Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950 ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som patriarkalsk forsørger og husmoderen med særligt ansvar for omsorg for hjem, børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på de gifte kvinders bevægelse ud på arbejdsmarkedet, skilsmisser, seksuel frigørelse og ligestillingsudvikling. Dette har ikke kun resulteret i flere kvinder i politik og ledelse, men også i flere nærværende fædre i hjemmene. Samtidig ser vi nye måder at identificere sig på og indrette sig seksuelt og kulturelt, og med dette en generelt langt større accept men også nye kampe.På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed må man i stigende grad have fokus på, hvordan børn og andre borgeres hverdagsliv påvirkes af disse forandringer. Udviklingen rejser nye spørgsmål, som kræver omtanke og skaber behov for pædagogiske diskussioner: - Hvad betyder køn og de forandrede familieforhold for den pædagogiske praksis?-  Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling-  Hvordan kan vi blandt personalet etablere måder at diskutere og reflektere disse spørgsmål uden det ender i grøftegravning og kønskamp? - Hvordan skal vi møde barnets eller den unges seksualitet, lysten til at lege og udfordre de forståelser af det rigtige køn på måder, som hverken skaber frygt (fx hos forældre), men samtidig heller ikke begrænser de faglige udfoldelsesmuligheder?- Hvordan skal vi forholde os til frygt og mistillid i forhold til relationer mellem personale og forældre omkring børn? Alt i alt diskuterer bogens tendenser til opbrud samt muligheder og veje i den pædagogiske praksis til at håndtere og understøtte udfordringen af de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelig omgangsformer, der er knyttet til køn og seksualitet.