige havde været igennem.

... Han virkede faktisk glad."


Kære læser; Vi skal her i anden bog blandt andet høre lidt mere om, hvad der videre skete med Willum og Olivia. Vi skal også høre om KitogPatKots oprindelseshistorie og vi skal stifte bekendtskab med N.J. Frænkels alderdomshjem, møde Verner, høre om Alfred, Gus & Edel, Lisa Nilson og pølsevognsindehaveren Lone Hjort, Den lille And og selvfølgelig Jul Nibergaq og Gunhilds fortsatte færd mod S.T.E.W.A.R.T. og så videre...

Med alt dette i baghovedet, står vi ydermere på tærsklen til det i menneskehedens historie, måske allermest omfattende gennembrud i mentalhygiejne nogensinde registreret - synkront med Asta. S.B. Heinrichs tale, skal vi nemlig også høre lidt om, hvordan den tons tunge kvarkkage tilsidst går i blodet på de cirka 15.000 tilhørende logebrødre ...og følgerne deraf.

Historien om Willum, bøgerne 1-6 er en rejse sammen med Willum og et hav af andre personligheder, i et grotesk realistisk ocean af parallelverdener, hvis forløb og skæbner, hænger uløseligt sammen og krydser hinanden på kryds og tværs som historien langsomt skrider frem...

Forfatter: Nikolai Troest