Socialkonstruktionisme er en tilgang, der er baseret på den grundlæggende idé, at intet af det, vi regner for virkeligt, kan forstås friholdt af den sociale kontekst, hvori det indgår. Hermed rummer tilgangen en opfordring til at nytænke alt det, vi mener at vide om verden, hinanden og os selv.

Som psykologisk tilgang har socialkonstruktionisme væsentlig betydning inden for det pædagogiske område, idet pædagogikken anvender psykologien som hjælpedisciplin til at forstå fænomener som blandt andet læring og udvikling. Således har socialkonstruktionisme igennem de senere år haft betydning for eksempelvis forståelsen af elevpositioner og muligheder for læring, af skole-hjem-samarbejdet og af mobning. Derudover opfordrer socialkonstruktionismen os til at ændre fokus i de måder, hvorpå vi forstår den pædagogiske praksis såvel som de individer, der indgår heri.

Bogen giver en introduktion til tilgangens videnskabsteoretiske afsæt, der i sig selv udgør selve grundlaget for at forstå, hvordan man kan anlægge en empirisk undersøgelse med afsæt i den pågældende tilgangs særlige potentialer og udfordringer. Med dette udgangspunkt gennemgås blandt andet den måde, hvorpå den socialkonstruktionistiske tilgang anskuer forholdet mellem individ og omverden, og måden, hvorpå man forholder sig til sandhed og videnskabelighed. Derudover rummer bogen en række eksempler på forskningsarbejde, hvor det socialkonstruktionistiske teorikompleks er anvendt, heriblandt forskning inden for køn, etnicitet, positiv psykologi, anerkendende pædagogik og mobning. Igennem eksemplerne vises det, hvordan tilgangen giver mulighed for at se verden på nyemåder.

Bogen er tiltænkt studerende på bachelor- og professionsbachelorniveau. Eksemplerne er hentet i den pædagogiske verden med særlig vægtning af grundskolen og har derfor særlig relevans for studerende på disse eller beslægtede uddannelser.