Knud Bille er multi-allergiker. Eller det siger hans mor i hvert fald at han er, for hun har næsten læst hele det store lægeleksikon, de har derhjemme. Knuds far siger ingenting, for han er ude at sejle det meste af tiden. Knud siger heller ikke så meget til det, for det er nu engang mor der bestemmer. En nat opdager Knud et mærkeligt dyr inde i stuen. En kat med et skildpaddeskjold på ryggen. Dyret stikker af, og da Knud vågner næste morgen, tror han bare, at det hele er noget han har drømt. Men han bliver klogere! En spændende fantasy historie for de 6 - 9 årige. Anmeldelser: En varm og morsom bog, der vil fænge alle i højtlæsningsalderen og flere af de voksne. Weekendavisen En spændende beretning med et par gode gys, der næsten giver associationer til Stephen King. Lektørudtalelse Knud Bille er hårdt ramt. Ikke alene er han multiallergiker, han er også udstyret med en utrolig overbeskyttende mor ... natlige møder med mærkelige fantasivæsner og kampen mod den onde Sigylla bedrer allergien. Nu er han kun allergiker, ikke multi! Lektør Uddrag: Skildpaddekatten En nat, hvor regnen trommede på ruden, og blæsten rev og sled i buske og træer, var der en dreng, der pludselig vågnede. Et kraftigt lyn, lyste hele natten op, og det gav et sæt i drengen. Hvad drengen hed? Han hed såmænd Knud. Han vågnede, fordi han havde haft en mærkelig drøm om et lille dyr, der var blevet taget til fange af et kulsort væsen, med ildrøde øjne. Det sorte væsen havde sorte, læderagtige flagermusevinger, og en lang, sort hale, der piskede frem og tilbage. Det lille dyr havde pebet og pebet, og til sidst peb det så højt, at Knud var vågnet ved det. Han satte sig op i sengen og gned sig i øjnene. Pludselig hørte han den pibende lyd igen. Drømmer jeg, eller er jeg vågen? tænkte Knud og rynkede panden. Han rystede på hovedet og kneb sig i armen, men han var vist vågen. Lysvågen. Og han kunne stadig høre pibelydene. ”Hvor kommer den lyd fra?” sagde han til sig selv, og slog dynen til side. Han stak fødderne ned i sine store kaninhjemmesko og listede ud på gangen. Han kunne høre sin mor snorke inde i soveværelset, så det var i hvert fald ikke hende, der lavede den mærkelige lyd. Forsigtigt åbnede han døren ind til stuen og lyttede. Det var underligt. Stuen så helt anderledes ud, når der ikke var tændt noget lys. Mørk og mystisk ... og lidt uhyggelig. Næsten som om det var en helt anden stue, i et helt andet hus. Han skulle lige til at lukke døren, da han pludselig hørte den pibende lyd igen og denne gang meget højt. Hvad det end er der piber sådan, så er det her inde i stuen, tænkte Knud, og så kom han i tanke om musefælden. Hans mor havde sat en musefælde op, fordi der forleden aften var løbet en mus hen over ryggen på hende, da hun lå på gulvet og lavede sine daglige rygøvelser. Hun skreg, så lysekronen klirrede og sprang så op i sofaen i et kæmpe kænguruspring. Knud måtte undersøge hele stuen, før hun ville komme ned igen. Forsigtigt tændte han læselampen ved siden af lænestolen ... og så fik han øje på det! Et lille mærkeligt dyr, sad fast i musefælden med den ene forpote. Det lignede ikke et dyr, Knud havde set før, og han havde ellers set mange. I fjernsynet altså. Dyret havde et brunligt skildpaddeagtigt skjold på ryggen, men ellers havde det en langhåret, orangestribet pels og en katteagtig hale. Fire hvide poter og hvide bakkenbarter. Dyrets snude var lille og lilla, og øjnene var spærret helt op. Ja, det lignede faktisk ret meget en kat, bare med skildpaddeskjold. En meget bange skildpaddekat. Da dyret fik øje på ham, blev det helt stille og trak sig lynhurtigt ind i sit skjold. Knud kunne kun se et svagt lysskær i de bange øjne, langt inde i skjoldets mørke. ”Stakkels lille ven,” hviskede Knud. ”Sidder du fast?” Han kunne mærke dyret ryste af skræk, mens han forsigtigt åbnede musefælden. I samme øjeblik dyret var fri, pilede det af sted gennem stuen, ud i gangen. Knud løb bagefter, men da han kom ud i gangen, var der ingen spor af noget dyr. Han ledte og ledte, men kunne ikke finde det. Da han vågnede næste morgen, var han sikker på, at det hele bare var noget han havde drømt. Hans mor sagde jo tit til ham, at han havde en livlig fantasi. Men han skulle blive klogere.