Klassikerserien udgivet af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – og relanceret af Gyldendal. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, og hvert værk indeholder efterskrift, fyldigt noteapparat, er indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.   Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Esther Kielberg. Illustreret af Ib Spang-Olsen. Den 25-årige Frank Jæger (1926-77) udgav sine fantasifulde Hverdagshistorier i 1951. Deres kombination af poesi, ynde, barskhed og humor kan vække mindelser om H.C. Andersens kunsteventyr, men Jæger tilføjer en ekstra dimension: den absurde. Det er velkendt, at Jæger fra starten blev betragtet som idylliker, trods det at hans insisteren på  tilværelsens mirakuløse poesi, hans fortælleglæde og hans fryd ved ordet fra første færd var oppe imod et sortsyn hos ham, der også gør sig gældende i Hverdagshistorier.       Historierne udspiller sig i Nordsjælland, især i området omkring Farum, hvor Jæger selv boede i en årrække. I denne realistiske og velkendte geografiske ramme udfolder han et vildtvoksende eventyrunivers, hvor enhjørninger, hekse, engle, trolde og hedengangne digtere optræder side om side med tilsyneladende virkelige personer såsom skovhuggeren fra Ganløse, postbæreren i Farum, mejeristen på Krogvadsdal og de kongelige på Frederiksborg Slot. Hverdagshistorier har været underbelyst. Jægers lidt ældre digterkolleger brød sig ikke om dem; de blev blandt andet kaldt tøjlesløse, skønt deres vildskab æstetisk set var strengt kontrolleret. Forklaringen var måske at Jæger var tidligt ude med en modernitet, der endnu ikke var slået an i Danmark, men blev præsenteret to år efter af Villy Sørensen med hans Sære historier, 1953.