Medlemskabspriser

Man er ikke i tvivl om, at Mads Peder Nordbo elsker Grønland. Han beskriver blændende den grønlandske natur, menneskene og deres mangler. Men også deres gode sider. Og samtidig får han fortalt en skræmmende historie, om udnyttelse af knap så heldige eksistenser. En utroligt spændende og skræmmende bog.

Efter at have læst Matthews ankomst til Grønland i bogen "Pigen uden hud" skynder man sig simpelthen at købe efterfølgeren " KOLD ANGST"! Man bliver henført til Grønland igen. I denne bog er der en gysende og besættende fortælling om fangenskab, gammel Thule sag, der bliver bragt til live, hvor Matthew bliver en brik i et magtfuld spil i en storpolitisk skala, men kan han forhindre kommende mord! Og som om, det ikke var nok, forsvinder Matthews halsøster Arnaq.........

Arnaq, som er Journalisten Matthew’s halvsøster, er sammen med nogle gode venner taget på en weekendtur til den grønlandske by Færingehavn. Da Matthew og Tupaarnaq en dag møder op for at se til Arnaq og vennerne ser de til deres store forfærdelse, at der er blodspor i et af de faldefærdige huse. En forfærdelig forbrydelse er ved at ske for øjnene af Matthew og Tupaarnaq . Mange år før Arnaq blev født deltog en amerikansk soldat i et hemmeligt og ødelæggende eksperiment på Thulebasen. Hvilken betydning har Arnaq for den amerikanske soldat og hans eksperiment? Hvilken rolle har Matthew i det hemmelige og ødelæggende eksperiment? “ Kold angst” er en fortsættelse til “ Pigen uden hud”. Det er muligt for nye læsere at læse “ Kold angst” uden at have læst “ Pigen uden hud”, men jeg vil nu alligevel anbefalde nye læsere at starte med “ Pigen uden hud”, for i “ Kold angst” omtales hændelser fra “ Pigen uden hud”. Jeg var vildt begejstret for “ Pigen uden hud” og så rigtig meget frem til at læse “ Kold angst”, men var samtidig også lidt nervøs for om det ville lykkes for Mads Peder Nordbo at skrive en værdig efterfølger til “ Pigen uden hud” som jeg syntes var fantastisk spændende, uforudsigelig og velskreven, det samme synes jeg helt sikkert også “ Kold angst” er. Jeg må også erkende, at jeg er vild med Tupaarnaq og jeg kunne ikke lade være med at grine ad hende flere gange i “ Kold angst”, selv om hendes handlinger var alvorlige og ikke særlige sjove, så kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. Jeg vil også rose Mads Peder Nordbo for sine fremragende evner til at portrættere nogle personer i begge bøger, som er så intrigante at jeg elsker at hade dem og ønsker dem al det værste, disse personer gør bøgerne ekstra spændende og uforudsigelige. Jeg glæder mig meget til at læse mere om Tupaarnaq, Matthew og Arnaq, jeg er spændt på hvad de kommer ud for i den næste bog.