"En vinteraften i 1979. Drengen fortæller politiet hvad han så: Han så en bil der kørte hans far ned. Dem i bilen gjorde det med vilje, de kørte op fortovet for at ramme ham. Og så bakkede de tilbage og kørte væk, siger han. Ingen tror på drengen, bare ti år gammel. De fortæller ham, at det måske var en spritbilist, at vejen var glat, mange kører galt i den høje sne. Drengen besøger sin far på hospitalet. Faren insisterer på at tale med sin søn alene og overleverer ham et vers. En slags ed - et løfte, sønnen skal holde. Et løfte som faren i sin tid gav sin egen far - et løfte der har rejst op gennem generationerne så langt tilbage nogen kan huske. Et løfte om at stå på Mount Washington i Amerika, den tredje oktober år 2000 ved daggry. Og så dør han. Tyve år senere er drengen blevet en mand. En mand som livet ikke har behandlet godt. Han sidder nu i fængsel et sted i Europa, et ocean væk fra sin destination. Uden for murene venter hans kvinde. Hun er gravid - der er få uger til hun skal føde. Og få uger til han skal stå på bjerget ved daggry. Men hvis han stikker af fra fængslet for at rejse illegalt ind i USA, så ser han muligvis aldrig sit barn. Men han må ... han skal opklare hvem der myrdede faren den vinternat - og hvad der er der gemmer sig bag den kryptiske ed. Han er ikke en mand der har spildt livet på lange samtaler og fine ord. Men nu har han brug for dem. Ordene. Hvis han skal forlade sin elskede og sit ufødte barn, må han forklare dem hvorfor. Den nat, lige inden han stikker af, begynder han sin fortælling: Mit elskede, ufødte barn, nu skal du høre... hvorfor jeg forlod dig."