Per Petterson tager os I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum - i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. I åbningsscenen står hovedpersonen foran den boghandel han engang har arbejdet i. Det er tidligt om morgenen, han er mørbanket efter en druktur, har brækket et ribben, brillerne er borte, og et blackout forhindrer ham i at huske hvad der er sket. Så starter rejsen, både den ydre tilsyneladende formålsløse flakken omkring på landevejene i den gamle bil og den indre hvor billederne af familien, ikke mindst hans far, dukker op som flashbacks. Bogens nutidshandling foregår nogle dage i marts og april 1996, men bagved rulles historien op og den dystre kulisse er en skibsbrand som medførte at hovedpersonen mistede sin far og mor og to brødre. Skibet nævnes ikke ved navn, men det er alment kendt at Per Petterson mistede fire familiemedlemmer da Scandinavian Star brændte. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriks­arbejderen og sportsmanden der ikke rørte en cigaret i hele sit liv. For kroppen skal være et tempel, sagde han, ikke en kalket grav. I kølvandet er en eksistentiel historie om sorg og skyldfølelse, skilsmisse og tab som angår os alle. I læsningens kølvand bliver livet og litteraturen forunderlig nærværende og historien fortælles ubesværet, uden den mindste rysten på hånden, vedkommende og lyslevende. "Et mesterværk." The Scotsman "Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog (-) for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." Christa Leve Poulsen, Børsen