Medlemskabspriser

Kalak er først og fremmest en roman om Danmark og Grønland – ikke mindst Grønland. Hovedpersonen Kim flytter dertil med sin lille kernefamilie for at arbejde som sygeplejerske. Nogle år senere flytter familien tilbage til Danmark, så børnene ikke glemmer, hvor de kommer fra, men Kim længes fortsat efter Grønland. Han har lært kulturen at kende, han kan tale det ellers meget indviklede sprog og føler sig bedre tilpas der, end han gør i Danmark. Det bliver til en evig splittelse og rejse imellem de to lande. Kim får gang på gang vikariater, der tager ham tilbage til landet mod nord, men alt har en ende, og han er nødt til hele tiden at vende tilbage til Denmark. Kim bliver langsomt kvalt af livet i Danmark (der udspiller sig i København og på Langeland). Han har svært ved at engagere sig i sit arbejde, og han kan ikke deltage i familielivet. Det hele peger tilbage på faren, der misbrugte ham som teenager. Hele bogen igennem ligger det og rumsterer imellem linjerne. Kim kan ikke få sig selv til at fortælle nogen om sin hemmelighed, og han kan heller ikke få sig selv til endeligt at kappe forbindelsen til den opmærksomhedskrævende og dramatiske far. Jo længere Kim går med hemmeligheden alene, desto mere splittet bliver han; det påvirker hans familieliv, hans selvforståelse, og det tvinger ham ud i et heftigt misbrug af medikamenter fra de hospitaler og stationer, han arbejder på. For mig var Kalak en OK læseoplevelse. Til tider syntes jeg, at fortællingen var meget overfladisk skrevet, men jeg må indrømme, at sagen med faren er meget raffineret udført. I stedet for at den overtager og fylder det hele, så dukker den engang imellem op til overfladen og minder læseren om alt det, der ikke fortælles. Til gengæld har jeg noget blandede følelser for skildringen af grønlænderne. Der er en verden til forskel mellem Danmark og Grønland, og Grønland bliver fremstillet som et smukt sted, men også et mere virkeligt sted; selvmordsraten er høj og folk har ”rigtige” problemer og ”rigtige” skader og sygdomme – dog synes jeg, at grønlænderne selv bliver fremstillet som dumme, irrationelle og dramatiske mennesker, der lader sig styre af deres følelser.

Hudløs ærlig og skræmmende beskrivelse af forbrug og misbrug - både af mennesker og stoffer! - og sikke et sprog - fantastisk! Samtidigt en indføring i hvordan livet også leves på Grønland, og hvor stor spændvidde der er i vort lille samfund Danmark. Medrivende og frastødende på samme tid! Bør læses!!